mandag den 21. maj 2012

What's in my coat

Jeg er ret vild med sådan nogle "what's in my purse"-indlæg, men da jeg ikke rigtigt går med taske, kan jeg ikke lave sådan et. Tilgengæld har jeg altid en masse ting i mine jakkelommer, så dem kan I da lige få lov at se.

Min jakke er en støvet grøn sag, som jeg har købt i en genbrugsbutik til 40-50 kr. Har efterhånden brugt den i næsten to år, og er MEGET træt af den. Den har altid været for stor, men nu synes jeg ikke det er fedt længere, og eftersom jeg primært ifører mig en farvepalette der består af blå/grøn/sort er det ikke meget, der passer til. Den er bare så skide praktisk! To store lommer, to små lommer til at have hænderne i, og en inderlomme, der passer perfekt til mit pas, når jeg er i byen. Så det er ikke en helt nem opgave at finde noget der kan erstatte denne funktionelle himmeljakke.

I min højre lomme har jeg:
- et stykke tyggegummi som jeg ikke spiser, fordi jeg ikke kan lide tyggegummi
- 50 øre
- en magnet som jeg fik, da jeg var i blodbanken
- en kuglepen
- nøgler
- et lille skumgummi L som jeg ikke kan huske, hvor jeg fik fra, men det er i hvert fald et, som nogen har stjålet til mig
- en hårnål
- et Werthers bolche

I min venstre lomme har jeg:
- en muslingeskal
- et andet stykke muslingeskal
- 5 cent
- en kastanje
- en lille knap fra min kuffert som faldt af, da jeg var i Barcelona

I begge lommer har jeg også papirslommetørklæder, men dem vurderede jeg, at I nok gerne ville slippe for at se. Mange af tingene er fordi jeg godt kan lide at gå og holde ved noget. Jeg kan bare godt lide, at mine hænder er beskæftigede med et eller andet, når jeg går. Så det er grunden til den noget usædvanlige lommesamling. Andre ting er der bare, fordi jeg ikke har fået flyttet dem. Okay, de fleste ting er der, fordi jeg ikke har flyttet dem.

Ingen kommentarer: