fredag den 30. marts 2012

Påskeferie!

1. Jeg har været ret fraværende i denne uge, og det skyldes AT-synopsen, som jeg afleverede i dag(!!!!). Det har fandme været et sejt træk, men Linse og jeg blev færdige i aftes klokken halv tolv, og nu er den afleveret, og det er skønt!

2. Jeg har fået kage to gange i dag, i fransk og i historie. Denne er fra historie i anledning af Christines fødselsdag, og den var vildt god. Hedder de Oreo-stuffed chocolate chip cookie? Eller sådan noget? Jeg har postet det her billede på Instagram, hvor jeg nu hedder flauraflaura.

3. Jeg skal på arbejde i dag, og jeg er herretræt. Skulle egentlig være til engelsk lige nu. Men jeg havde fritime efter historie, og så blev jeg altså ved med at være hjemme..

4. I morgen skal jeg til fødselsdag, og jeg glæder mig ret meget til at drikke noget alkohol, for der er et firma, der har sendt noget til mig, og det ser satme fancy ud.

5. I påsken kommer min søde roomie Kirpigen og besøger mig. Og det bliver skægt! Skal rydde op på mit værelse, og det kommer nok til at tage pænt lang tid. Og så må jeg se, hvor meget jeg kan presse ud af Viborg kulturelle tilbud...

6. OG! På søndag kommer der er en konkurrence! En ægte sponsoreret konkurrence sgu! Så stay tuned.

tirsdag den 27. marts 2012

Jeg har meget svært ved at tænke skoleagtigt for tiden

Jeg skal aflevere AT på fredag, men jeg har virkelig svært ved at tage mig sammen. Linse og jeg mangler alligevel okay meget. Mañana.

I dag tog jeg direkte fra skole på arbejde, så jeg er først kommet hjem nu. Det går bedre og bedre, jeg er faktisk ved at have helt styr på alle de forskellige ruller. Men jeg har så også været der fem gange på en uge, det har nok også hjulpet på det. Nå. Jeg er ret træt nu, og derfor kan jeg ikke rigtig byde på et bedre billede...

I går var Dorthe og jeg i biografen for at se THE HUNGER GAMES. Jeg havde glædet mig ubeskriveligt meget, det var helt ufatteligt, og den var vildt god! Gå lige ind og se den! Jeg synes virkelig den respekterede bogen samtidig med at den tog sig nogle friheder, som bare passede ind. Og de havde gjort et rigtig godt stykke arbejde med at vise alle de mange kontraster i det her univers, som historien foregår i. Castingen var jeg måske ikke helt enig i, men jeg synes især Jennifer Lawrence, som spiller hovedrollen Katniss, gjorde det helt fantastisk! Hun var virkelig god til at vise Katniss' følelser, og man kan totalt huske det fra bogen. Jeg kunne godt lide, at hun ikke var fortællerstemme, ligesom i f.eks. Twilight, for det gjorde, at man var nødt til at sætte sig meget mere i hendes sted, hvis I forstår? Og så muliggjorde det også, at man kunne vise scener, hvor hun ikke var med, hvilket var med til at skabe en mere nuanceret og dybdegående film.
Synes jeg.
Ej, men den var virkelig god, GO GO GO!

søndag den 25. marts 2012

Stille dag

Er på arbejde, og her sker ikke noget. Så I får lige lidt live mobilblogging.
I går var jeg i Karup for at spise tærte og gå i biografen. Tærten var HERRELÆKKER og det er filmen sikkert også, men vi fik den ikke set, for der var nogle problemer med deres servere. Så vi fik en kæmpe pose popcorn, fribilletter og så tog vi hjem til Dorthe og så film i stedet.

Og nu er jeg tilbage i sushibaren og har haft måske 4 kunder på tre timer. Men jeg har fået is! For tredje dag i træk... Men jeg var altså i fitness i formiddags så....

Her er lidt billeder.

lørdag den 24. marts 2012

Is

Jeg sagde jo forleden, at jeg slet ikke havde fået is denne sæson. Ææh... det fik jeg vist lavet godt og grundigt om på i går og i dag. Efter skole i går fik Linse og jeg is fra det nye sted nede på torvet, Okkels, og det var sgu meget godt. Her er det chokolade og After Eight. Men de har ikke nogen karamel, det er jeg altså ikke helt tilfreds med...
Kl. 16 tog jeg på arbejde og så lavede jeg ellers sushi i 4 timer. Der var vildt travlt, og der var noget at lave hele tiden. Men det var faktisk ret sjovt. I morgen skal jeg også på arbejde.

Har brugt det meste af dagen indtil videre på at lave AT med Linse, først på biblioteket og så på café. Jeg HADER AT, jeg tror virkelig, at det her er et af mine værste forløb, det er virkelig trægt og irriterende. Bagefter var jeg oppe på arbejdet for at kigge på vagter og på vej hjem mødte jeg min mor, hendes kæreste og 18årsbror. Og så fik jeg lige en is med dem. Woop woop. Fik chokolade og lakrids. Jeg spiser faktisk aldrig frugtsmage, jeg synes ligesom, det er "spild af is". Jeg kan jo bare spise noget frugt, hvis jeg gerne vil have den smag. Men jeg kan ikke altid bare spise chokolade, After Eight, eller lakrids.  Eller, det kan jeg jo godt, men ikke på samme måde.

I aften skal jeg til Karup for at spise tærte og i biografen for at se "Extremely Loud & Incredibly Close." Og dét glæder jeg mig til!

fredag den 23. marts 2012

The perks of working at a sushi bar

Læbepomader

I min blå bog under "ting på en øde ø" har folk bl.a. skrevet "en blomstret kjole eller nederdel" og "hendes iPhone", hvilket vel passer meget godt, men udover det ville jeg helt klart medbringe en bundløs krukke med læbepomade. Ellers ville jeg nok blive sindssyg. Tørre læber er en af de værste fysiske fornemmelser, jeg ved.

Her er fire, som jeg gerne vil sige noget om:


MAC Lip Conditioner: Damen i MAC-standen i Magasin sagde, at den var vildt god, og at det "altså ikke bare var noget hun sagde." Den smager af vanilje, og man bruger heller ikke så meget af gangen, hvilket også er godt. Jeg bruger den ikke vanvittig meget, for jeg vil godt spare lidt på den, da den kostede 125 kr. Jeg ville nok ikke købe den igen, for selvom den er god, så er den alligevel lidt for dyr. Den har jeg i min toilettaske.

Burt's Bees Lip Balm with Pomegranate oil: Jeg købte denne i London til ca. £3, men det skulle jeg ikke have gjort, for den er fuldstændig forfærdelig. Den smager af gammel og dårlig te, og jeg får næsten kvalme af den. Konsistensen er meget blød og ikke specielt tyk. Jeg kunne godt finde på at købe en anden smag, men ikke denne her. Jeg har den inde på mit værelse.

Tromborg: Jeg ved ikke præcis, hvad den hedder, for skriften er slidt af låget. Den er vildt gammel, det er en jeg fik i en abbonnementsgave med Sirene. Så den har holdt rigtig, rigtig længe, og nu er der heller ikke så meget tilbage. Jeg har været rigtig glad for den, for den er gul og smager af appelsin og ikke på en alt for kunstig og klam måde. Den vil jeg helt klart købe igen, man kan også få den i rød, ved jeg. Den har jeg i min pung.

Elizabeth Arden Eight Hour Cream: Jeg er helt vild med Eight Hour Cream, og desværre kom jeg til at smadre min krukke engang sidste år. Købte en af disse på eBay til ca. 80 kr, hvilket er noget billigere end hvad de koster i de danske butikker. Jeg er rigtig glad for den, men der må være en eller andet trylleri med den, for den løber tør helt ekstremt hurtigt. Jeg ved virkelig ikke, hvordan det kan lade sig gøre, men det er ikke kun mig, der oplever det. Ikke desto mindre er den rigtig god, trænger godt ind og er fugtgivende i lang tid. Jeg kunne godt finde på at købe den igen, men så ville jeg nok købe et par stykker eller en krukke, som holder meget længere. Jeg har en der er næsten tom og en der er okay fyldt. Den ene har jeg på mit værelse og den anden i min skoletaske.


Jeg vil gerne prøve EOS, de er virkelig søde! Kender I til nogle gode smagsvarianter? Og kan I ellers anbefale nogle gode læbepomader?

torsdag den 22. marts 2012

Så kan man vist godt mærke, det blev jævndøgn

Solen skinner jo for vildt! Det gør mig glad. Det gør vel os allesammen glade.
Jeg var på arbejde i går, og jeg lærer hele tiden noget nyt, det er jo altid dejligt. Men jeg håber, jeg lærer noget ret hurtigt, for jeg synes, jeg mangler pænt meget for at blive dygtig nok. Jeg skal også på arbejde i morgen og på søndag. Denne uge er gået sindssygt stærkt, men det er nok også fordi, jeg ikke var i skole tirsdag og onsdag og brugte det meste af dagene på at vente på, at jeg skulle på arbejde.

Nå. I aften skal jeg lave mad (det bliver rart at få noget andet til aftensmad end edamame bønner og havregrød) og så skal jeg i fitness.
Hvor mange is har I fået i år? Jeg har nemlig ikke fået nogen, og der er åbnet et nyt issted med italiensk is, som jeg ikke har prøvet. Og det italienske issted der var der i forvejen har jeg heller ikke været forbi i denne sæson. Det må jeg altså få gjort noget ved!

Orv, og så skal I lige se en fin invitation, som jeg fik af Sarah i dag:

Er den ikke cool?! Jeg er godt nok imponeret af, at hun har kunnet planlægge hvor det hele skulle sidde, og hvad der skulle stå, og blindgyder osv. Sejt!!!

onsdag den 21. marts 2012

Travail

Jeg havde min første vagt i sushibaren i går. Det gik godt. Hende der skulle lære mig op var rigtig sød, og jeg lærte det mest basale med at skære ud, flambere, menuer, kasseapparat, rengøring osv. Der var nogle lange pauser, hvor der ikke kom nogen, og det var lidt kedeligt, men ellers var det meget fedt. Jeg skal derop i dag kl. 18, og når vi lukker er der personalemøde.

Jeg var ikke særlig sulten deroppe og fik kun nogle edamamebønner (har I prøvet dem? De er ret sjove), men min mor lavede havregrød til mig, da jeg kom hjem. Det var seriøst lige hvad jeg trængte til og med marmelade og smørklat ligesom da jeg var lille. Jo jo.

I dag er jeg heller ikke i skole, fordi der er AT-skrivedag, så det må jeg jo også hellere få lavet lidt af...

mandag den 19. marts 2012

En spændende uge

Venner, jeg tror den her uge bliver ret nice!
I morgen er alle mine moduler aflyst, så jeg har fri, hvilket i sig selv er ret fedt. Men kl. 15 skal jeg starte på mit nye arbejde, og dét er også fedt! Jeg har fået arbejde på en sushibar her i byen, og jeg er virkelig spændt på det. Jeg skal også arbejde onsdag og vist også fredag.
I denne uge skal jeg også i biografen to gange. Jeg skal se The Hunger Games og Extremly Loud & Incredibly Close, og jeg glæder mig helt vildt, for jeg var dødvild med begge bøger, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvordan filmene er blevet.

Lidt senere skal Linse og jeg i fitness og så har jeg en franskaflevering til i aften, som jeg ikke er begyndt på endnu. Men solen skinner, og jeg har smækbukser på, og jeg har lige bestilt det, der forhåbentlig ender som min gallakjole, så det hele er ret dejligt.

Verdens bedste mascara!

Da jeg var med min klasse på studietur i London tilbage i oktober, var Lea og jeg i Boots, hvor hun fortalte mig om denne mascara, som hun havde hørt en masse godt om. Selvom den var dyr, så købte jeg den, for jeg er kæmpe mascarafan og som vi alle ved, så tæller udenlandsk valuta ikke på samme måde som danske. Og så købte jeg den igen, da jeg så den i Sephora i Barcelona.
Jeg kan ikke takke hende nok, for det er uden tvivl min alleryndlingsmascara, like, ever.

Æsken ser sådan her ud. Mascaraen er fra Benefit og hedder They're Real! Beyond Mascara. Eller sådan noget.

Jeg er rigtig glad for 'våde' mascaraer, for så er det nemmere at lægge flere lag på, da den glider meget lettere. Og den her er rigtig våd med mulighed for at opbygge rigtig meget. Den giver tætte vipper, og den klumper ikke.

Børsten ser sådan her ud, og ude i spidsen er der nogle små dupper, så man nemmere kan påføre den i øjenkrogene.

Jeg er så smaddervild med den! Den kan som sagt købes i Sephora og Boots, men også hos ASOS, hvor den koster 170 kr. Det er også cirka det, den koster i Spanien og England, hvor jeg ellers har købt den.

søndag den 18. marts 2012

Sephora

Jeg har slet ikke fået vist, hvad jeg købte i Sephora i Barcelona! Det var den første hele dag, og jeg havde haft kvalme hele dagen, men det hjalp lidt, da vi gik i Sephora på Plaça Catalunya. Hæhæ.

Jeg købte disse fire ting; verdens bedste mascara fra Benefit, en øjenskygge fra Sephora, en flydende eyeliner fra Urban Decay og et penselsæt fra Sephora. Det var ret let at blive revet med, og jeg skulle egentlig ikke have noget, men så så jeg mascaraen som jeg ELSKER (og som der kommer et indlæg om i morgen), så den måtte jeg jo have. Og jeg har ikke rigtig nogle pensler, så dem måtte jeg også have. Og jeg kunne jo egentlig godt bruge en ny eyeliner, ikke?
Jeg stod og kiggede på eyelinere og ville egentlig have en fast, men så kom der er en høj, tynd fyr med leopardplettede negle og spansk accent, og sagde:
"You need help with anything?"
"Uh, I'd like a black eyeliner."
"This liquid one's really good."
"Uh, okay."
"It's waterproof."
"Then I'll take it, thank you."
Det er svært at modstå, ikke? Nå, men jeg har ikke prøvet den endnu, men det gør jeg på et tidspunkt. Den er tyndere end min normale fra e.l.f., men det er lidt ligemeget for mig. Den kostede 18€, som er ret meget, men det er jo ikke rigtige penge, når man er på ferie...

Jeg købte også denne øjenskygge, og det ved jeg simpelthen ikke hvorfor, jeg gjorde, for jeg er verdens største dør til at lægge øjenskygge. Men den var rigtig flot, og som jeg sagde før, så er det meget let at lade sig overtale, både af sig selv og alle de mange ekspedienter. Den kostede 15€ og er ikke særlig pigmenteret, hvilket er godt til mig.

lørdag den 17. marts 2012

Fredagsfest

I nat drømte jeg, at jeg fik en kommentar her på bloggen om, at min blog var helt vildt god, men at jeg ikke opdaterede så tit længere, og om jeg ikke ville begynde at gøre det. Totalt selvfed drøm! Men det passer jo (det dér med ikke at opdatere så tit - det med at min blog er 'helt vildt god' er vist noget af et vurderingsspørgsmål), og jeg skal se, om jeg ikke kan gøre noget ved det.

I går var der fest for alle gymnasiets 3.g'ere på Crazy Daisy. Jeg tog ikke rigtig nogle billeder, men her er fire:
Jeg spiste pizza, drak øl, havde Mint Candy Apple på neglene og krøller i håret.
Der skete noget på toilettet og jeg spiste en makrelmad, da jeg kom hjem.

Det startede ret tidligt, og ved 1-tiden var Dorthe og jeg ved at være trætte. Jeg var hjemme cirka kvart over 1, hvor jeg spiste viste makrelmad. Er i øvrigt helt tosset med makrelmadder for tiden! Resten af weekenden skal intet lave. Har i hvert fald ikke nogen planer. Må se hvad det ender med.

onsdag den 14. marts 2012

Street

Jeg har "lånt" 18årsbrors bordeauxrøde hoodie, og jeg overvejer kraftigt at anskaffe mig en selv. Den er nice! Sådan så jeg ud her til aften, da jeg var på vej til body combat, og jeg følte mig eddersej og streetagtig, sådan at have hættetrøje og jakke på, mens jeg spiste en bolle. Ja mand. Hardcore.

Den er fra Asos og kan købes HER til £22. Man kan få rigtig mange forskellige hættetrøjer derinde i mange farver. I øvrigt må jeg altså til at gå lidt mere ind på Asos' herreafdeling. De har nogle brugbare ting – for ikke at tale om deres sindssygt gode udvalg af mandlige modeller!

tirsdag den 13. marts 2012

Kyssering

Ida og jeg købte et eksemplar af denne fine kyssering hver i H&M i sidste uge. Den er helt pink og koster 40 kr. Vældig fin. De har ikke flere tilbage i H&M i Viborg, men jeg ved ikke noget om andre stedet, hvis det var noget.

mandag den 12. marts 2012

Resten

Lørdag aften kom Dorthe Daddel på besøg, og så så vi Friends With Benefits og gik på café, hvor vi fik en chai latte og en limelimonade. Det var rigtig hyggeligt! Det var jo sent om aftenen, så der var så ikke så mange mennesker, og belysningen var rigtig god og de spillede noget jazzagtigt musik. Eller måske bare ren jazz. Jeg ved det ikke. Beklager virkelig mine lortebilleder, det er helt åndssvagt så meget værre kvaliteten bliver, når man klemmer lidt på dem.

Søndag formiddag var jeg i fitness, og bagefter cyklede jeg ud til Kamilla for at hænge lidt ud, inden hun tager på skiferie. Der har jeg ikke så meget at vise udover denne leverpostejsmad, som jeg fik og godt kunne lide.

Snart skal jeg i fitness (i-fucking-gen), og så har vi AT skrivedag i morgen, hvor jeg (surprise, surprise) skal til fitness om morgenen. Phew. Det er godt, jeg har Linse, der slæber os afsted. Jeg håber fandme snart, man kan se noget.

lørdag den 10. marts 2012

Min lørdag so far

Det er min kusines 16års fødselsdag i dag, og jeg skulle ud at finde en gave til hende. Brugte dog lige den første time i H&M, for jeg har virkelig brug for nederdele. Og se engang (og wowza, mine arme ser fede ud):
Pæn "lædernederdel" til 199 kr, som jeg har haft kig på gennem længere tid. Det skal helst være denne form, for tulipannederdele og bodyconnederdel får min bagdel og mine hofter til at se alt for store ud, og denne her strutagtige form er klart mest behageligt. Var lige nødt til at prøve den udenpå min kjole, men den ser rigtig fin ud. Så den købte jeg.

Der skete åbenbart "noget stort" for der var en masse unge, skrigende teenagepiger samlet i centret. Det er åbenbart Vi Unge der rejser landet rundt for at finde nogle forsidemodeller. Og så havde de ham her med. Og jeg vidste ikke hvem han var, og han lignede lidt Kaave fra B-Boys, men han er jo blevet københavnersmart hipster, så det var jo nok ikke ham. På Facebook kunne jeg lære, at det var en der hed Christopher, som jeg også har hørt en sang fra før, og som faktisk er ret flot. Kunne være jeg også skulle have skreget.

Og så købte jeg ham her. Til mig selv. Jeg har en meget stor svaghed for alt i Lego, og man kan få sådan nogle overraskelsesposer, hvor man får en Legomand, men man kan ikke se hvilken. De har dem oppe ved kassen i Føtex til 20 kr, og jeg er så fristet hver gang, men så må jeg minde mig selv om, at jeg faktisk er 19 år. Men så kunne man få dem i Bog&Idé til 15 kr, og så kunne jeg ikke lade være. Desværre fik jeg en ret kedelig en.

Om en time skal vi over til min kusines fødselsdag, så jeg håber, hun bliver glad for dem gave, jeg har købt. Det er alligevel lidt svært at finde på en god gave til en 16-årig. Har bl.a. købt 2 Mini Muh chokolader, så der er i hvert fald noget, hun vil synes om.

torsdag den 8. marts 2012

Slut med terminsprøver

I går havde de sproglige fra min klasse terminsprøve, så jeg skulle slet ikke i skole! Brugte langt det meste af min dag på at se min nye, gode serie, "Happy Endings" (og jeg er altså nødt til at indse, at jeg ikke er Penny i dansk gymnasieelevsudgave), men jeg hængte også nogle billeder op, som jeg har haft liggende siden august. Det er et billede af Alex Turner fra Arctic Monkeys, som jeg købte efter deres koncert på Roskilde. Og så er det et billede, som Bea tegnede til mig til min fødselsdag.

I dag var jeg til terminsprøve i fransk. Det gik meget godt, men det er jo svært at sige, for jeg kan selvfølgelig ikke se nogen fejl i det, jeg har skrevet. Vi havde 4 timer, mens mange af de andre sprog havde 5 timer, så vi skulle vente en time på at hente vores ting. Den brugte Charlotte, Monica og jeg på at køre op i byen, gå lidt rundt og så køre tilbage for at sidde i Charlottes bil og spise slikkepinde.

Har lige været til body flow med Linsanity, og nu skal jeg nok lave lidt lektier til i morgen. Det har jeg ikke gjort hele ugen.

tirsdag den 6. marts 2012

Terminsprøve

Jeg er lige kommet hjem fra terminsprøve i dansk. Alle 3.g'erne var ovre i hallen fra 9 til 14, og jeg må altså indrømme, at jeg er helt pjattet med sådan nogle begivenheder. Jeg synes, det er så skidehyggeligt, at man har sin egen lille plads, og der kun er én ting, man skal koncentrere sig om i 5 timer. Som i øvrigt går sindssygt hurtigt.
Normalt skriver jeg næsten altid kronikker, men de var virkelig kedelige, og essayopgaven var mega spændende, så det valgte jeg. Måske ikke så smart, når jeg ikke har skrevet et essay siden 1.g, men ikke desto mindre synes jeg det gik meget godt. Eller. Det ved jeg ikke. Jeg håber, det er et essay.
Tog diskret et par billeder, da der var tyve minutter tilbage, og jeg havde afleveret. Der var sindssygt koldt! Sidste år havde jeg skiundertøj på, det ville nok have været smart med en gentagelse.

I morgen er de sproglige fra min klasse oppe i fransk, så jeg har fri! På torsdag skal jeg selv op i fransk, og det bliver også hyggeligt. Så kan jeg bruge i morgen på at lave madpakke. Hæhæhæ.

mandag den 5. marts 2012

Min weekend set gennem de alkoholiske tåger, der duggede for min telefons kameralinse

Fredag aften var der udklædningsfest på gymnasiet. Dorthe Daddel og jeg var klædt ud som hipsters, men det er okay, hvis I ikke kan se det, for det var der heller ikke andre, der kunne.

Rigtige hipsters drikker Mokaï! Og masser af det!

18årsbror (!) havde fødselsdag søndag, så han skulle selvfølgelig i byen lørdag efter midnat. Og hans storesøster kunne selvfølgelig heller ikke gå glip af sin lillebrors første bytur, så hun hev en masse søde mennesker med til deres egen lille sammenkomst. Og så kom hun hjem kl. 7 om morgenen, da det var ved at blive lyst.

Linsanity!
Bea og En Dreng nyder deres pizzaslices!
Jeg havde en god aften, og det havde 18årsbror heldigvis også. Søndag spiste vi boller, drak kakao og spiste lagkage, og det var rart og stille og roligt, for vi havde vist begge lidt tømmermænd...