torsdag den 31. marts 2011

Der findes ikke noget bedre end øl, musik og brune drengeben

Konkurrencen er slut...

... og jeg trækker vinderen i næste uge. Tusind tak for at I gad at deltage!

Se lige hvad en eller anden heldig person får lov til at se på i en hel film!!!

onsdag den 30. marts 2011

Step + sushi

I går var det tirsdag, og alle ved, at jeg laver mad om tirsdagen. Men det gjorde jeg ikke i går. Mais Laura, pourquoi? Mut og jeg var oppe på min gamle folkeskole, hvor 13årsbror nu har sin daglige gang, da selv sammes klasse havde haft et projekt om forskellige lande, og så var der udstilling i går. Bagefter tog jeg direkte ned i fitteren, hvor jeg havde meldt mig på Step Let Øvet. Bea og Dorthe skulle også have været med, men de kunne ikke alligevel, så jeg var on my own. 
Det var jo et let øvet hold, noget instruktøren også pointerede, da jeg sagde, at jeg aldrig havde været til step før. Venner, hvis I er begyndere, så meld jer på et begynderhold. Jeg siger det bare! Så undgår I at blive skrupforvirrede over bokstrin, T-trin, B-trin, A-trin, hælspark, backlunges, basistrin, tretrin, helikopteren, gyngehesten og alt det jeg ikke kan huske, fordi jeg ikke kunne finde ud af det, hvilket var pænt meget. 
Jesus Christ. Jeg følte mig temmelig dum, det kan jeg godt fortælle jer. Der var en af nyhedsoplæserne fra regional tv som kom og sagde "du klarer det bare rigtig flot, når det er din første gang!" hvilket var pænt af hende, og de andre damer var også søde, men nøj. Nu har jeg meldt mig på et begynderhold om en måned. Så tager vi den derfra, ikk'!

Da jeg kom hjem havde min mor hende sushi. Jeg havde glemt hvor godt jeg kan lide det.

Og her er et billede af mig nu. I tror nok, at jeg går med den dumme strikcardigan hele tiden, fordi jeg altid har den på på billederne. Det er i og for sig også rigtigt nok, for jeg har den ret tit på herhjemme, fordi vores dumme lejlighed ikke har opdaget, at det er april om lidt.

Er i øvrigt begyndt at sige at ting er dumme, selvom de slet ikke er det. Ucharmerende. Må holde op. 

Sikke meget ævl der var i det her indlæg. 

Det er sidste dag!!!

Venner, i aften slutter konkurrencen! 23.59 er det forbi! Så deltag, hvis I ikke har gjort det!!!
Men det er der heldigvis mange af jer der allerede har gjort, og yesyesyes, så vinder I måske! Ligesom indlægget med de røde pandaer, er her også lidt YouTube skæg, så det ikke kun biver et reklameindlæg.
Det er et lille spil, hvor jeg har skjult sangen, og så gælder det om at gætte hvilken en det er så hurtigt som muligt. Okay? Det er allesammen numre, som jeg hører en del for tiden, så det kan måske hjælpe, men det kan det nok egentlig ikke.










Hæhæ. Den sidste er lidt for sjov. Men det er fordi den dumme sang sidder fast i mit dumme hoved!!!

Men yes, konkurrence, deltag, GO!

mandag den 28. marts 2011

Gurl, my new bag is so fly

Min nye taske kom i dag. Den er meget større end jeg troede! Men det er jo godt. Så kan jeg have mere junk i.
Her har jeg fyldt mine ting til i morgen i, og som I kan se, så er den rummelige struktur lidt skæv, men den har jo heller ikke en fast form.

Alt i alt; tilfreds!

Og husk lige at deltage i konkurrencen, hvis I ikke har gjort det. Den slutter på onsdag kl. 23.59!

søndag den 27. marts 2011

Mad Men

Min mor har lånt første sæson af Mad Men af en eller anden, som mente at dét burde hun se, fordi hun arbejder på et reklamebureau, og Mad Men foregår på et i 1960'ernes New York. Vi har set seks afsnit indtil videre, og jeg kan ret godt lide det. Man skal lige få styr på personerne og kampagnerne og sådan noget, men det er ret spændende, og man har fået præsenteret en interessant storyline. Og så er Christina Hendricks noget af det smukkeste, der findes.

I dag har jeg været i fitness, skrevet engelsk, set Mad Men og spist hos min faster. Og kl. 21 kommer verdens bedste poptøsefilm på TV2!

lørdag den 26. marts 2011

Husk nu at være med i konkurrencen!

HERHERHERHERHERHERHER

Sidste konkurrence, julekalenderkonkurrencen, havde 26 deltagere, og det er der også i denne her lige nu, så tilmeld jer hvis I ikke har gjort det!

For at dette indlæg ikke skal være et skamløst reklameindlæg, så er her en video af nogle røde pandaer, og bagefter kan I måske læse om dem på Wikipedia, for de er faktisk ret interessante (men jeg synes alt er interessant, så det siger måske ikke så meget).

Lørdag til kl. 16

 Jeg stod op, tog tøj på og spiste en banan.

 Vejret var ret godt, så jeg tænkte, at det måtte jeg hellere udnytte, så jeg tog min kappe på og gik på biblioteket.

Efter et par timers vidensforøgelse tog jeg hjem, hvor jeg havde fået et brev fra Forsvarsministeriet.

Så tog jeg i Føtex med min mor og købte en fin lille kogebog, og nu forsøger jeg at fortsætte min engelsk stil.

fredag den 25. marts 2011

Mit webcam er gået i stykker

Det er sket før, og det løste sig også, men jeg kan ikke lige huske hvordan. Det ordner sig nok. Så I får et billede fra sidste uge.

I dag var der morgensamling og min gallapartner og hans ven optrådte med denne her sang. Det var.. hm.. interessant (klik på linket, så kan I nok godt forstå hvad jeg mener). Men han var meget dygtig, selvom jeg var lidt utilpas. Og så var der en musiker på danmarksturné, der hedder Sebastian Lind der optrådte, og han var virkelig sød og talte så pænt.

Jeg har en engelsk stil på 900-1200 ord til mandag, og jeg er ikke gået i gang endnu, så det skal jeg bruge temmelig meget af weekenden på. Og se X Factor! Og boxercise på søndag...

torsdag den 24. marts 2011

Kæmpeblæksprutte

Vi bor i en lidt mærkelig lejlighed. Toilettet er ikke i samme rum som håndvask + bad. Se? Her er badeværelset til venstre og toilettet til højre. Skørt. Men meget praktisk.

Ude på toilettet har vi koncertprogrammet for et spillested her i byen, og så havde vi indtil i går nogle åndssvage "kunstpostkort" som min mor havde fundet med dumme citater som "designers are meant to be loved, not to be understood". Det gjorde mig sur hver gang, jeg så på det, så her i weekenden lavede jeg et faktablad om kæmpeblæksprutter i stedet. Og nu er det så blevet hængt op. Jeg tænkte, at vi kunne skifte det en gang i mellem og så gå på tur med hvem der laver det. Jeg viste det til 13årsbror og han var meget entusiastisk omkring det.
"Vidste du godt, at de har verdens største øjne?" spurgte jeg ham.
"Ja, 30 centimeter i diameter. Nogle gange bliver de spist af kaskelotter."
"Ja, man kan finde kæmpeblækspruttenæb inde i maven på dem."
"Og sugekopmærker på deres kroppe."
Nå. Så kan han måske ikke lære så meget af det her.

Næste gang tror jeg, jeg laver en med Leonardo DiCaprio. Der bliver sikkert ikke meget, han vidste i forvejen!

Forresten, mega fedt, at I gider deltage i konkurrencen! Hvis du ikke har deltaget endnu, så kan du læse om det lige her! Men virkelig trist Elizabeth Taylor lige er død, hun er jo med i en af filmene, I kan vinde...

onsdag den 23. marts 2011

Konkurrence i anledning af 100+ læsere

For lang tid siden lovede jeg en konkurrence, når bloggen fik 100 læsere med Google Friend Connect. Det gjorde den så for et stykke tid siden, og nu kommer så konkurrencen.

I kan vinde en filmaften med en filmboks med tre gamle Hollywoodfilm, fire poser slik og en pose med micropopcorn. Jeg har ikke set nogle af filmene, men jeg ved Gregory Peck er meget, meget smuk og Montgomery Clift har et herresejt navn, såå... det kan da kun være godt!

Praktisk info:
Konkurrencen kører fra onsdag d. 23/03 til onsdag d. 30/03 kl. 23.59.
Alle kan deltage én gang, og man behøver ikke være fast læser.

Sådan deltager man:
Skriv en kommentar inkl. navn (ikke fulde) og e-mailadresse om din yndlingsfilm.
Jeg finder vinderen ved lodtrækning, så jeg behøver ikke have samme yndlingsfilm eller noget, men det er bare lidt skæggere end at skrive en kommentar uden noget, og så er det jo filmtips til os alle sammen.
Husk at skrive jeres e-mailadresse! Jeg kan ikke se den, hvis I bare skriver den i e-mailfeltet, den er nødt til at være i selve kommentaren (I kan skrive [at] istedet for @, så kan I undgå eventuel spam-mail).

Og bare så vi er clear, denne konkurrence er ikke sponsoreret af nogen, jeg får ikke noget for at blogge, og jeg har selv finansieret præmien. Jeg ved godt det ikke er det samme som en Burberry taske, men som sagt har jeg selv købt det, og det er bare fordi, jeg gerne vil sige tak for at I læser herinde og altid er så søde og rare.

tirsdag den 22. marts 2011

Jeg har lige bestilt noget

Jeg har en Fjällräven, som min mor vandrede med i 80'erne, som skoletaske, og den er meget funktionel, og jeg er rigtig, rigtig glad for den. Men jeg vil gerne have en ny, for selvom den er rigtig rar, så er lynlåsen gået temmelig meget i stykker, og der er ikke så meget plads til alle mulige skægge ting.
Derfor har jeg netop bestilt denne her fra Asos. Jeg ved ikke lige hvordan og hvorledes med plads, men jeg synes i hvert fald den er ret pæn og minder mig om sommerhuse.

OG; i morgen skal I være klar herinde fra kl. 07:00, for der kommer der noget, som I garanteret godt kan lide.

mandag den 21. marts 2011

Jeg tog det her billede i religion

Min mor er på Fyn lige nu for at hjælpe min mormor med at flytte, og 13årsbror blev ude hos min far. Det betyder, at jeg er ALENE HJEMME. Det er fandme lækkert. Derfor kunne jeg "låne" min mors sweater i dag, så jeg kunne få brugt den krave fra Asos, som jeg købte. Jeg har nemlig ikke nogle bluser, der går højt nok op i halsen (det lyder ret slutty, men det er det ikke). Så det var smart, jeg må nemlig ikke bruge den sweater, og hun behøver jo ikke få noget at vide.

Så jeg havde helt sort tøj på i dag. Det har jeg ikke så tit. Og så tog jeg rød læbestift på.

Kan I se den tot der til venstre på billedet? Den er ti centimeter kortere end i går aftes, hvor jeg lige fik lyst til at klippe i mit hår. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor, jeg gør det hele tiden, det er jo ikke fordi jeg er specielt god til det. I dag efter skole ville jeg gå hen og booke en frisørtid, men så kom jeg til at tænke på, at jeg jo ikke har råd til at blive klippet.
Jeg kunne også lade være med at købe film, bare fordi Jesse Eisenberg er med. Men jeg prioriterer Jesse Eisenberg højere end sundt og velplejet hår.

søndag den 20. marts 2011

93'ernes 18årsår er skudt i gang!

I går var jeg til fødselsdag hos Maja fra min klasse, som holdt sammen med en dreng fra musikklassen. Det var skægt. Ida kom hjem til mig inden og så tog vi blogbilleder, for Ida har også fået en blog, men den får lige et reklameindlæg på et andet tidspunkt. Jeg havde lavet krøller og havde min blondekjole fra Topshop på, og jeg var noget så fin, så fin.

Vi dansede meget og det så eddersparke godt ud, det kan jeg godt sige jer. På et tidspunkt holdt jeg op med at danse og begyndte at tænke på kameler og elefanter, og limbopiller*. Og så tog Ida og jeg hjem. Nu sidder vi og er smarte og blogger i stedet for at lave biologiaflevering.

Og hej til dig som kom hen og sagde "hej Laura, jeg læser din blog!" og det var rigtig pænt af dig, og jeg er glad for at du godt kan lide den. Og undskyld jeg måske var lidt akavet, men lige pludselig er der bare en masse der ved jeg har en og kender den og læser den. Og det er lidt sært. Men tak fordi, du sagde hej, det var skægt!

*hvor meget ville I betale for en limbopille? Skulle den give sejrsgaranti eller bare gøre ens præstation 20-30% bedre?

fredag den 18. marts 2011

Hey venner, se lige hvor mørkt mit hår er på mit sexede modelbillede!

Engang læste jeg i en anmeldelse af Fall Out Boys plade, jeg kan ikke huske hvad den hedder, jeg slår det lige op, Infinity On High, at de ikke var så "emo'ede" mere, men at de stadig havde de lange sangtitler. Hvis det er rigtigt, at jo længere titler man giver sine ting, jo mere emo er man, så må jeg være temmelig emo lige nu.

Men jeg har det nu meget behageligt, for jeg ligger i en mega blød sofa, og jeg har min computer and it's all good.
Jeg er glad for, at jeg har planer i morgen aften, ellers ville denne weekend nok falde lidt sammen, fordi jeg ville bruge den på at læse online tegneserier og se Parks and Recreation.

Men er mit hår ikke meget mørkt? Det er nok fordi, det er sorthvid og der er temmelig dårlig belysning her ved den bløde sofa. Det er da et bud.

torsdag den 17. marts 2011

Jeg har optaget en vlog, men jeg tror altså ikke jeg uploader den

Hej yndlingsmennesker. Jeg har lige optaget en vlog, hvor jeg fortæller lidt om mit liv for tiden, og hvorfor min blogging er inde i en temmelig dårlig spiral. Opsummeret, så er mit liv virkelig kedeligt for tiden. Jeg laver lektier, laver afleveringer, kigger Internet og går til fitness.
I går var Bea, Dorthe og jeg til boxercise, og min lave krop var meget ked af det, men den holdt heldigvis ud. I dag valgte jeg at gøre endnu mere trist til mode, da den tog med mig og de to andre til bodycombat. Stakkel. Nu har den lige været i bad og fået nattøj på (deraf den fierce T-shirt), og så skal vi nok strække lidt ud (eller se fjernsyn).
Hvis I godt vil se en ucharmerende og uforståelig Laura, så sig til, men ellers kan vi også godt lade være.

Blogging bliver nok ved med at være temmelig sporadisk, men jeg er bare ret uinspireret. På lørdag skal jeg til fødselsdagsfest, så det kan være det bliver lidt skæggere! Who knows.

Men tak for at I stadig er her, jeg skal også snart have købt præmie til 100læserskonkurrencen, og jeg ved godt hvad det skal være, jeg skal bare lidt have det indkøbt.

tirsdag den 15. marts 2011

Det gik godt

Jeg kunne ikke tage et ordentligt billede, så nu får I fiskekrogen.

Vi fik terminsprøverne tilbage i dag, og det var heldigvis gået ligeså godt, som jeg havde følt. Virkelig, virkelig fedt. Jeg havde også følt mig ret genial, da jeg lavede den, så det er jo rart nok at vide at det ikke kun er indbildning (selvom der sikkert også er en god del af dét indblandet).

Kender I det, hvor man hele dagen har følt, at ens hår sad virkelig pænt, og når man så kommer hjem, opdager man, at det overhovedet ikke var tilfældet? Det er trist.

Jeg kan virkelig godt lide at gå hjem fra fitness i bare ben og gummistøvler

Var i fitter i går med Bea og Dorthe (wauw, fitter - er det noget jeg skal til at sige?). Vi skulle have været til step, men fik sms om eftermiddagen om at det var blevet aflyst og erstattet med noget der hed "lady fit" - også kendt som stripfitness, stod der. Spændende, spændende.
Det bestod af sexy hoftebevægelser, bootyshakes, serier med stole (hvor jeg væltede....), måtter og sådan nogle små velourbånd, som blandt andet skulle bruges til at "polere missen".
Det var en virkelig, virkelig sød instruktør, meeen... nok ikke noget jeg bliver fast tilhænger af. Sorry to say.
I morgen skal vi til boxercise, og Bea siger det er det hårdeste i hele verden. Må lade mentalt op og prøve at lade være med at brække mig.

mandag den 14. marts 2011

Jeg har ryddet op

I går ryddede jeg op på mit værelse, og fandt også nogle... interessante ting, hvor jeg lige vil dele et par stykker med jer.

Det her billede har jeg så selv taget, og jeg må være omkring ti-elleve år. Tydeligvis meget glad, men jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg har taget det. Ikke særlig heldigt.

Hvordan kan man have sådan et lille håndled?! Jeg må åbenbart have haft så tynde arme, for jeg kan huske jeg havde det på i Tivoli. Det gør nu ikke så meget, at jeg ikke kan passe det længere...

Jeg ved ikke hvorfor jeg har den, men prøv lige at se hvor cute Nikolai er!!!
(og så fandt jeg også lige en sløjfe til håret...)

søndag den 13. marts 2011

Currently loving

The Hunger Games trilogien af Suzanne Collins
Emnet for mange af mine drømme de seneste nætter. Nu har jeg læst dem, og er helt tom. Hvad så nu?

Jonglørbolde fra Tiger
Jeg kan ikke jonglere med dem endnu, men jeg kan sidde og klemme på dem, det kan jeg også godt lide

James Franco
Hæhæhæhæhæ.

fredag den 11. marts 2011

Midterm

I dag var jeg til terminsprøve i matematik. Jeg vil nødig jinxe det, men jeg synes det gik ret godt. Jeg lavede i hvert fald alle opgaverne (omend der er en delopgave, som jeg ved jeg lavede forkert).

Jeg havde skiunderbukser, langærmet bluse, striksokker og strikcardigan på, og var i det hele taget meget hygget. Mit hår var også bare i den knold, jeg havde sovet med. Men det er meget vigtigt for mig at have det behageligt, og jeg vil også gerne kunne sidde i skrædderstilling på stolen, og det kunne jeg heldigvis godt! Så gjorde det ikke så meget at det var virkelig uflatterende.

Tror jeg er ret heldig mht. eksamen, for det er lige præcis den måde, jeg allerbedst kan arbejde på. Når der er stille og man har sin egen lille plads og der er en masse andre, der også sidder og arbejder.

Nu er det weekend.

Gigantosaurus

Dette indlæg er forprogrammeret, fordi jeg såvidt muligt sidder til terminsprøve i matematik lige nu. Grundet meget indviklede computer- og matematikproblemer, er jeg nødt til at bruge vores store PC i morgen, og som I kan se, er den væsentligt større end min lille, søde Mac.

I går var jeg til Push i fitnesscenteret, og det var edderperkme hårdt! Jeg var ved at brase sammen flere gange. Men det var fedt, at man kunne mærke der skete noget, og jeg kunne godt lide at det var kontrolleret og autoriseret i modsætning til når man selv styrketræner på maskinerne. Her brugte vi en vægtstang, håndvægte, en måtte og en stepbænk og lavede så alle mulige øvelser med det. Jeg kunne godt finde på at tage til det igen, jeg kunne i hvert fald mærke, at jeg fik noget ud af det.

Nu er jeg meget spændt på at se, hvordan jeg klarer mig til terminsprøve!

torsdag den 10. marts 2011

Hvis jeg nu kunne tage en pause fra mit liv, bare et par dage

Hovsa, hæhæ. Wardrobe malfunction (og sært placeret arm).

I nat havde jeg en skæg drøm. Jeg havde stillet op til præsidentvalg, og var nu i direkte kamp mod George Bush. Vi var inde i et klasselokale, hvor der var en lille scene med en talerstol og så nogle stolerækker og to midtergange. Det foregik sådan, at jeg fik et spørgsmål og George Bush fik et spørgsmål, og den der svarede rigtigt vandt og blev præsident. Hvis man svarede rigtigt begge to, fik man en avis og et spørgsmålsark som man skulle besvare. Alt dette havde vi imidlertid gjort og vi havde begge klaret det lige godt. Så skulle vi gøre det igen. Vi svarede begge rigtigt på vores spørgsmål, så vi skulle ud i avisen og spørgsmålsarket igen. Men temaet for spørgsmålene forstod jeg overhovedet ikke, det var noget med lastbiler, og jeg havde aldrig hørt om det før, og jeg blev så stresset, for jeg havde jo et vist tidsrum til at lave det i. Min mor sad ved siden af mig og prøvede at hjælpe, men det hjalp overhovedet ikke, og jeg blev SÅ sur og sagde hun skulle gå, og jeg så sad og jeg var fuldstændig ude af den, og jeg skrev bare noget random noget. I avisen var der en artikel om Miley Cyrus, men der var ingen spørgsmål om det, og så gav jeg bare op, for det var det eneste i avisen jeg vidste noget om. Jeg var rigtig skuffet, for jeg havde været så tæt på at blive Amerikas præsident. Da jeg kom hjem, så jeg i Go'morgen Danmark at Michèle Bellaiche også havde stillet op, fordi Struer Dagblad gav en plade chokolade til alle der gjorde det. Men jeg havde ikke fået chokolade.

I morgen skal jeg til terminsprøve i matematik, og det er lidt det overskriften bærer præg af...

tirsdag den 8. marts 2011

Smart tænkt

Det er ærgerligt, man ikke får brugt sine pæne festkjoler noget mere, ikke sandt? Og det går jo heller ikke at have kæmpe brystfremvisning i skolen. Og eftersom min grønne Topshopkjole lige pludselig syntes umanerlig kort, tog jeg den i går indenunder min blondekjole fra H&M. Seså. Så blev det lidt mere anstændigt og skoleagtigt.

mandag den 7. marts 2011

Så kører vi!

Se lige her! Er I ikke stolte af mig? For en uge siden meldte jeg mig til fitness med Dorthe, og i eftermiddags var vi nede i det der hedder SportsClub med Bea for at styrketræne. Vi prøvede nogle forskellige maskiner, og det var faktisk ret skægt! Nu har vi så meldt os på alle de hold der, og det skal nok blive spændende at se om jeg formår at komme til dem allesammen. Men mon ikke? Der er jo strafgebyr. Det er fedt, man kan se sin træningshistorik - så er det næsten som en konkurrence med sig selv!

Jeg gad heller ikke vente længere

Næææh, se hvor fint på vej i skole!

søndag den 6. marts 2011

Gavmildhed er et godt karaktertræk

Har jeg vist jer denne her sweater som jeg fik af Charlotte? Hun brugte den ikke nok, og så gav hun den til mig. Den er rigtig pæn og blød og rar. Hæhæ. Jeg ser lidt bred ud her.

Er på en anden location end normalt, det er fordi jeg er til min kusines 15årsfødselsdag. Folk har bare fødselsdag hele tiden! Amanda i tirsdags, 6årsbror i onsdags, 17årsbror i fredags og så nu. Herregud. Får da spist noget kage!

lørdag den 5. marts 2011

Flet i religion



Mit hår var ret slasket i går, så jeg fik Trine til at flette det i religion. Det er en pæn frisure, men ikke specielt pæn til mig. Jeg lavede en video, hvor I kan se det..

I dag er jeg til begravelse på Fyn hele dagen. Vi ses :)

fredag den 4. marts 2011

Belønning

Billede fra ModeMedMere

I onsdags fik vi vores SRO-karakterer, og min var rigtig god. Så jeg tænkte at jeg gerne måtter købe noget til mig selv, og eftersom jeg synes denne her krave er SÅ sej og der var 20% med 20SPRING (mener jeg), så det måtte jeg gerne. Den koster £15 og endte så på £12. I dag fik jeg så en mail om at den var blevet forsinket 1 dag, så de vil gerne give mig 10% rabat på min næste ordre. Det er sgu i orden! Og det generer mig jo ikke at den kommer en dag senere. Det er da vildt sødt af dem.

Karnebalskostume

Du ser godt ud, Bær.

torsdag den 3. marts 2011

Skills

6årsbror havde jo fødselsdag i går og i den forbindelse nævnte jeg noget med en lidt crap gave. Men jeg tror egentlig han blev meget glad for den. Jeg havde købt et "mal-dit-eget-vendespil" i Tiger til 20 kroner. I skolen lavede jeg lige tre stik for at tage hul på det med ting han godt kan lide. Det er vaskebjørnen fra Pocahontas, Næbdyret Perry (som jeg også elsker vanvittig meget) og en Legomand (ham elsker jeg også helt vildt meget). Vaskebjørnen og Næbdyret Perry tegnede jeg af efter nogle tegninger på internettet, og de blev ret flotte, synes jeg. Herhjemme tegnede jeg også Mario, og han blev vildt flot! Han må jeg også prøve at tage billeder af.

Som sagt kan det købes i Tiger og 20 kr, men jeg vil lige advare jer om, at det er mega svært at farve dem, både farveblyant og tusch.

Sliklak

På fredag er der karnebal på gymnasiet og i den anledning skal jeg klædes ud som lakridskonfekt. Er det ikke skægt? For at peppe det lidt op, har jeg malet mine negle med striber, det har jeg ikke prøvet før, og det er ikke så flot, men idéen er vist til at forstå.

onsdag den 2. marts 2011

På iPhone til fødselsdag

Hej Hej.
Har lånt min fars iPhone, så jeg måtte lige prøve at lave et blogindlæg. Er der en eller anden smart app man kan få?
I dag har 5årsbror fødselsdag, så I kan nok godt regne ud hvor gammel han bliver. Vi har besøg af min fars kærestes mor og 23årsbror og hans kæreste. 6årsbror har fået helt ekstremt mange FC Barcelona ting, nærmest halvdelen af hans gaver har været Barcelona ting.
Ej, jeg kan ikke tilføje billeder! Æv, jeg havde taget nogle rigtig gode nogle af mig selv. Nå.
I går lavede Ida og jeg matematik efter skole og så tog Dorthe og jeg op i fitnesscenteret og meldte os til. Såå... det skal nok blive interessant! Bagefter gik vi i Føtex og lavede mad og så Gossip Girl og Pretty Little Liars og jeg syntes begge afsnit var rigtig gode og der har en masse kyssen. I morges tog vi i skole og nu er jeg så herhjemme til fødselsdag.

Så det er alt sammen rigtig godt, men der er også ting som gør mig ked af det. I forgårs døde min morfar, og der er begravelse på lørdag. Det er jeg selvfølgelig rigtig ked af, men jeg føler ikke jeg er nok ked af det. Han blev 93 og de bor på Fyn, så jeg har ikke set dem særlig tit og har aldrig haft et særlig tæt forhold til dem. Jeg tænker mest på min mor, for det er jo hendes far og på min mormor selvfølgelig også.

Så det er det det der sker i mit liv ligenu. Jeg er ikke så god til at blogge lige nu, det ved jeg godt. Men jeg har bare haft en del at tænke på.