lørdag den 30. januar 2010

Drømte mig en drøm i nat.

Jeg skulle til Sjælland for at ordne noget jobrelateret (jeg ved ikke helt, hvad det kunne være, men det skulle jeg), og kunne derfor passende set med nogle efterskolefolk. Jeg skulle ud at "surfe" (vi kan også bare kalde det at ligge på rektangulere plasticbræt) med Maria fra efterskolen og alle hendes (drenge)venner fra nettet. Der var ikke nok bræt, så jeg var nødt til at dele med en af hendes venner. Det gik fint nok til at starte med, vi skiftedes til at ligge ned og sidde overskrævs på hinanden, så der var ingen problemer. Men lige pludselig kørte han vildt hurtigt, så jeg faldt i vandet og kunne ikke komme op igen, og jeg blev herresur.
Min far boede åbenbart i København, og efter surfningen tog jeg hjem til ham. Det var fredag, og jeg ville gerne tilbage til Jylland dagen efter. Han kørte mig til hyggefestsomething et sted, Maria var der, og Lovisa og Sofie K var der også. Maria havde sine venner med igen, og en af dem hed Matt og var kendt, for han var med i 'Skins'. Mig, Matt, Maria og ham, der havde smidt mig af, sad ovre computeren og snakkede, og det var rigtig hyggeligt, og mig og Matt gik rigtig godt i spænd. Vi var på min Facebook, og så skrev min veninde Kalle en besked til mig, om at jeg altså lige skulle tjekke ham dér Matt fra 'Skins' ud, for han var altså mega flot. Hun sendte mig også et fanbrev, som hun havde sendt ham, og jeg synes det var helt vildt sjovt, for han sad jo lige ved siden af mig. Jeg spurgte ham, om han ikke lige kunne svare på brevet, men det gad han ikke, og lige pludselig var han virkelig kold og gad slet ikke snakke med mig. Så blev jeg sur og ringede til min far og spurgte, om han ikke kunne hente mig. Det gjorde han så, men han gik helt vildt hurtigt op i lejligheden, og jeg kunne ikke komme op. Han blev ved med at sige hvor døren var, men jeg kunne overhovedet ikke finde den. Og han gad ikke komme ned, for at lukke mig ind.

I det hele taget en åndssvag drøm, hvor alle åbenbart hadede mig. Fedt nok.

fredag den 29. januar 2010

De tre brødre

Lea fra min klasse kan slet ikke få det til at hænge sammen, at jeg kan lide Jonas Brothers. Hun har spekuleret meget over, om det kunne passe, eller om jeg bare siger det for skæg. Men det er jo rigtigt, det kan jeg ikke løbe fra.
Ligenu laver jeg lidt biologirapport og hører plade 1 + 3 (ikke inkluderet 'It's About Time'), og det føles fabelagtigt. Mest det at jeg faktisk laver biologirapport og jeg har styr på mono- og polysakkarider og enzymer og alt det der.

Her er lidt fra Nicks shoot med V Man, hvor han også er på forsiden i februar.

torsdag den 28. januar 2010

Falafelfail

Min mor og jeg lavede falafler i aftes. Det gik ikke så godt. De hang slet ikke godt nok sammen. Måske prøver vi en anden gang.


Her til aften har jeg været ret frustreret, for jeg kunne ikke finde ud af matematik, og brugte også en masse tid på en opgave, som vi slet ikke skulle lave. Suk. B-niveau i 2.g... Ih ja.
Jeg må nok hellere printe det ud og så lave mine almindelige lektier.

onsdag den 27. januar 2010

Ham her minder mig lidt om Lightspeed Champion



Jeg er ret fascineret af min samfundsfagslærers sko

De to første ting, jeg lagde mærke til:
1. Hans højde, som der var meget mere af end jeg havde troet
2. Hans sko

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om den. De er helt enkle og sorte og lidt spidse. Jeg kan nærmest ikke lade være med at stirre på dem, fordi det hele tiden skifter med, hvad jeg synes om den. Fra én vinkel er de virkelig pæne og fra en anden er de rædsomme. Jeg tror, jeg godt kan lide dem. Jeg synes i hvert fald, de er ret elegante.

Han lavede også en joke i dag. Vi snakkede om 24-årsreglen og om at tage udlændinge ind i landet. Freja spurgte om, man f.eks. godt måtte tage en nordmand ind. Så sagde han: "Hvis du vil have - hvad hedder en norsk mand, nå ja, taber, hahaha." Det var ret morsomt. Han er i det hele taget ret skæg. Og ikke synderligt objektiv.


Det regner udenfor, og jeg er så træt af vinter og kulde. Hvem det så end er, der synes det er fedt at tømme vækser ud over Viborg, bør venligst lade være. Tak.

tirsdag den 26. januar 2010

Powerteam Coko reunion!

Iih, jeg har haft det så hyggeligt her til aften! Det var virkelig rart og dejligt.

Kl. 15.00 kom Kirstine og så gik der en halv time til Kamilla kom. Det var meningen Kalle også skulle have været der, men hun blødte igennem til idræt (hæhæ. det er virkelig synd, men det er altså også lidt sjovt), så hun var nødt til at tage hjem og skifte og gå i bad, og så skulle hun også på arbejde kl. 18.00. Så hun nåede ikke at være med. Det er virkelig typisk Kalle. Men sådan er det bare.
Vi gik ned til bageren og købte boller og trøfler, og kl. 18.00 gik vi ned på Jensen's Bøfhus. Nu er jeg jo planteæder, men deres salatbar var rigtig fin, og så fik jeg pomfritter til, så det var helt i orden.
Kamilla ser jeg jo jævnligt, og hun er den fra folkeskolen, som jeg har allermest kontakt med, men Kirstine har jeg ikke været sammen med i vildt lang tid, så det var rigtig rart at få snakket med hende og blive opdateret lidt.
Aij... De er søde.

Nu ved jeg jo ikke, om jeg må vise billeder af dem, men de er klippet ud på det her. Hæhæ. Det er fra sidste skoledag, hvor vi var klædt ud som Powerteam Coko. Det er lidt spøjst. Men hyggeligt!


mandag den 25. januar 2010

Powerhouse

Er ikke så inspireret ligenu. Denne her hører jeg en del lige for tiden. Det' sgu meget nice.
I dag til aftensmad fik vi pasta med grøntsagsmix. Var jeg ikke så begejsret for.

søndag den 24. januar 2010

LEVEL 50!!!

Jeg er ligeglad med om jeg gennemfører nu, nu er jeg ved enden. Sidste level. Fuck shit.

Så min weekend har været rimelig begivenhedsløs, jeg har arbejdet og set film og lavet engelsklektier, både mine egne og nogle andres. Ikke særlig spændende. Jeg har set 'I Love You Man', som var dødskæg og så har jeg set '17 Again', som jo altid er dejlig. Jeg bliver bare så irriteret, når udbyderne er så langsomme, hvis det skal være ordentlig kvalitet skal man loade psyyyyko meget, og så bliver det bare virkelig sent.

I dag er også begyndelsen på vegetarugen for os herhjemme. Så vi fik siciliansk kartoffelgryde til aftensmad. Jeg er bare lige kommet i tanker om, at jeg skal ud at spise med Kamilla og Kirstine på tirsdag, og vi skal på... Jensen's Bøfhus. Ikke det mest optimale valg, men det var før jeg fik min nye livsstil. Så må jeg jo afprøve deres salatbar, siden jeg ikke kan få, hvad de er mest kendt for.

fredag den 22. januar 2010

Run, for satan, Run!

Jeg føler mig lidt ynkelig. Har spillet det her spil rigtig meget den sidste uge. Nu er jeg i level 48, men det har også holdt hårdt. Det har slettet mine leveler et par gange, så jeg har været nødt til at starte forfra. Det skal fucking ikke ske igen, nu hvor jeg er nået så langt!

Her er flunken/kylligen/krabben, som I kan lære meget bedre at kende her.


Her i weekenden skal jeg arbejde, men det er fint nok. Jeg gider bare ikke rigtigt.

torsdag den 21. januar 2010

Så blev jeg lige politiker og ballerina

Og blev lige dobbelt så engageret i det dér skolestads. Skoleblad og elevrådet. Men det skal nok blive godt, har ikke været til møde endnu. Ser frem til det. Politik, oh yes, det' lige mig. Nu håber jeg altså ikke, jeg failer helt vildt meget, for der er nogle ret hardcore ungdomspolitikere i min omgangskreds. Ville ikke se så godt ud, at blive jordet fuldstændig i ophedet diskussion.

Så er det også sådan, at jeg muligvis skal begynde til ballet. Linette fra min klasse går til det, og så kan jeg komme med til prøvetime. Det var rigtigt på tirsdag, men nu kom jeg lige i tanker om, at jeg har planer den dag, så det må jeg lige snakke med hende om. Men med klavertimer, som jeg også gerne skulle have snart, så bliver det ret så dyrt.


Linette siger, de ikke har sådan nogle her på. Nok meget godt

onsdag den 20. januar 2010

17 ½

Efter at have været syg i to dage var jeg i skole i dag, og det var hverken særlig krævende eller udfordrende, hvilket jeg efterhånden er lidt træt af. Kunne godt tænke mig at skrive en opgave snart (ja, det er sygt i hovedet), men dem har jeg ikke nogen af. Så jeg laver Kamillas engelsk stil, mens hun har lavet min matematikaflevering. Vi skal jo bruge vores stærke sider.

I går blev jeg 17 ½. Jeg havde lovet mig selv at huske det, så jeg kunne overtale min mor til at vi skulle have fødselsdagsis. Det ville hun sikkert godt gå med på, da hun blev 50 ½. Men jeg glemte det! Heldigvis ville hun gerne i dag, så jeg har lige været nede at købe skildpaddeis. Håhå!
Nu bliver jeg snart 18.

tirsdag den 19. januar 2010

Specielt hår




Vil gætte på det er Vlada Roslyakova. Det er sikkert tusind gange mere avanceret, end det ser ud til, men det kan da være man skulle prøve det!

mandag den 18. januar 2010

Denimdenimdenim

Denim på denim tendensen skulle vist blive ret stor. Tror ikke, jeg gider være med. Jeg kan ikke engang særlig godt lide at have tone-tone tøj på.

H&M har i hvert fald ladet sig inspirere af Chloé og har lavet nogle jeans med patches på knæene. Hvis man vil være lidt vildere kan man jo også investere i de her jeans fra Acne, jeg ved ikke helt hvad materialet er, læder eller ruskind eller noget. Heller ikke lige mig. Men prøv lige at se de dér sko!

Drømte mig en drøm i nat (eller formiddags)

Jeg er syg i dag, så havde ekstra lang tid til at sove.

Jeg var på ski i Kroatien med en masse mennesker, hele min familie og nogle jeg har gået i skole med gennem tiden. Jeg var inde på et værelse, hvor jeg skulle sove med Kirstine fra efterskolen, men Helene fra min folkeskoleklasse var kommet til at gå derind. Jeg begyndte at synge 'Tonight' fra 'West Side Story' rigtig rigtig falsk. Der kom andre derind og sang med og så overfaldt de mig, fordi jeg sang så dårligt.
Jeg var kommet afsted en dag senere, så alle de andre havde fået udleveret ski. Jeg gik derfor bare lidt rundt i mit skitøj. Jeg mødte en hollænder og en pige, der hed Ann Demeulemeester (men det var ikke den rigtige) oppe på et bjerg, og hollænderen skulle op for at samle brænde. Der var en familie deroppe, nogle rigtig bulldozeragtige mennesker, som også skulle samle brændsel, og de havde en kæmpe gravko med, som de gravede med og stakkels hollænder skulle bare kravle og samle selv. Pludselig kørte de ned ad et for stejlt stykke og så vendte de i luften og hang fast med den dér ting man skraber ting op i (hvad fanden hedder den???) i kanten af et klippestykke. Jeg tænkte "godt det ikke er mig," og gik op til hollænderen med Ann Demeulemeester. Han var helt udmattet, så mig og Ann tegnede en tegning af en fe og gav hollænderen læbestift på.
Min kuffert stod på en reol oppe på bjerget, men jeg glemte at få den med ned, for min bror og jeg så en svensk ski-mester stå på ski, Lena Et-Eller-Andet. Hun faldt dog et sted og så forsvandt hendes ski. Og jeg glemte min kuffert. Nede for foden af bjerget skulle vi til at afsted og jeg gik i panik, for jeg havde glemt min kuffert. Men så glemte jeg at jeg havde glemt den og fløj med hjem.
Derhjemme kom jeg igen i tanker om min kuffert og jeg spurgte min mor om vi havde fået den med hjem. Og det mente hun nok vi havde.

The end.

søndag den 17. januar 2010

Den er ikke helt heldig, Nick J.

Eller i forhold til moden ligenu så er den. Men jeg kan sgu ikke lide det, det dér velour something. Heeelt almindeligt stof er ganske i orden.

Billede fra Perez Hilton

"Må jeg se noget ID?"

Så jeg var hjemme hos Dorthe med klassen i går. Stille og roligt, lidt kedeligt, men fint nok. Så fik vi den idé at tage i byen. Lad det være sagt med det samme; Viborg har ikke det store natteliv. Vi har provinsdiskotekerne Chaplin og Crazy Daisy (som det er meget svært at snyde sig ind på) og så har vi lidt caféer og barer. Vi startede med at tage ind på Viva, men blev allerede i indgangen spurgt efter ID, gik ind alligevel og blev smidt ud. Derefter tog vi på Café Fry, der var ikke så meget gang i den, men vi blev der alligevel og Bea snakkede alt for meget med meget klam og meget gammel italiener + ligeså klam men ikke så gammel bartender. Pludselig fik vi at vide, at politiet kom og alle under 18 skulle ud, så vi skyndte os ud, og ind i min opgang, som ligger lige ved siden af. På det tidspunkt var vi kun mig, Bea, Dorthe og Freja, alle de andre var taget hjem. Vi gik op i lejligheden, gik på toilet og jeg skiftede til høje hæle. Bea var så langt væk, det var helt vildt. Så tog vi på Viva, ny café ved Trappetorvet og mig og Freja blev hurtigt spurgt efter ID, men det valgte vi at ignorere og vi blev heller ikke spurgt om det igen. Så sad vi der, og Bea havde gang i den ene klamme gamle mand efter den anden, det var så forfærdeligt. Men det var meget hyggeligt, og hver gang vagten kom forbi fik man sådan et adrenalinkick hver gang han passerede uden at spørge efter ID.
Jeg var hjemme kl. 5 efter at have ventet 45 minutter på en taxa til de andre piger.

Kamilla kommer om en halv time og så skal vi ud at skøjte. Jeg er slet ikke frisk, har ikke tømmermænd eller noget, men jeg er bare så træt og er også ved at blive forkølet.

lørdag den 16. januar 2010

Guldkjole

Jeg kan rigtig rigtig godt lide denne her kjole. Det giver en rigtig lækker effekt at hun nærmest er 'svøbt' i den. Måske ikke noget, jeg ville klæde mig i, men man kan jo godt holde af det alligevel.


Rave Party: How it went down

Så jeg kom over til Alisa ved 19-tiden og der hørte vi lidt musik og jeg spillede lidt Run (I know, jeg bør lade være), og kl. 20.00 tog vi over til forfest (!) hos Nanna fra hendes klasse. Der blev der drukket shots, samlet glow-in-the-dark kasketter, flashet korttricks (Nanna kunne et psykonice et!) og den slags. Jeg snakkede rigtig meget med hendes Nanna, hun kan både lide Twiligt og Harry Potter og Avatar og Robert Downey Jr., så det var ret nice, og så var hun vildt sød og sjov. Jeg snakkede også meget med Alisas veninde Esther, hun var på Beatday sidste år og skal også på Roskilde i år, så vi snakkede om musik, især Mew, som hun så og som var helt fantastiske.
Så gik vi derover, og jeg skulle over i gæstekøen, mens de andre hurtigt kom igennem elev-køen. Kom til at stå med nogle drenge, som var ret irriterende, men de havde nok virket sødere, hvis ikke jeg var så træt af at stå i kø.
Alisa var fuldstændig wasted, altså FULDSTÆNDIG. Ikke helt smart, når hun skal på arbejde kl. 7.00 næste morgen. Edina sagde, at det plejede at være slemt, men ikke så slemt. Derfor var jeg ikke så meget sammen med Alisa i starten, for jeg gad altså ikke skulle passe på hende, så jeg var dansede lidt med Nanna. Senere gik jeg med Alisa, og vi dansede og cirkulerede og den slags.
Det værste var, da vi skulle have vores ting fra garderoben. Der var fuldstændig rod i det hele, og Åndsbolle Alisa lod som om hun havde astma og skulle bruge sin inhalator, så hun kom foran og forsvandt fra mig. Så stod jeg der for mig selv. Var ret tæt på at hive fyr med hjem til overnatning. Han stod i kø sammen med mig, og manglede et sted at sove, så jeg sagde at han da bare kunne tage med mig hjem. Det havde han vist egentlig tænkt sig, men så fik han sine ting før mig, og han stod lidt og ventede, men så tror jeg ikke han gad, for lige pludselig var han væk. Først fik jeg min jakke, og derefter brugte jeg sygt lang tid på at forsøge at råbe, at jeg altså også manglede min taske. Brugte i alt 40 minutter i lorte-garderoben.
Så ringede jeg til min mor, blev hentet, kom hjem, spiste Toblerone og skrev det her.

Godnat!

fredag den 15. januar 2010

RAAAAVEEEE!!!

Temaet for gymnasiefesten i aften er rave, og neonfarver og selvlysende ting er ikke lige det, jeg har mest af. Så jeg søgte på 'what to wear for a rave party', men det var ikke særlig brugbart. Jeg ved det sgu ikke. Og jeg skal snart over til Alisa!


Ja, for sådan noget har jeg jo også.

THEY'RE HERE!!!

Efter skole (kl. 10.35!!!) tog jeg ned og hentede min H&M-pakke, der var forsøgt leveret i går. It's perfect, man. Skoene passer fuldstændigt, nederdelen har lige præcis den rigtige længde og i lækker farve, og cardiganen er stor og hyggelig.

Med fræk grå strømpebuks og tykke lægge, uha!

Jeg ved ikke om den overhovedet klæder mig, eller jeg får Snorlax-hofter, men jeg synes den er fin.

Jeg har ikke tænkt mig at bruge den med grå strømpebukser, men det var lige hvad jeg havde.

torsdag den 14. januar 2010

Pandehår eller no pandehår??

Det er altså meget skægt. Klik her!





Anorak, det' grønlandsk!

Min far gav mig sin gamle anorak i weekenden. "Du kan jo godt lide sådan noget retro-noget." Thank you daddy. Stor og blå og hyggelig, det' lige mig.







Og så har den en stor hætte, så man kan være down wit dem gangstas!

onsdag den 13. januar 2010

At være vegetar

Lasse, min mor og jeg har besluttet os for at blive vegetarer. I en uge i hvert fald. Så det skal vi om 12 dage, og jeg er ret spændt på det. Umiddelbart tror jeg ikke, det bliver så vanskeligt, jeg fik spaghetti med kødsovs til aftensmad i dag, og det var første gang jeg spiste kød, så det burde være til at klare. Men alligevel. Det skal nok blive sjovt og anderledes.
Jeg elsker når vi har temauger, ligesom den gang vi havde verdensmadsuge, hvor vi fik mad fra forskellige lande (aldrig spis borsch, det er adder!)


Uuuh, he loooves dem vegetarian food!

Dyr kakao og gratis hårprodukt

Når jeg vågner om morgenen glæder jeg mig til, jeg skal i seng igen. Men når jeg så kommer i skole, er det virkelig hyggeligt!
Efter timerne i dag tog jeg med de andre piger ned på Borgvold for at skøjte, men det var ret koldt og det sneede, så nogle af os tog på café i stedet. Så fik vi kakao og snakkede, og det var rigtig rart. Jeg er så glad for, at jeg ikke er blevet venneløs, som jeg var stensikker på, jeg ville blive.

Ansewayse. Da jeg kom hjem, lå denne stærkt parfumerede dunk fra Aussie og ventede på mig. Jeg var en af de 100 første til at skrive mig op hos Maria for ret lang tid siden efterhånden, og så kom den endelig i dag. Som sagt har den en meget stærk og kunstig duft, men det skal da prøves. Det er en eller anden anti-frizz hårkur. Spændende. Og gratis!


Som I kan se så har jeg jo den frizz.

tirsdag den 12. januar 2010

Hvorfor vidste jeg ikke det?

Så Nick Jonas har Twitter. I know, jeg er selv yderst skuffet over at jeg ikke vidste det, og hvorfor nogen ikke har fortalt mig det.

Det her har han uploadet der, ham og en eller anden dude.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Uge 2

Jeg mødtes lige med Alisa meget hurtigt, for jeg skulle give hende nogle penge for en billet til fest på hendes gymnasie på fredag. Hun havde lige været til sin første køretime. Det er altså ret vildt at det allerede er tid til det. For mig er det at kunne køre lig med at være voksen, og det ved jeg altså ikke om jeg er klar til. Det er også så fucking dyrt, og jeg skal virkelig til at spare sammen, hvis jeg skal på Roskilde. Jeg har faktisk heller ikke nogen camp. Argh. Det må jeg også have fundet ud af! Men altså, det der med kørekort. Jeg tror mere jeg prioriterer en skæg uge frem for tusindvis af køretimer. Så kan jeg måske få det næste år. Uanset hvad, skal jeg spare nogle penge sammen.

Ellers tror jeg det bliver en ret hyggelig uge! I morgen skal jeg ud at skøjte med pigerne fra min klasse, fredag skal jeg til fest på Alisas gymnasie, lørdag skal jeg til klassehygge hos Dorthe og søndag skal jeg måske ud at skøjte med Kamilla. Jeg kommer til at skøjte ret meget. Og jeg har kun prøvet det én gang før, dengang Luna besøgte mig for et år siden. Nu må vi lige se hvordan det går.

Forresten, så så mine nachos meeeget bedre ud end dem på billedet, den dér ost var ret klam.

Søde George

I nat drømte jeg, at jeg var i en garage med The Beatles. Paul McCartney puttede mayonnaise på min næse, og vi flirtede ret så heftigt, selvom jeg havde et hemmeligt crush på søde og generte George Harrison.

I aften skal jeg lave aftensmad, og efter at have snakket med Sarah, tror jeg, jeg skal lave nachos. Det skulle gerne komme til at se lidt ud à la det her:

Avatar

Her kommer min anmeldelse af verdens dyreste film.

Mig og Avatar

Den var stor og mægtig og flot. Jeg var glad for karakterene, teknikken og historien. Og flere gange måtte jeg tage mig til mit lille hjerte, og sikre mig at jeg trods alt havde mere følelse og empati end nogle af dem oppe på lærredet. Jeg bliver jo altid revet fuldstændig med og sad og klamrede mig til mit tørklæde, mens jeg sagde "nej, nej, nej!" indeni mig selv. Det var slet ikke, som noget jeg før havde set, og hele universet var så gennemført og så fantastisk, at man ikke kunne undgå at blive imponeret.
Nu så jeg den i 3D, og det har jeg ikke prøvet før. Det var ikke lige noget, jeg brød mig om. Det var slet ikke skarpt nok, og jeg fik kvalme, når det gik helt vildt hurtigt. Jo, jeg kunne da godt se, at noget var tættere på, men det tilføjede ikke noget positivt til min oplevelse. I starten sad jeg og håbede, den snart var slut, så 3D'en kunne holde op, men da det hele rigtigt tog fat, så lagde jeg ikke så meget mærke til det. Men jeg føler, de bør udvikle meget mere på det, for detaljerne var slet ikke skarpe nok.
Det er en film, man skal se i biografen, jo jo, sikkert også fin derhjemme, men sådan noget der er så storslået er altså bedst, når lyden blæser ud omkring en.

mandag den 11. januar 2010

De blå farveblyanter

I aften skal jeg med min mor og Lasse ind og se nogle blå skabninger flyve på nogle drager af en art (apropos drager, så drømte jeg forleden, at der var en stor sort en af slagsen uden for mit vindue - shit, jeg var bange!), og det glæder jeg mig ret meget til. I 3D!

Gymnasietiden ligenu er fyldt med total afslapning. Jeg har ingen afleveringer, og jeg lærer ikke så meget i timerne. Men det er fint nok. Jeg har det hyggeligt.

OG - Penol har svaret! Se her:

Hej Laura.

Mange tak for din mail og for din interesse i Penol´s produkter.

Jeg kan godt huske de gennemsigtige etuier med farvestifterne og pencil. Jeg vil tro vi sidst havde dem omkring 1980.

Der har været tilløb til lignende produkter et par gange i min tid (pencils størrelse 0,5mm med tilhørende farvede stifter), men det er aldrig rigtigt blevet til noget.

Den type du taler om var jo med 2-3 mm tykke stifter, og den havde sine tilhængere udfra at man ikke skulle spidse farveblyanterne hele tiden. Modsat var der kunder der ikke gad skifte stifter i pencilen, hvergang de skulle skifte farve.

Jeg tror ikke nogen af vore faste fabrikker har dette produkt i produktion for nuværende - men sidst i denne måned skal vi tale med en del af dem - og vi vil da lige undersøge mulighederne.

Hvis der er noget i gang vil jeg holde dig orienteret.

Mvh

Lars


Er ganske tilfreds. Bedste svar jeg har fået hidtil.

søndag den 10. januar 2010

Nyt køb

Har lige bestilt det her fra H&Ms hjemmeside. Armbåndet og halskæden kommer først i hhv. uge 5 og uge 7. Glæder mig ret meget til at modtage det, og se om jeg får det brugt. Jeg elsker skoene og håber seriøst jeg kan passe dem! Den eneste str. i sort der var, var 38 og det plejer jo lige at være mig. Det meste var på udsalg, så det var ret lækkert.

Brrr, it's cold in here!

Er du gal i hovedet. Jeg har haft det så koldt i dag. På arbejdet stod jeg nærmest og klaprede tænder. Der var forresten meget travlere end i går. Kager er tydeligvis mere nødvendige end rundstykker.
Da jeg fik fri, stjal jeg lige to kanelsnegle fra et stik i bageriet. Så spiste jeg dem på vej hjem. Syntes jeg lidt, jeg fortjente, når jeg nu havde haft det så koldt. Er alene hjemme, min mor er i Ebeltoft, og Lasse kommer ude fra min far lidt senere. Jeg sidder stadig med min frakke og halstørklæde på.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal skrive. Jeg kunne nok godt vise et billede, men jeg ved ikke af hvad.

Hej hej.

lørdag den 9. januar 2010

Det er mørkt og koldt

Jeg var kun på arbejde 2 timer i dag. Det er også alt det dér kulde og sne og is, så gider folk ikke komme, medmindre det er nødvendigt. Det var nu fint nok. Så gik jeg hjem og spillede 'Super Mario Bros.' med Viktor på Wii'en. Og så sov jeg 3 timer.

I morgen skal jeg arbejde fra 12-16. Neeej, jeg gider ikke.

fredag den 8. januar 2010

Jeg savner lidt at være obsessed

Så lige Nicks musikvideo til 'Who I Am'. Jeg synes det er meget hyggeligt, at hans band, The Administration, allesammen er sådan nogle 30-40årige mænd. For tiden i biologi har vi om det metaboliske syndrom, og det er også sådan noget med diabetes, og så tænker jeg altid på ham.

Amanda har fundet billedet. Kig ikke på svine-Kevin (der er blevet gift), men på ham den fine.

Tak for info!

Hm.. Så Anja er hoppet over i c-klassen. Kunne du godt lige ha' sagt. Whateeeevs.
Jeg har været ret træt i dag og ret stille. Nok fordi jeg følte mig ret fedtet. Så gider jeg ikke gøre opmærksom på mig selv. Gjorde det alligevel, fordi jeg løste min Rubik's Cube. Så blev den konfiskeret i fysik.
Her i weekenden skal jeg arbejde, og jeg tror jeg skal stå endnu tidligere på, for jeg kan ikke cykle når der er sne og is, så jeg er nødt til at gå. Æv æv.

Om lidt skal jeg hente Viktor. Pædagogen har ikke generet mig i lang, lang tid, så det skal nok gå.

onsdag den 6. januar 2010

God sang

Det er jo som bekendt pænt koldt udenfor, og det bliver snart mørkt. Så her er en lille service-sang, som er rar at smile af.

Posten fungerer heldigvis lidt endnu

Så kom jeg hjem fra skole (til normal tid!) og var træt og så var der pakke i postkassen!
Denne her kom sendt fra Vejen og den er rigtig fin. Den er lidt kortede end jeg troede, og når jeg strækker armene over hovedet, dækker den lige knap min bagdel. Men jeg er rigtig glad for den, og den er ligesom den skulle være. Den er fra Minimum og kostede 180 kr. på udsalg.

Jeg ville nu meget hellere have helt fri

Min samfundsfagslærer er stuck i Aalborg. Tilbringer derfor min fritime i lokale 108. Kun mig og Thor T. Uhsj. Ej, han er faktisk ikke særlig pæn længere.
Hm. Jeg troede virkelig vi ville få snefri igen i dag. Det er altså også ret fjollet, de holder åbent, for der er vildt mange, der ikke er her. Det synes Thor T også. Hørte jeg ham sige lige før.
Æhj. Jeg keder mig lidt. Har den nogen spil, denne her computer? Aah, den har alle Windows-spillene, som jeg ikke har på min Mac. Niceness.
Jeg er også ret træt. Sov 5 en halv time i nat. Tænkte det var ligemeget, fordi jeg jo troede, jeg ville få fri. Det er helt umuligt at pjække, når man bor et kvarters gang væk fra skolen. Og når man har en mor, der er meget opsat på at man passer sin skole.

Nu sner det igen. Det fyger nærmest. Det synes jeg er et ret dejligt ord. Jeg kan godt lide at sige ord med lange y'er. Fyge. Kyse. Flyve.

Læser lige lidt blogs.

Nu kom der flere mennesker herind. 1.x'er ser det ud til. Fender sidder lige overfor mig. Men jeg kigger ikke for meget på ham. Han har en af verdens pæneste stemmer. Han burde indtale en lydbog.
Kamillas ex-flirt er her også. Han er også meget køn. Ikke ligeså flot stemme. Men meget normal.
Nu går Thor T.

Nu kom Kristine. Fra den gamle c-klasse. Nu går hun i 1.x. Med Fender og Gitte. Og Kamillas ex-flirt. Og ham den pæne fra bageren. Men han er her ikke, ham fra bageren.

Jeg læste lige på Politikens hjemmeside, at Broderskab, den film jeg var statist på, kommer i 2010. Altså også på tide. Mit hår var ikke særlig langt dengang. Og jeg er endda blevet klippet i mellemtiden. Nu er det ret langt.

Kamillas ex-flirt og Fender snakker om sne. Kamillas ex-flirt sagde "de kan jo ikke undgå at give os fri, når det går så meget amok nu." Men det tror jeg de undgår. Der er i hvert fald ikke sket noget. For en halv time siden eller noget, sagde de noget over højtalerne, og jeg håbede sådan det ville være snefri, men så var det bare, at der var et uddannelsesarrangement for 2.g'erne.

Musikskolen har svaret på min henvendelse. Jeg spurgte, hvornår jeg skulle melde mig til klaverundervisning, og det kunne jeg godt gøre nu, så ville jeg komme på venteliste, og så skal jeg tilmelde mig til 10/11 sæsonen i maj. Det må jeg lige have ordnet mig min mor.

Nu kom Kirstine fra min gamle folkeskoleklasse ind i rummet.

Jeg gik ind på Roskilde Festivals hjemmeside og ville ønske nogle bands, for det kan man igen, men jeg kunne ikke logge ind. Det er mærkeligt, for jeg har en bruger. Jeg kunne heller ikke logge ind på Dailybooth. Jeg må prøve, når jeg kommer hjem så.

Ej, hvor sner det altså meget! Mere end i går. Martin, som også er fra min folkeskoleklasse, sagde det lige før. Han spiller badminton med Kamillas ex-flirt. Så de er venner og snakker sammen. Kirstines veninde kan ikke komme hjem, så hende og Kirstine og Fender har kigget på busser. Kirstine sagde de overvejede at gå op på kontoret og sige, der ikke gik nogen busser. Det håber jeg de gør. Jeg tør ikke selv. Nu gør de det! Yes! Så håber jeg det giver resultat.

Ligenu læser jeg om sandwiches på ibyen.dk. Der er nogle ord, som jeg har svært ved at sætte i flertal. Sandwiches, det hedder det på engelsk. Hedder det bare sandwich på dansk? Det lyder ikke helt vildt forkert. Jeg aner ikke hvad netværk hedder i flertal. Netværker? Netværks? Nu indså jeg så lige, at det sikkert hedder netværker, for det hedder jo kunstværker. Det lyder bare mærkeligt. Netværker. Ikke som et rigtigt ord.

Nu kom der en freng, som jeg tror jeg skal gå i klasse med. Men jeg er ikke sikker. Han ligner lidt ham der Nerimon fra YouTube. Som er ven med Charlieissocoollike. Han hedder Peter. Hvis det altså er ham. Jeg har kun set ham på et billede på Lectio, og de er jo elendige allesammen. Han har ikke været i skole endnu. Det har Henriette heller ikke, men hende ved jeg godt, hvordan ser ud, for hun gik i 1.d før og jeg havde musik med hende. Det har jeg stadig, for nu går vi jo i klasse sammen.

Ham der Martin, jeg gik i klasse med i folkeskolen, har fået en virkelig underlig stemme. Den er slet ikke det samme, som da jeg gik i 9.klasse. Fenders stemme er den samme. Det er Krestens også. Ham gik jeg jo også i klasse med i folkeskolen. Så kan jeg ikke huske om der er flere. Jo, Kirstines stemme er også den samme. Og Kamillas. Og Alisas. Og Kalles. Mads' er ikke den samme, faktisk. Men den er stadig mere den samme end Martins.
Martin kaldte lige Nerimon-lookaliken for Krogh. Så er det ham fra min klasse. For det hedder han.

Nu kom Fender igen.

Martin spurgte lige Kamillas ex-flirt om han var i gruppe med mig. Men vi går jo ikke i klasse sammen. Det sagde han også, Kamillas ex-flirt.
EJ, hvor er det altså en mærkelig stemme Martin har fået!

Jeg tror snart, de siger noget om vi får snefri. Alle tjekker busser og der er mange der har skrevet på Fronter. Ham Aksel, som jeg interviewede til OD-dagen, har skrevet at Handelsskolens elever, som bor langt væk, opfordres til at tage hjem. Og at VK snart bør få en afklaring. Hvis dem, der bor tæt på skal blive, så er jeg også nødt til det.

Jeg gider ikke have matematik i næste time. Jeg gider jo i det hele taget ikke at være i skole. 20 minutter til.
Ej, Kamillas ex-flirt sagde lige, at 1.x har fri kl. 11.55! Nooo. Og jeg har først fri kl. 13.35. Jeg tjekker lige Fronter. Ingenting. Jeg tror godt snart, jeg kan gå lidt hen ad gangen til nr. 104, hvor jeg har matematik. Om 7 minutter. Så går jeg derhen.
Nu er min fritime slut, og jeg bevæger mig over i frikvarteret, hvor det ikke kun er mig, der kan stene uhæmmet, men hele skolen. Stenet uhæmmet, det har jeg også gjort. Prøv bare at se det her indlæg. Kudos til dig, hvis du har gennemført det! Over halvanden times ligegyldigheder samlet i ét nedern indlæg. Når jeg scroller op er der mega meget.

Det er holdt op med at sne. Og om lidt holder jeg op at skrive og går til matematik. Tjekker lige Fronter en sidste gang. Ingenting. Okay, nu går jeg derover. Hej hej.

tirsdag den 5. januar 2010

En begivenhed, der sagtens kan nomineres til verdens bedste overraskelse

I går kom der besked på Fronter om, at hvis skolen lukkede, ville vi få det at vide om morgenen. Så i morges kom jeg bevidst 10 minutter for sent, fordi jeg sad og tjekkede Fronter og Lectio. Men der var ikke noget. Så jeg gik ekstra langsomt i skole, men allerede efter første modul blev det annonceret over samtaleanlægget, at VIBORG KATEDRALSKOLE HOLDER SNEFRI!!! AAARGH!!! Klokken var kun lidt over 9, så jeg gad ikke bare gå hjem, så jeg ringede til Aniko (nu hvor jeg går i klasse med en anden Nikoline, vælger jeg at kalde den originale Nikoline Aniko, for det har jeg kaldt hende i mit hoved, de sidste par dage), og så gik jeg ned i byen med hende og Simone og Diana. Da Diana skulle nå en bus, tog Aniko og Simone med mig hjem og drak kakao og da Aniko skulle hentes af sin mor, så mig og Simone en film, og da Simone skulle til lægen, gik jeg ned og købte rundstykker og så Sex & The City. MWAHA!

Der er altså også fucking meget sne, og jeg taber mascaraen hele tiden og det der bliver tilbage klumper sammen i edderkoppeben.

Room with a view:

mandag den 4. januar 2010

"Jeg hedder Laura!"

Har jeg skullet sige ret meget i dag. Når man ikke kender nogen af lærerne og kun har snakket med 8 i sin klasse før i dag, så kan det være ret nødvendigt. Også selvom man har haft fransk med hinanden siden august.
Startede med biologi, hvor vi skal have Hidsig-Lizzi, som fortalte lidt om hvad biologi går ud på, og jeg snakkede lidt med Maria, fordi jeg kom til at sidde ved siden af hende. Derefter historie, og der sad jeg ved siden af Bea, så det var jo dejlig nemt.
I musik er jeg kommet på et elendigt hold! Folk gider ikke synge og Elsebeth er ikke særlig god til at få dem til det. Ih! De står bare og mumler, og så vil jeg altså ikke synge særlig højt, for det lyder ikke specielt pænt. Jeg vil ha' Margit tilbage! Så er det ligemeget om jeg er på hold med u'erne.
Fysik var ganske fint, jeg var har en rigtig god lærer, så det var fedt.

Jeg har mest snakket med 2 x Sarah, som jeg også har fransk med, og dem kan jeg godt lide. Så det er okay. Men jeg vil hellere tilbage til gamle 1.c. I musik sagde Rasmus, at Grelse er ligeså træls som hun altid har været, haha! Godt man er sluppet af med hende!

Mit hår var ret klamt, men mit tøj har været virkelig flot.

søndag den 3. januar 2010

Back to school

1. fucking a i morgen. Har udvalgt outfit, som vist nok er meget mig-agtigt, så dem jeg ikke kender, kan få et ordentligt førstehåndsindtryk af mig. Topshopskjorte, sort kjole, nye strømpebukser og de almindelige støvler. Og måske lidt blomsterarmbånd. Og jeg ved ikke med mit hår, men hvis det sidder pænt, så bliver det løst.

Jeg ville bare gerne, det var de gamle fra 1.c, jeg skulle tilbage til. Selvom der er et par stykker, som det er rart at slippe for, så er det meget mere velkendt. Og nu skal jeg noget, hvor der altså er mange, som jeg aldrig har snakket med. Åh. Jeg ved ikke helt om jeg er klar til at være frisk og udadvendt.

Noget helt andet er, om jeg kan stå op i morgen. Min gennemsnitsdag her i ferien har jeg været at sove til 13-14 og gå i seng kl. 3 om natten. Ikke så smart, når man skal være aktiv gymnasieelev lige om meget snart.

(forresten, så har jeg lavet 100 mavebøjninger hver dag i 2010! ikke så meget et nytårsforsæt, som noget jeg bare vil prøve)

Armbånd






1. ASOS - £9, 2. ASOS - £7, 3. Urban Outfitters - £4,99, 4. Topshop - £16.00, 5. H&M - 39,95 kr., 6. H&M - 59,95 kr.

Jeg går ikke med ringe, halskæder eller øreringe. Men jeg kan godt lide armbånd. Her er lidt, som skulle være til at betale. Jeg kan rigtig godt lide piano-armbåndet fra ASOS og de to fra H&M. Det knudrede i metal er vildt fedt, det ligner slet ikke noget H&M normalt laver.

lørdag den 2. januar 2010

En træt skildpadde

Jeg er så træt, så træt. Kunne slet ikke sove i går, faldt først i søvn kl. 7.00, for at det ikke skal være løgn. Fik mest tiden til at gå med at se QI og A Bit of Fry and Laurie, men det hjalp ikke så meget. Og så sov jeg til kl. 14.00. Hvordan skal jeg nogensinde få ændret min døgnrytme til bare nogenlunde normal, så jeg kan gå i skole?
Ligenu sidder jeg med Niels og Lasse og ser Galapagos. Sådan noget får mig til at glæde mig til jeg skal have biologi. En skam jeg skal have Hidsig-Lizzi. Men det skal nok blive skægt. Forhåbentlig skal vi have en massemasse med evolutionen, som jeg jo holder så meget af. Og hvaler!


I går bestilte jeg forresten en kjole. Den skulle gerne ankomme i løbet af ugen, så vær beredt på lidt flashing!

Long, beautiful hair



Kunne godt bruge noget hår, der så sådan der ud.

fredag den 1. januar 2010

The Sartorialist



2010

Nytårsforsætter:
  1. At skrive mails til firmaer, offentlige personer mm., når jeg har noget af sige
  2. At begynde på afleveringer i god tid
  3. At være et sødere menneske mod dem, jeg godt kan lide
  4. At lægge mærke til detaljerne
  5. At være kreativ
  6. At turde
  7. At lave motion
  8. At spise sundt
  9. At klæde mig pænt på hver dag
  10. At ovenstående ikke skal give mig stress

Det ville ikke være så slemt, hvis:
  1. Jeg fik en kæreste
  2. Jeg fik en masse penge
  3. Jeg gjorde et designer-køb

I 2010 vil jeg ikke:
  1. Sige ord, jeg ikke kan lide
  2. Stene alt for meget
  3. Være nærig
  4. Være alt for genert
  5. Blive tyk
  6. Spille Minestryger alt for meget

Soundtracket skal være:
  1. The Nolans - I'm in the mood for dancing
  2. Rumour Said Fire - The balcony
  3. Beethoven - Für Elise

Fordi:
  1. Jeg vil have det skægt
  2. Jeg vil nyde de stille aftener
  3. Jeg vil lære at spille klaver

Sophie Dahl & Jamie Cullum



Hun er sød, han er sød og de er endnu sødere.