torsdag den 14. februar 2013

Fuck you

Argh, der er sket meget siden jeg sidst skrev! Og det var kun i søndags. Men jeg har virkelig bare følt så meget denne uge, så det føles som om, der er gået vildt lang tid.

Men igen, det går rigtig godt. I går holdt vi en lillebitte fest, hvor jeg kom til at drikke fem øl (det er altså okay meget alligevel) og dansede lanciers i huset til eyeQ og Danny Kool. Og gik seeeent i seng og var træt i morges, hvor der jo var undervisning som sædvanligt. Det er jo torsdag.
I dag havde jeg mit favoritfag, hvor vi skulle lave nogle sedler over ting, vi er frustrerede over og hænge dem på et træ. Det var vildt sjovt!

Meget aktuelt her på højskolen, hvor man alt åbenbart lige kan bruge et skud selleri. Og tranebær. Og rødløg, men det har jeg ikke så meget imod.

I aften skal hele højskolen i teatret og se Kirsebærhaven. Det har vist ikke fået så gode anmeldelser, og teaterlinjen arbejder med det for tiden, og de siger også, det er lidt stenern, men det er virkelig længe siden, jeg har været i teatret, så jeg glæder mig ret meget.

søndag den 10. februar 2013

Nadver gør træt

Er vejret også ligeså skizofrent hos jer? Det sner, så smelter det, så sner det igen, så smelter det osv. Det er sgu ikke til at finde ud af.

Denne weekend var den første weekend, hvor man kunne tage hjem. Det er der omkring en tredjedel, der har gjort. De resterende har holdt kæmpe fest i fredags, hvor vi havde Tour de Chambre, og hvert hus repræsenterede et land. Så pyntede de op accordingly og serverede en alkoholisk drink, der passede til. Vi var Vatikanet, så vi serverede rødvin i æggebægre og Pringles som oblater. Og Christoffer, der var klædt ud som Jesus, lavede vand til vin. Anders var Paven, og os piger var enten præster eller nonner. Så hørte vi gregoriansk munkemusik og spurgte alle, om de havde talt med Gud i dag. Vi besøgte også USA (whiskey og cola), Rusland (vodka), Indien (chai te med rom), Eventyrland (almindelig te med rom), Mexico (tequila), Afrika (øl med bananer på) og Frankrig (rødvin). Alt i alt en bragende succes, og jeg stod op søndag uden de store tømmermænd, trods en alkoholisk rundtur i det meste af verden.

I går eftermiddag da jeg lå med nogle af de andre og så Mean Girls kom min far pludselig forbi. De var til fødselsdag i Tranbjerg, som ligger ca. 7 kilometer fra højskolen. Jeg viste ham rundt og kørte med tilbage, hvor jeg fik hilst på min familie og malet i malebøger, og da jeg skulle afleveres kørte 7-årsbror og mine to små kusiner med og fik set, hvor jeg bor nu. Det var rigtig hyggeligt og rart med en reminder om, at der findes en verden udenfor de gule bygninger, jeg nu befinder mig i.

I eftermiddag er der fastelavn på skolen for eleverne og de cirka. tyve børn, der bor i byen. Skal lige finde på noget udklædning.

mandag den 4. februar 2013

Glad

Uuuh. Jeg har det rigtig godt. Er det sådan jeg indleder hvert indlæg? Nå, men det passer.
Vi havde første fest i lørdags og med det blev alkoholforbuddet ophævet, hvilket jeg bestemt fik udnyttet til ting og sager. Såeh... Køkkenet var så vidunderlige at servere pizza til aftensmad og så så vi Inglourious Basterds om aftenen.

Billedet er et, som Sarah har taget af nogle perleplader, som vi har lavet. Mit hus hedder de syv første bogstaver, og så har vi lige tilføjet et 'DEGA' til sidst. Yeeesss....!!! Party centraaaaal.

Hej Kiva!