fredag den 23. marts 2012

Læbepomader

I min blå bog under "ting på en øde ø" har folk bl.a. skrevet "en blomstret kjole eller nederdel" og "hendes iPhone", hvilket vel passer meget godt, men udover det ville jeg helt klart medbringe en bundløs krukke med læbepomade. Ellers ville jeg nok blive sindssyg. Tørre læber er en af de værste fysiske fornemmelser, jeg ved.

Her er fire, som jeg gerne vil sige noget om:


MAC Lip Conditioner: Damen i MAC-standen i Magasin sagde, at den var vildt god, og at det "altså ikke bare var noget hun sagde." Den smager af vanilje, og man bruger heller ikke så meget af gangen, hvilket også er godt. Jeg bruger den ikke vanvittig meget, for jeg vil godt spare lidt på den, da den kostede 125 kr. Jeg ville nok ikke købe den igen, for selvom den er god, så er den alligevel lidt for dyr. Den har jeg i min toilettaske.

Burt's Bees Lip Balm with Pomegranate oil: Jeg købte denne i London til ca. £3, men det skulle jeg ikke have gjort, for den er fuldstændig forfærdelig. Den smager af gammel og dårlig te, og jeg får næsten kvalme af den. Konsistensen er meget blød og ikke specielt tyk. Jeg kunne godt finde på at købe en anden smag, men ikke denne her. Jeg har den inde på mit værelse.

Tromborg: Jeg ved ikke præcis, hvad den hedder, for skriften er slidt af låget. Den er vildt gammel, det er en jeg fik i en abbonnementsgave med Sirene. Så den har holdt rigtig, rigtig længe, og nu er der heller ikke så meget tilbage. Jeg har været rigtig glad for den, for den er gul og smager af appelsin og ikke på en alt for kunstig og klam måde. Den vil jeg helt klart købe igen, man kan også få den i rød, ved jeg. Den har jeg i min pung.

Elizabeth Arden Eight Hour Cream: Jeg er helt vild med Eight Hour Cream, og desværre kom jeg til at smadre min krukke engang sidste år. Købte en af disse på eBay til ca. 80 kr, hvilket er noget billigere end hvad de koster i de danske butikker. Jeg er rigtig glad for den, men der må være en eller andet trylleri med den, for den løber tør helt ekstremt hurtigt. Jeg ved virkelig ikke, hvordan det kan lade sig gøre, men det er ikke kun mig, der oplever det. Ikke desto mindre er den rigtig god, trænger godt ind og er fugtgivende i lang tid. Jeg kunne godt finde på at købe den igen, men så ville jeg nok købe et par stykker eller en krukke, som holder meget længere. Jeg har en der er næsten tom og en der er okay fyldt. Den ene har jeg på mit værelse og den anden i min skoletaske.


Jeg vil gerne prøve EOS, de er virkelig søde! Kender I til nogle gode smagsvarianter? Og kan I ellers anbefale nogle gode læbepomader?

5 kommentarer:

Mette sagde ...

God gennemgang :) Personligt bruger jeg også EA 8 hour. Den er altid en vinder! Ellers bruger jeg rosebud salve. Det giver en fin rosa farver og den kan lige 8 hour også bruges på små rifter osv. Men ja, EOS skulle også være super.Det er en jungle ;)

Laura sagde ...

Ja, Eight Hour Cream er klart den bedste af dem, jeg bruger, men den slipper virkelig hurtigt op! Kunne være jeg skulle give Rosebud en chance, især hvis der er lidt farve i, det kan jeg godt lide :)

Emma sagde ...

Her kan du få billige EOS http://www.billigvoks.dk/eos_læbepomade-1820.html?utm_source=Billigvoks+Nyhedsbrev&utm_campaign=211e19830d-Nyhedsbrev_111&utm_medium=email :)
dem vil jeg også gerne prøve. Min favorit er også Eight Hour, men du har ret, det er ikke særlig drøj i drift! :)

Laura sagde ...

@Emma - Ja, det var sgu billigt! Det må jeg lige overveje, tak :D Nej, jeg ved simpelthen ikke hvad det er for noget trylleri, sådan en Labello til 20 kr. holder jo flere år.

Ditte Estrup sagde ...

Tusind tak for tippet. Kig evt. forbi mig også, så ville jeg blive glad.

http://ditteshoppingestrup.blogspot.com/