tirsdag den 31. juli 2012

Berlinkøb!

Woah, jeg har slet ikke skrevet noget om Berlin, selvom det alligevel er en del dage siden, jeg kom hjem. Men min kuffert står stadig uudpakket på mit værelse, så mentalt er jeg måske ikke helt hjemme. Jo, det er jeg.

Nå, meeen her kan I se noget af det, jeg købte! Første dag var vi i en masse genbrugsbutikker, men jeg fandt slet ikke noget og blev pænt frustreret! Heldigvis var vi i Urban Outfitters en anden dag, og de kunne heldigvis hjælpe mit tomme indkøbshjerte.

Jeg købte bl.a. et playsuit, der var på udsalg til €23. Jeg ELSKER det! Desværre ved jeg ikke helt i hvilken anledning, jeg skal have det på. Buksedragter er (for mig) sindssygt upraktiske i byen når der er alkohol indblandet (I ved, ens toiletfrekvens forøges væsentligt), så jeg kan ikke rigtig komme i tanker om noget. Men er den ikke fin? Den har sådan noget blonde i siderne og et hul i ryggen (vi lader bare som om, jeg har klippet mærkaten af og ikke har en sort bh på), og mønstret er med flamingoer og en slags blomst. Jeg er helt pjattet med den, og jeg glæder mig meget til at få den på!

Jeg købte også denne kjole til €68. Den har jeg allerede haft på flere gange, og jeg er rigtig vild med den. Den er virkelig behagelig, klæder mig godt, og så er den bare lige sådan en, som jeg gerne vil associeres med. Jeg ved ikke om I kan se det, men der er sådan noget snøre-værk på ryggen. 

Approved! I morgen skal jeg på arbejde i sushibaren igen efter over tre ugers sommerferie. Må indrømme at jeg glæder mig lidt. Måske er det mest fordi, jeg tjener hvad der svarer til en uges avisbudning. Måske er det fordi, jeg skal have min sushipolo på, der er noget af det mest behagelige i mit klædeskab. Nå. Håber jeg kan huske, hvordan man gør. 

lørdag den 28. juli 2012

Summer reads

Normalt ville jeg sige "hey, anbefal mig nogle gode bøger," men jeg synes ligesom jeg har nok at gå i gang med...
Skulle der være noget, I mener jeg bør læse, så læg en kommentar alligevel, på et tidspunkt har jeg jo læst dem allesammen (forhåbentlig...).

torsdag den 26. juli 2012

Her skal jeg bo

I går, efter jeg havde gået med aviser, tog jeg til Århus for at besøge min gode ven Dorthe Daddel, der residerer her sommeren over for at læse Matematik op. Som I ved var det latterligt varmt, og vi spiste på Römer ved åen og bagefter tog vi ned til havnen, hvor vi spillede Ego og spiste slik. Alt dette akkompagneret af mine suk over, at der bor så mange pæne drenge i Århus, når der næsten ikke bor nogle i Viborg. Ej okay, det er løgn. Der er også pæne drenge i Viborg. Men slet ikke i ligeså stort omfang. På nogen måde (det generelle befolksningstal er så også væsentlig større, men alligevel).

Jeg har forresten meldt mig til højskole! Aaaargh...! Den ligger lidt syd for Århus, så forhåbentlig bliver det også til nogle fine forårsaftener der næste år. Åh. Jeg glæder mig.

I weekenden skal jeg i sommerhus med min egen og nogle familievenner, bl.a. to af mine veninder, som har deres kærester med. Jeg bliver den eneste single person over 18. Feeeeeeedt.......

mandag den 23. juli 2012

Om jeg er fan af One Direction?

Hvorfor tror du det?

I lørdags holdt jeg fødselsdagsfest for mine veninder, og her kan I se mine gaver. Øh ja, det dér boyband der, det er jeg måske lidt for glad for, og det ved folk godt, så det fik jeg temmelig meget med! Men det er bestemt ikke dårligt, og jeg havde jo også skrevet One Direction merch på min ønskeseddel.
Det var en crazy aften i byen! Morede mig vældig meget. Hæhæ.

Kom hjem fra Berlin i torsdags, så det er ved at være nogle dage siden, men jeg ved ikke helt, hvorfor jeg ikke har skrevet herinde før. Nuvel. Jeg havde en lidt kedelig fødselsdag, men det er vel også hvad man kan forvente, når over en tredjedel af dagen bliver tilbragt i en bus. Min mors kæreste hentede os i Aarhus, hvor vi spiste aftensmad, og så kørte vi til Viborg, hvor jeg brugte resten af aftenen på at læse blogs og catche up på internetbusiness.

torsdag den 19. juli 2012

20

I dag er det min fødselsdag! Dette billede er taget for præcis 19 år siden på min første fødselsdag. Øv, prøv at se hvor mørkt mit hår var! Det kunne det godt have blevet ved med at være.

Skal jo hjem fra Berlin i dag, så en god bid af dagen bliver tilbragt i en bus med min mor, der også har fødselsdag i dag. Hun bliver 53, men fordi jeg fylder rundt, så er det mig der bestemmer (det bilder jeg mig i hvert fald ind).
Av, så ja, 20 år. Nu er jeg ikke teenager mere. Er ægte voksen nu. Det tror jeg ikke helt, jeg er klar til. Men kan vel ikke gøre så meget for at undslippe det. Det går sgu nok!

Hvis det regner her til morgen, så er det min mors skyld, og hvis det regner i aften ved 21.30-tiden, jah, så ved jeg ikke, hvad jeg skal sige. Måske har jeg ikke været særlig artig i år. Lover at gøre det bedre næste gang!


Lidt flere billeder fra mine yngste dage, her er jeg hhv. en uge og et år gammel.
Åh, mørke hår. Come back to me.

lørdag den 14. juli 2012

Nyt ur

I studentergave fik jeg en af de dér marguerithalskæder. Desværre går jeg bare ikke med sådan noget, og det ville også være synd at lade den ligge i en æske, så i går var jeg henne for at bytte det. Jeg havde bestemt mig for at have et ur, for det har jeg ikke haft siden mit gamle ur gik i stykker for et halvt års tid siden. Jeg havde en ret klar idé om, hvordan det skulle se ud, og valgte hurtigt det her fra noget der hedder Bonett (?). Jeg aner ikke noget om mærker, men det koster 599,- og er rigtig fint og rasler godt.

Nu tager jeg til Malling, hvor min mor og jeg skal sove inden vi skal til Berlin i morgen tidlig!

torsdag den 12. juli 2012

Det ville være sjovere at være avisbud, hvis solen skinnede

Nu har jeg ferie i en uge, og det er nok min eneste ferie i et halvt år. Hm hm.

Jeg bruger min tid på at gå med aviser, og så har vi nogle problemer med telefonen i sushi baren, og fordi jeg vist er den eneste tilbage i Viborg, er det mig der skal tage mig af det. Så det gør jeg.
Jeg var også til fest i går. Det var faktisk skægt, selvom jeg kun kendte tre.

Jeg glæder mig til lørdag, for der har jeg ingen ærinder eller arbejde eller noget. Eller, jeg skal nok pakke. Men det tager ti minutter, så det er OK.

Der er sikkert mange af jer, der er på ferie, kan i hvert fald se, at jeg ikke har så mange hits på bloggen, men det kan selvfølgelig også skyldes et fald i kvaliteten. Men hvis det er pga. feriestads, så håber jeg, I hygger jer!

tirsdag den 10. juli 2012

Berlinertips??

På søndag skal min mor og jeg til Berlin. Mine brødre er med min far i Italien, så det passede fint med at vi to kunne tage en tur ikke helt så langt sydpå. Samtidig har vi også fødselsdag (d. 19.) på hjemrejsedagen, så det bliver være fjerde gang, jeg tilbringer min fødselsdag i udlandet – og anden gang den bliver fejret i en bus (min 13-årsfødselsdag faldt sammen med en 26 timer lang bustur hjem fra Kroatien...).
Nå, men jeg glæder mig rigtig meget, for jeg har aldrig været der før, og det er så her, I kommer ind i billedet! Har I nogle gode tips til, hvad man skal lave? Gerne gode genbrugsbutikker og markeder, men i det hele taget alt, hvad der er værd at opleve i Tysklands hovedstad.

Kom og overstrø mit kommentarfelt med gode Berlin idéer, meine schönen Leseren! (fuck, jeg håber, de kan engelsk...)

søndag den 8. juli 2012

Studenterkørsel

Uh, haha, totalt forsinket indlæg! Men jeg har jo lovet det, så here you go. Vi var ude at køre om torsdagen. Det var en ret fed tur, men for mig er kombinationen af alkohol + bevægelse i et motoriseret køretøj ikke lige det, jeg får det allerbedst af, så jeg havde det OK dårligt, og var ikke særlig festoplagt.

Vi begyndte med at spise morgenmad hos Pia kl. 7.45 (fucking dræber, især når man havde været i byen aftenen før – nogle af pigerne havde slet ikke sovet). Derefter kørte vi op på skolen for at dekorere kareten.
Derefter kørte vi ud til min far, som var første stop på turen. Han/jeg bor i det hvide hus dér.
Freja var frisk!!! ... og så ikke så meget...
Dorthe Daddel gik bananas og Ida og jeg hang med benene uden for bilen og fik ondt i bagdelen.
Og så blev stakkels Linse træt...

På trods af sart helbred, så var det nu alligevel en fed dag. Især når vi kørte inde i byen. Rigtig mange fra min klasse bor i små byer uden for Viborg, så der var rigtig megen køren forbi marker, og det er ikke ligeså sjovt at råbe "DER ER KUN EN RIGTIG HUE DEN ER RØD" hvis der er ikke er nogen til at høre det. Hvis hele klassen bor i byen, så tror jeg det er pisseskægt. Det var også skægt, men for mig var det ikke højdepunktet, som jeg har hørt mange andre synes. 

onsdag den 4. juli 2012

Nye tider

Billedet er ikke fra i dag, men jeg nu ser jeg virkelig træt ud, og det her er meget finere.

Studenterugen er helt slut nu, og det er sgu egentlig meget dejligt. Det var en virkelig fed og vild oplevelse, og der er sket en masse, men jeg synes nu også det er meget rart med en alkoholpause.
Er allerede gået i gang med mit nye arbejde, som den på der følger mig på Instagram (flauraflaura) måske har bemærket. Jeg er nemlig blevet...
... avisbud.
Bredt anerkendt som værende et "shitty og utaknemmeligt arbejde til verdens værste løn" er det nu det, jeg beskæftiger mig med. Jeg har også mit sushijob stadigvæk og gudskelov for det, for nej, det er ikke en millionløn sådan nogle aviser kan give mig. Men det er i hverdagene, så jeg kan servere sushi i weekenderne, og så foregår det udenfor og på cykel og det er ikke særlig svært. Men det kan det vel næsten heller ikke være, når det er et af de eneste jobs, man tør overlade 13-årige.
Har kun været ude i går og i dag, og det tog næsten en time mindre i dag, fordi jeg allerede kendte ruten meget bedre. Jeg går i det gamle kvarter nede omkring Domkirken, og det er et af mine yndlingssteder i hele byen, og der er dufter af blomster overalt. Alt i alt meget tilfreds indtil videre.

Jeg er alene hjemme, fordi min familie er på kanotur. Er ved at downloade en film og så skal jeg nok også spise noget. Man bliver OK sulten af sådan noget udendørs arbejde.