Hej Ida, tak for dit spørgsmål (på Formspring, hvor I er velkomne til at spørge om alt muligt random). Tænkte det var lidt nemmere at svare her.
Den første tid i gymnasiet havde jeg denne fine sag:
Som det ses knækkede remmen desværre. Æv, der var jeg ked af det. Det var en taske, min mor havde fået af min far for mange år siden, og den havde den helt perfekte størrelse til alle mine ting. Men ak ak, den er død.
Anyway, kig i dine forældres gamle ting. Min veninde Lea har også sin mors gamle taske, som er i sådan noget kernelæder, og den er rigtig flot. Da mine forældre gik i skole brugte de også sådan nogle tasker, så hvis de er af den slags der gemmer ALTING (mød min mor og min mormor), så har de måske noget, du kan bruge.
Ellers er genbrugsbutikker jo selvfølgelig en god idé. Hvis du er i udlandet, så kig der, så får du også sejhedsfaktoren med ("åh ja, det er bare en jeg købte i en lille butik i Berlin").
MEN; hvis du står og skal vælge mellem en skuldertakse og en rygsæk, så tag for guds skyld rygsækken! Ligenu bruger jeg min mors Fjällräven og guderne skal vide, at det er så meget mere praktisk og ergonomisk end de tunge, tunge skuldertasker. Det er ikke videre charmerende med en skæv rygsøjle.
Jeg håber du finder noget og at det her hjalp bare en lillebitte smule!
Forresten var det virkelig sjovt at lave sådan noget fashionexpertadvice dimmer, så det vil jeg gerne gøre igen. Hvis I har nogle spørgsmål, så send dem ude i kassen ude til højre, så skal jeg forsøge at gøre noget ved det.
Advice about where to find a school bag.


1 kommentar:
Tusind tak! Jeg kigger i genbrugsen eller i Berlin (Hvor jeg rent faktisk skal hen til sommer!) - Så må vi se hvad jeg finder ;) /Ida
Send en kommentar