De dér kiwier!

Jeg ved godt det må være femte gang eller sådan noget, jeg skriver om kiwier, men hver eneste gang jeg har en i hånden og jeg skal til at bide i skrællen, tænker jeg "tør jeg nu godt?" Og så føler jeg mig herresej, hver gang jeg tør (hvilket jeg altid gør). Men det er jo også svært at vende et helt livs frugtspisningsvaner på så kort tid.

Måske er det helt naturligt, når jeg er 23. Men ikke før, tror jeg.

Bare bid, du skal ikke være bange!

Eller dem her?

Jeg så Marie fra afashiontale.dk med de her støvler fra Topshop.

Jeg synes dem, jeg allerede har postet er pænere, men de her er billigere og ligner lidt. Og de ser virkelig flotte ud på hende. Men knap så pæne på Topshops billede. Klik her, for at se hende med dem på.

Topshop, £70,00

What to do, what to do.

P.S. I sidste indlæg skrev jeg at jeg prøvede om jeg var udstyret med et lavregister. Jeg mente naturligvis et kortregister. Jeg er jo ikke nogen mand.

Høje fløjt

Jeg var faktisk lige ved at droppe det her indlæg, fordi jeg tænkte, at det var alt for kedeligt. Men det er jo ligemeget. Kedeligt og average er skægt noglegange.

I dag havde jeg musik, hvor vi lærte om stemmetyper og registre. Og vi hørte forskellige stemmer og skulle gætte på, hvad der var hvad. Jeg var ret dårlig til det. Troede bl.a. at en drengesopran og en kontratenor begge var en koloratursopran. Ih altså, Laura!

Men det var skægt.

Da jeg kom hjem prøvede jeg at se, hvor højt jeg kunne gå op og om jeg var udstyret med et lavregister, men det tror jeg desværre ikke jeg er blevet skænket, da jeg overhovedet ikke kunne holde tonen og nærmest hvæsede, når jeg kom så højt op som muligt. Selvom jeg blev lidt overrasket over det, jeg kunne lidt mere end jeg forventede. Det var jo godt nok.

Jeg bliver altid så inspireret af musik, så her til aften har jeg hørt den dér fra Tryllefløjten og ladet som om det var mig, der sang. Det er lidt svært at mime, når man ikke ved hvad der bliver sunget, men det er dér pipfuglefløjt kan man sagtens gøre det til.

Det er det sejeste at kunne i hele verden.

Helt bestemt en dejlig aften

Jeg har tilbragt en god del af aftenen (hvilket selvfølgelig betyder det hele, men lyder lidt federe) i min seng med lektier og computer. Og islandsk musik, hvor er det lækkert.

Har bl.a. læst en masse MLIA og skrevet med Amanda. Og nu skal jeg snart i seng. Har flettet mit hår, så hvis jeg er heldig har jeg fine bølger i mit hår i morgen, når jeg vågner.

Og så har jeg måske fundet efterårsstøvler. Men de er lidt dyre.

Åh, altså de overvejelser. Altid klar til at angribe en stakkels pigehjerne.

Topshop, £125

De minder lidt om nogle Chloé støvler, tror jeg det var.

Hm, jo mere jeg kigger på dem, jo bedre kan jeg lide dem. Jeg synes snuden er rigtig fin og bootstrap'sene er meget pænere end mange andre jeg har set. Min mor sagde hun ville betale 2/3 af dem. 2 seks, jeg tjekker lige hvor meget det bliver i danske penge. 2 seks, som om det betyder noget? Det er jo ikke live, det her, Laura. Nå, men jeg tjekker lige. 1.007,87 kr. Og så fragt oveni. Men de er bare pæne. Og med plads til sokker. Og de passer til alle mine ting. Og man kan både have bukser og strømpebukser på.

Altså altså. Ligenu skal det være dem. Men jeg ved det ikke!

En kiwi og en ny bekendt

Dagen i dag har bestået af AT2. Sådan hele dagen. Krop, kost og energi. Det er faktisk mere spændende, end jeg troede, men det er stadig kedeligt.

På vej hjem så jeg Idas kæreste Philip. Det lader til at vi er smile/nikke bekendte. Det kan jeg godt leve med. Aldrig noget i vejen med en bekendt i 3.g.

Og så har jeg spist en kiwi. MED SKRÆL!

Det er altså meget skægt når...

1. Man ser billeder af folk, man ikke har set siden Roskilde og de så har fået megamega langt hår! Og ser meget fjollede ud.

2. Man rydder op og man finder alle mulige ting man har skrevet og tegninger man har lavet, og man bliver mindet om, hvor skæg man egentlig var.

3. Man opdager sådan noget som kiwier og skrællen. Det duer dog ikke med melon, den prøvede jeg også lige af, og den er ikke helt ligeså god.

De ting man skriver og som faktisk er gode

Jeg har som sagt (tror jeg da) ryddet op i dag og fandt ét styks essay, jeg skrev i min blok (af papir, ikke af internet) nytårsaften 2008 , altså da det skulle blive 2009. Jeg skriver det lige ind her, for det er ret fint og hyggeligt:

"Så var den her sgu igen. Nytårsaften. Og man finder sig selv stående på en mørk vej iført sine tykke sokker og vanter samt et par uklædelige sikkerhedsbriller. Det er den 31. december. Årets sidste dag. Egentlig er det vel årets første dag. 1. januar. For man har lige sagt farvel. Ikke 'vi ses' eller 'på gensyn'. Men 'farvel'. Som i 'kommer aldrig mere tilbage'. Så er det man har to muligheder: 1) være pessimistisk på øvbøv-måden ala. "jeg gider ikke sige farvel til året, nå!" eller den mest pooulære, 2) være positiv og sige "goddag og velkommen" til det nye år og glæde sig til de mange nye muligheder. De fleste vælger sidstnævnte. For det er da sjældent man sådan får mulighed for at starte på en frisk. Et helt nyt år ligger for ens fødder. Fyldt med eventyr, klar til at blive udforsket. Og man lover sig selv alle mulige ting, man skal gøre bedre, når man nu får chancen til at starte forfra. Men så vågner man op til en kold og trist januarmogen, måske endda med hovedpine, og så er alle de projekter man skulle i gang med ikke så vigtige og ligeså stille glider de længere og længere væk, for til sidst at efterlade én som man var i forvejen, uden de store ændringer. Men heldigvis kan man altid udvikle sig, og det er da altid noget. Vi tror bare altid, at alting ændrer sig. Og vi fejrer det med alt, hvad der hører til; serpentiner, hatte og champagne. Og fyrværkeri. Helst masser af det. Det har altid undrer mig, det med raketter. Jeg forstår det virkelig ikke. Altså, virkelig ikke.Hvordan man vil investere så meget i sådan en lille anordning, der varer i brøkdelen af et sekund. Måske skal jeg bare ikke forstå det. Ligesom rejer. Det er bare ikke meningen. Da jeg var lille, var jeg meget bange for fyrværkeri. Jeg blev altid inde, når de andre skulle ud og skyde af. Så stod min mor sammen med mig mens jeg græd og bagefter styrtede jeg over til min far og mine brødre for at tjekke om de havde alle de fingre, de var gået ud med. Selvom jeg er blevet meget ældre siden dengang, så hader jeg stadigvæk når der skal fyres krudt af. Så er det godt, man har sine sikkerhedsbriller. Jeg ved ikke, men jeg har altid syntes, det var lidt sejt at have sikkerhedsbriler. Som om jeg er en del af klubben, når jeg har dem på. Dem, der går udenfor. Bag brillernes beskyttende glas er man tryg. Så er der ikke noget der kan ramme én. Og hvis man løfter lidt på de tågede briller, kan man pludselig se helt klart, og det er lidt skræmmende, for så er man pludselig udsat. Så kan de små gnister ramme en. Dem fra raketterne, som man alligevel har glemt alt om, når man kommer ind igen. Jeg kan huske én raket fra hele mit liv. Faktisk to, men den sidste gælder ikke, for jeg kan kun huske at den var formet som en spiral og at jeg skrev om den i min dagbog. Men ikke selve raketten. Den eneste raket, jeg kan huske var engang, hvor en der hedder Peter havde brugt 700 kr. på den. Jeg ved ikke hvor gammel jeg var dengang, men jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var vanvittigt at bruge så mange penge på en raket. Og jeg var ret bange og ikke så glad for at være ude, for jeg kan huske, at første gang, jeg ikke var bange, var da jeg var 12, og det var helt sikkert før det. Nå, men Peter skød sin raket af og vi kiggede allesammen op mod himlem. Den var helt enorm. Rund og orange bredre den sine grene ud over himlen, ligesom et stort piletræ. Og så var den væk. Blevet til rød, ligesom et spørgelse, der bliver båret afsted af vinden. 700 kr. Pist væk. Faktisk tror jeg, at den væsentligste grund til, at jeg kan huske den, var prisen. Selvom den nu var ret flot. Åh, jeg kunne skrive så meget mere om nytår. Om de i sandhed afskyelige hatte, som jeg har hadet lige siden jeg var til en nytårsfest og det første jeg fik øje på, var en lilla prinsessehat, som jeg bebudede mine forældre, at den ville jeg gerne have. Men der var bordkort, så den var allerede lovet til en anden, mens jeg måtte nøjes med en kedelig, flad klovne-agtig sag. Og siden har jeg ikke brudt mig om det, men det ville jeg nok heller ikke have gjort, hvis jeg havde fået prinsessehatten.

Nogle gange bliver jeg altså lidt forbløffet over, hvor meget jeg kan skrive om så lidt. Men det er meget godt at gøre det, inden man glemmer følelsen af at det brager overalt omkring én uden at man kan gøre noget og selv sikkerhedsbrillerne er ikke nok til at give en følelse af tryghed.

Tilbage er der vel ikke andet at sige end: godt nytår.

Jeg krydser fingre."

Som det fremgår, havde jeg ikke en særlig interessant nytårsaften, siden jeg valgte at skrive 8 sider om ingenting.

Ms. Anne Hathaway

Hun er altså alt for smuk!

Søndag

Det er faktisk også titlen på den danske stil, som skal afleveres på fredag, og som jeg burde være godt i gang med. Som sædvanlig.

Om 7 minutter skal jeg støvsuge. Og rydde op. 6 minutter. Jeg har givet mig selv tid til at lave internetstads til kl. 13.00, og derefter skal jeg så i gang med de dér oprydning. Læste en artikel i Sirene om at rydde op, så føler mig okay motiveret. 5 minutter. Så kan jeg altid høre musik og sådan noget imens, det er jo også rart.

Vidste I, at man kan spise kiwi med skræl på? Jeg tænkte også "prølihørher, det ka' man jo ik'!" Men det kan man faktisk godt. Det smager ikke af så meget og er tusind gange nemmere end at sidde og fiske med en lille ske.

Try it!

4 minutter.

Et andet ord for misundelse, som ikke er misundelse, men nærmest det omvendte og så alligevel ikke...

Her til aften var jeg til min veninde Idas 18-årsfødselsdagfest. Idas kusine, Karen, som også er min veninde, var der også. Det var sådan en familieting, Ida og Karens mødre er tvillingesøstre og de er bedste veninder med min mor, så Ida og Karen er nærmest mine "kusiner", fordi jeg har kendt dem altid og været på ferie med dem og den salgs.

Men altså. Ida blev 18 i onsdags og i dag var der så fest for hende. Skidehyggeligt og alting. Både Ida og Karen havde deres respektive kærester med. Sådan nogle drømmekærester; pæne, nydelige, velopdragne, kloge, altså alle de dér gode tillægsord.

Og så mig. Uden kæreste, uden udsigt til en overhovedet. Og jeg er ikke misundelig. For når du er misundelig, så vil du ikke have at andre har det. Men det vil jeg gerne. Jeg er virkelig glad for at de har fundet sådan nogle søde drenge at forelske sig i. Jeg kunne bare godt tænke mig, at jeg også fandt en sådan en.

Jeg bruger alt for meget tid på at tænke over den slags. Men jeg blev så "ååh" af at se Mikkel lægge armen om Karen og Philip tage Ida i hånden. Sådan ville jeg virkelig også gerne have det. Men jeg tror, jeg skal lade være med at gå målrettet efter det, og så bare tage det som det kommer. Men hvordan skal jeg gøre det, når jeg bruger så meget energi, så mange tanker, så mange aftener, hvor jeg ikke kan falde i søvn, så mange irriterende følelser på det? Alle de der ting, det burde bare ikke være noget, jeg skulle bruge så meget tid på.

Måske hænger det også bare sammen med, at jeg så de her to skønne piger med to deres skønne kærester og man selv sidder derude på fløjen og ikke har nogen at hviske til eller dele sin frugt med.

Og hvorfor vil jeg så gerne have det, når jeg aldrig har prøvet det? Jeg aner jo ikke, hvordan det er. Men jeg er jo stor fan af tryghed, og jeg tror bare det er sådan noget, jeg gerne vil have. På en anden måde end éns veninder og familie kan give én.

Men det bekymrer mig ret meget. Jeg er meget i tvivl om jeg nogensinde finder en. Jeg har ikke dårligt selvværd, men jeg ved ikke hvordan nogen skulle falde for mig. Jeg holder meget af mig selv, bevares, men så speciel er jeg heller ikke. Når man lærer mig at kende, tror jeg, jeg er en okay interessant person. Det er det dér med at lære mig at kende. Det er lidt problemet. For det er jeg ret dårlig til at lade folk gøre. Og jeg taler ikke meget om mig selv (jo, når jeg kender folk, så gør jeg!), i hvert fald ikke, hvis det er blandt folk, jeg ikke kender særlig godt. Og hvordan skal man så lige kunne danne sig et fornuftigt indtryk af mig? Jeg er bange for at falde i et med tapetet. For det tror jeg, jeg gør. Det er derfor, jeg tænker så meget over den måde, jeg klæder mig, vil jeg tro. For når jeg ikke udtrykker min personlighed med stemmen, må jeg gøre det med mit udseende. Det burde bare ikke være nødvendigt.

Åh, så mange ting. Så mange overvejelser, så mange følelser. Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Men jeg har så lang tid til at finde ud af det. Det håber jeg da, og jeg ikke en dag vågner for at tage til ældregymnastik og finde ud af at jeg har spildt et helt liv på følelser, der aldrig bliver brugt til noget. Jeg vil jo leve og være glad. På den ene eller den anden måde. Og det gør jeg jo i og for sig. Og så burde alt det andet ikke betyde noget, vel?

Men jeg vil gerne have en Mikkel eller en Philip. Nej.. Jeg vil gerne have en Lauras. Og være Laura.

Det er jeg jo så god til.

Jeg brugte penge i dag

Det ligner ikke mig, nej, men det er sket. Jeg bestilte det her for et par timer siden hos H&M:

Jeg har købt paillettoppen i sort, i hvilken den er MEGET flottere!

Og halskæden købte jeg mest, fordi man skal købe for mere end 190 kr, men den er også ret sød.

Det er lidt uhyggeligt

I dag skulle jeg have kemidobbelttime. Rimelig jammerligt. Og kedeligt. Men det blev det ikke. På sådan en dårlig måde.

Lige pludselig kunne jeg se Anja sad sådan foroverbøjet og det lignede hun græd, men Emilie, som sad ved siden af hende kunne ikke komme i kontakt med hende. Hende og Dan fik Anja ned på gulvet, hvor hun lå og hyperventilerede eller noget i den retning, hun hev i hvert fald meget efter vejret og havde kramper og alt muligt. Nogle af de andre holdt fast i hende, og hun var slet ikke til at komme i kontakt med. Der blev ringet efter en ambulance, som kom ret hurtigt, og resten af klassen blev lukket ud på gangen, hvor der var flere der begyndte at græde. Derefter gik vi ned i kantinen, hvor der var nogle lærere der fortalte om hvad der var sket osv. Ambulancefolkene havde givet hende noget ilt, og hun var kommet til bevidsthed, hvorefter de var kørt til hospitalet.

Det var virkelig skræmmende! Vores klasse er åbenbart en mega dramaklasse, for det er 5. gang der har været et anfald af en art. Det her var dog klart den allerværste!

Vi havde heller ikke rigtig undervisning bagefter, vi skulle bare slappe lidt af og så skrive nogle tal, så vi fik fri kl. 11.00.

Ret så scary.

Men hun er okay nu, så det er godt.

Oooh, baby, baby it's a wild world! ♥

Maria postede lige en video fra tvserien Skins, som jeg i de sidste par måneder var STOR fan af sammen med Amanda, Meta, Maria og Ivn. Så sang jeg lidt af sangen og savnede dem og Skins ret så meget...

Håber virkelig jeg kan komme til Sjælland i efterårsferien! Og få set en masse mennesker helst.

Divided Exclusive

Så kan jeg jo ligeså godt hoppe på bølgen med et indlæg om Divided Exclusive kollektionen, der blev lanceret i dag i 4 butikker i Danmark og på nettet.

Jeg er ikke mega vild med noget af det, den dér velourkjole med de store skuldre er ret pæn, men jeg HADER velour! Så det er ikke noget for mig.

Der kom en dum mand

Kender I det der med, at man sidder fredeligt i sin dagligstue, og så kommer der en fremmed mand ind, der vil vise ens mor nogle yogastillinger? Nej?

Det gør jeg heller ikke.

For en halv time siden proklamerede min mor at vi ville få en kaffegæst, som brasede ind i lejligheden, spurgte om vi havde net og ville tjekke sin mail. Og så skete der noget med netværksforbindelsen, men jeg er ikke helt sikker på, hvad det var, for jeg stod ude på badeværelset og skulle til at i bad, så det var lidt svært at høre, selvom jeg koncentrerede mig rigtig meget.

Og nu viser han så min mor nogle øvelser henne ved vinduet. Og lærer hende om afslappede muskler og ben og spasmer og alt muligt.

Dumme mand.

Det er i dag en underlig dag

Det har været en lidt spøjs dag i dag. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den.

Den startede frygteligt; jeg stod en halv time for sent op og så trillede min mascara ned bag vaskemaskinen. Husk mig lige på, at jeg skal huske at få den op.

Da jeg så kom i skole (i god tid og alt muligt, meget besynderligt) opdagede jeg, at vi slet ikke fik nogen lærer i latin, og vi bare skulle arbejde i grupper med grammatisk analyse og oversættelse. Og jeg beklager, men det var mig der lavede det meste, fordi Martin åbenbart skulle ud at køre på scooter. Jamen halløj da.

I 2. modul skulle vi lave videre på vores matematikrapport, og eftersom vi var stort set færdige, brugte jeg det meste af timen på en skidesjov tøjsammensætningshjemmeside, this one, som jeg læste om på afashiontale.dk Jeg tror jeg bliver mega glad for den side!

3. modul skulle vi have dansk, men der havde vi åbenbart fritime, og jeg brugte en del tid på at overveje om jeg skulle blive væk fra idræt og bare tage hjem. Gik med over i hallen med nogle af pigerne og sad ude på gulvet i mørket og snakkede om gysere. Og så kom Dorthe og Bea over og fortalte, at idræt var aflyst. Og SÅ kunne vi gå hjem, lovligt endda!

Så jeg gik med ned i byen med Nikoline, Diana, Kristine og Gitte og så gik jeg hjem derefter.

Og nu laver jeg så lidt random lektier og hører I'm Not There soundtrack.

Status.

Aiiij, jeg hader altså den reklame for OK Benzin, hvor der er en mand der får et spyd i bagdelen! Gør sådan helt ondt i mig.

Beklager den indledning.

I dag har jeg fået min pakke med den hårbørste jeg vandt. Den fungerer fint nok, men jeg kan ikke rigtig se nogen forskel. Må lige prøve den noget mere. Og så laver den sådan en sydende lyd, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal mene om.

I dag har jeg også fået programmer fra efterskolen, hvilket er ret rart, nu har jeg Office-pakken og iWork.

Jeg burde være gået i seng for en halv time siden. Hov fuck, jeg mangler også noget matematik. Pis.

At gå

Jeg har lige været ude at gå, hvilket sker yderst, yderst sjældent. Men åh, hvor burde jeg gøre det noget mere!

Jeg gik nede ved kirkerne og hørte Iron & Wine og Robert Pattinson og det var så smukt og rart. Og jeg kom til at tænke på Amanda, og dengang jeg besøgte hende, da vi skulle se Twiligt, og vi snakkede mega længe, mens vi hørte lige præcis de sange. Og så savnede jeg hende rigtig meget.

Jeg havde min frakke fra sidste år på, som jeg elskerelsker, og jeg havde beret, tørklæde og sokker på, men det var egentlig slet ikke nødvendigt. Jeg glæder mig bare så meget til det bliver koldere og jeg kan have frakke på hver dag, så jeg havde lige lyst til at fremprovokere det lidt.

Kom også til at tænke på G. Men det var mest til sidst. Jeg bør ikke gøre det, og jeg gjorde det heller ikke så meget.

Jeg tænkte ikke på så meget.

Mest bare på musikken og gadelygterne og himlen.

Og forresten...

Så er der nu helt tjek på Thor T! Han var nemlig i avisen, fordi han havde været til et eller andet med DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) og der stod han opført med navn og det hele.

Så deeet'...

(^jeg hader ret meget det dér udtryk, men jeg vidste ikke lige hvordan jeg skulle runde den af)

Prikprikprik

Jeg savner kys.

Tror snart jeg må prøve at skaffe mig nogle.

Skyd mig hvis jeg nogensinde...

1. Overvejer nervøs velour.

2. Anskaffer mig leggins til knæene.

3. Beslutter mig for at erklære min kærlighed til en dreng... igen.

4. Bryder mit princip og læser de dér Stieg Larsson-bøger. Eller ser filmene.

5. Køber crocs.

6. Begynder at synes om alligatorkjolen fra Christopher Kane for Topshop.

7. Flytter til Herning. Eller Holstebro.

8. Går til koncert med Tokio Hotel.

9. Bliver højreorienteret.

10. Synes at ham der Sidney Lee egentlig er meget lækker.

Christopher Kane for Topshop på gaden NU!

Nu er den meget omtalte kollektion, som Christopher Kane har lavet for Topshop blevet lanceret. Og det er ikke kønt. Jeg har valgt de 3 ting, som jeg mener er de grimmeste.

Ad, ad og ad.

Sådan en slags sky, man ikke kan slippe af med - OG JEG HAR VUNDET!!!

Lige siden jeg kom hjem har jeg lavet biologiaflevering til i morgen. Hm. Jeg har også lavet andre ting samtidig. Men jeg har for eksempel ikke set fjernsyn.

Men nu er jeg færdig! Med biologi og fysik. Niiice.

Så nu skal jeg læse blogs (jeg har ikke gjort det hele dagen!) og se Glee.

OG HEY?! Jeg har vundet en konkurrence! Det er eddersejt, kig her. Jeg er herreglad, mand! Det er ved at være noget tid siden, jeg har vundet noget. Jeg tror det sidste var en Katy Perry cd. Hm. MEN DET ER FOR NICE! :D

Jeg har vundet sådan en elektrisk hårbørste, lyder meget spændende.

PS. Mindst én af Thor'ene har en kæreste, men jeg ved ikke hvem. Hm. Må undersøges. Bare for skæg.

PPS. Jeg har skrevet 'Hm' 3 gange i det her indlæg. Plejer jeg aldrig. Hm. 4 gange!!!

Easy peasy daysy.

I dag da jeg var på vej hjem fra skole, cyklede Thor T lige forbi mig. Jeg er ved at blive ret god til at kende forskel.

I dag havde jeg ikke noget 1.modul, så jeg mødte kl. 9.25 til fællesmodul med nogen fra Operation Dagsværk, der fortalte om årets projekt i Zimbabwe, så der skulle jeg ikke lave noget.

Så havde jeg dansk. Og så havde jeg fri, fordi samfundsfag var aflyst.

SWEET!

Så gik jeg hjem og på vejen så jeg at min yndlingsbutik har 50% på Acne Jeans. Jeg kiggede lige lidt og den allerøverste i bunken var lige i min størrelse. Åh. Men jeg må prioritere, og selvom jeg kun har 2 par bukser, er det ikke livsnødvendigt.

Suk.

2 x Pæne Thor???

Jeg er meget forvirret.

Der er åbenbart 2, der hedder Thor. Og som begge er pæne. Og som jeg indtil i dag troede var én og samme person.

Det er egentlig underligt. Joh, de ligner hinanden, men ikke så meget, at man ikke kan se forskel. Den ene er mere poleret og den anden lidt mere rodet. Faktisk er det ret underligt, jeg troede det var den samme.

I dag til morgensamling så jeg nemlig Thor F (han går i 3.f, that's why) gå forbi mig. Og jeg tænkte: "hm, er det mon ham?" Allerede et par dage inden var jeg begyndt at tvivle, men jeg var alligevel ikke sikker.

Til morgensamling er der så pludselig en anden dreng, den oprindelige Pæne Thor (ham med sovsekuløren, hvis jeg ikke har fortalt om det, så var han smurt ind i sovsekulør, for at gøre opmærksom på Operation Dagsværk). Han ordnede noget med computeren og der var også en fra DGS, der pegede på ham og sagde "det er Thor." Og så skulle Thor F optræde med sin musikklasse. Der begyndte jeg at kunne se, jeg måske havde taget lidt fejl.

Jeg var stadig forvirret. Så jeg gik først på Lectio (stalker-hjælpemiddel numero 1) og så hvem der hedder Thor fra 3.g og derefter på gode gamle Facebook (stalker-hjælpemiddel numero 2) og søgte efter hver Thor. Thor F havde Facebook, og nu er jeg helt sikker på ham. Thor T (for han går i 3.t - tror jeg) kunne jeg ikke finde, så jeg er ikke helt sikker på, hvem han er. Men han hedder Thor!

Jeg har egentlig også spekuleret på, hvordan én person både kan være med i festudvalget, elevrådet, Operation Dagsværk og DGS på én og samme tid. Nok lidt nemmere, hvis det er fordelt på to personer.

Og så skulle G også optræde, for han går i 1.g's musikklasse. Jeg kunne ikke rigtig se ham, for han stod bag de andre, men han svingede med håret og jeg tror han spillede bongotrommer, for jeg spurgte Emilie om det ("hvad var det nu, ham der jeg synes er pæn, spillede på?" - mega diskret. Jeg kender selvfølgelig både hans efternavn og mellemnavn og antallet af mutual friends på Facebook, men det skyldes udelukkende klæbehjerne og enkelte besøg på stalker-hjælpemidlerne). Han ser så sød ud når han smiler. Jeg var meget tæt på at sukke dybt. Men så huskede jeg på, hvad Amanda havde sagt om langdistance-crush, når man er 17 år ("det duer ikke!"), så jeg prøvede at lade være med at tænke på det. Men det er altså svært, når man smiler så dejligt.

Black Lily taske.

I dag var jeg til min kusine Luccas 2-årsfødselsdag. Min storebror og hans kønnekønne kæreste var der også, og hun havde denne her taske med, som Ingrid fra Anywho og Acie også har. Den er altså pæn.

Black Lily - 1500 kr.

Savn.

Jeg hader at se billeder af de nye på efterskolen.

Det er jo ikke rigtigt.

Jeg forstår ikke...

... hvorfor der er så mange der er vilde med Christopher Kanes kollektion for Topshop? Jeg synes virkelig det er hæsligt. Jeg gider da ikke have en top med et eller andet krybdyrs kæmpegab på, så det ligner man har hul i maven.

I morgen...

skal jeg først møde kl. 9.25, fordi engelsk er aflyst!

sweeeet.

Flaura har dilemma (og er vred!)

Flaura er noget, jeg selv har fundet på. Et kælenavn til mig selv. Sørgeligt, Flaura, sørgeligt.

Men altså. Den sidste uge har mine tanker været 10% skole, 10% kærlighed, 10% det-burde-jeg-gøre og 70% støvler. Jeg er på jagt! Og den er ikke vellykket endnu. Jeg har flere alternativer, nogle hælder jeg mere til end andre, men jeg ved ikke hvad jeg helt præcist vil have. Så det må jeg kigge lidt mere på.

I dag efter arbejde tog jeg på biblioteket (så sej er jeg nemlig) og læste det nyeste nummer af Alt Om Historie, og fordi det regnede mega meget, læste jeg også lige Eurowoman. Og der var den grimmeste styling jeg længe har set; gulvlang, gul glimmerkjole, cowboyjakke, hovedtørklæde i leopardprint og sorte Converse. Er du lige sød at lade være. Det kan godt være det er Danmarks bedste modemagasin, som de selv siger, men jeg bryder mig ikke om, at de slipper afsted med sådan noget af den grund. Nu ved jeg måske ikke særlig meget om mode og har sikkert heller ikke oceaner af "smag", men jeg kan altså godt se, når noget er grimt. Og nu vi er ved Eurowoman; hvorfor HELVEDE skal det være så pissedyrt?! Jeg bliver virkelig forarget, ægte forarget, når det er så skidepricy alt sammen. Jeg har sgu da ikke råd til Burberry Prorsum, Lanvin og Marc Jacobs, og det er jeg ikke ene om - håber jeg da! Så jeg blev ret glad, da jeg så, de lancerede en ny fast modeserie med billigere alternativer. Øh nej. Det kan godt være Acne ikke er ligeså dyrt som Alexander Wang, men det er stadig i den højere prisklasse. Det var ikke en skid budgetkøb i den modeserie. Og det kan godt være jeg ikke er målgruppen (gymnasieelev med højst 1500 kr om måneden er næppe det publikum Eurowoman satser på), og det kan godt være, de er ligeglade. Jeg synes bare det er mega åndssvagt.

Godt man har Sirene, så man ikke behøver blive forarget en gang om måneden!

Hvor er jeg helt seriøst fjollet

Det her skrev jeg i timen, mens jeg egentlig skulle lave AT:

Hvor er jeg helt seriøst fjollet.

Burde lave AT, vi har lige, altså ligelige fået tildelt vores opgave, som jeg burde være koncentreret om. Og så fik jeg lige lyst til at skrive blog. Tjuhej. Men jeg har ingen internetforbindelse og jeg føler mig sørgeligt nok handicappet uden. Åh. Det burde ellers være helt perfekt, du ved, så kan jeg rigtigt koncentrere mig, når jeg ikke har Facebook eller YouTube til at distrahere mig.

Ej, come on. NU lukker jeg. Kom så, Laura!

Okay, nu kommer jeg lige igen. Det er altså frygtelig provokerende, at jeg ikke har Office-pakken på min computer og dermed ikke Word. Kun dumme TextEdit, som bare er en hvid firkant, man kan fylde ud med bogstaver. Ingen A4-opsætning, ingen skrifttyper, ingen verdens ting. Dumme. Efterskole, tag dig nu sammen og send mig de programmer, nå! Og Final Cut. Og Photoshop. Yes, please, Photoshop, I need you!

Her er hvad jeg har skrevet i min opgave indtil videre:

Sprog og identitet - skriftlig opgave AT1 for 1.c - 2009

af Laura

I Fyns Amts netavis blev der d 18/7-09 udgivet et blogindlæg en en pige (som, må jeg lige tilføje, er frygtlig sej og skriver vældig godt), der handler om alle de

Flot. Hov, jeg har lavet en stavefejl. FrygtElig, om jeg må bede.

Jeg fik ikke rigtig skrevet mere.

Løb op ad bakken!

Jeg tror jeg er ved at blive forelset i Kristian Leth. Ej, det er løgn. Men jeg kan godt lide ham. Han har en mega pæn stemme. Ligesom Kasper Bjørke. Jeg er fuldstændig og udhelbredeligt forelsket i Kasper Bjørkes stemme. Og det er ikke løgn.

Er det ikke smukt?!