3 drømmekarrierer
Da jeg var mindre, troede jeg, at jeg skulle være journalist (det er min fars job) eller arbejde i reklamebranchen (det gør min mor). Men det vil jeg ikke mere. Tror jeg. I stedet har jeg disse tre jobs, som jeg allesammen enormt gerne vil have. Nogle mere realistiske end andre. Men lad os nu se. Nogle af de her ting er også ret journalistiske, men det tror jeg altså ikke, jeg gider være.
1. Radiovært
Jeg gad enormt godt være radiovært. Allerhelst på P3. Jeg ved ikke, om jeg ville være god til det, men jeg er sikker på, at jeg ville syntes, det var pissefedt. Jeg gad godt have et eftermiddagsprogram med quizzer og indslag, og hvor man ringede til folk. Så ville jeg have en mega sjov medvært, som var en dreng, og vi ville være herregode venner. Lyder det ikke fedt? Og absolut do-able?
2. Tv-vært på et videnskabeligt program for børn
Sådan en slags "Viden Om" for børn med lidt "Lille Nørd" ind over. Dét tror jeg faktisk, jeg ville være god til. Her ville jeg også have en virkelig cool medvært, og vi ville have temaer som 'universet' og 'skoven' og 'Portugal' og sådan nogle ting. Det behøvede ikke kun være naturvidenskabeligt, men det ville det nok overvejende være. Er der nogen der har en kontakt på DR?
3. Gymnasielærer
Nok den mest realistiske karriere, og heldigvis er det også noget, jeg virkelig gerne vil være. Jeg har altid elsket at gå i skole, så jeg ville være ret vild med at gøre det hele livet (hæhæ, nørd). Det her job er perfekt, fordi jeg kommer til at gå på universitetet, så det er med et akademisk udgangspunkt, men jeg kommer også til at beskæftige mig med pædagogik og uddannelse og kreativitet. Aj, men jeg gad så godt være det her. Og jeg ville være dygtig! Jeg elsker uddannelse, og jeg kunne også godt forestille mig at arbejde med det på et administrativt niveau.
Det bliver spændende at se, hvad det bliver til om ca. 10 år. Mine drømmearbejdspladser er Danmarks Radio (rimelig tydeligt her), Google og Coca Cola. Hvad vil I gerne være??

2 kommentarer:
Uh spændende, dine 3 drømmekarrierer minder meget om mine :D
Jeg har også rodet lidt rundt; da jeg var helt lille ville jeg gerne arbejde på en tank, så ville jeg gerne være frisør, arkitekt, lærer og nu ligger jeg rimelig fast på journalist. Jeg har altid elsket at skrive og digte, og jeg har aldrig haft noget imod at skrive dansk/engelskstile og nu hvor jeg går i 2.g - samfundsfagsopgaver. Jeg elsker det, og derfor ligger journalist meget naturligt for mig. MEN jeg synes også det kunne være enormt fedt at arbejde på tv/radio, så jeg har planer om at uddanne mig til journalist, og så gå efter noget radiovært-job :D
Hvis jeg ikke skal være journalist, så vil jeg være konditor. Jeg ved bare ikke heeelt hvor mange arbejdsplads-muligheder (er det et ord?) der er i det, og derfor er det lagt lidt på hylden...
Beklager den laaaange smøre, jeg kan bare slet ikke stoppe når jeg først kommer i gang :D
Ja, jeg elsker også at skrive, men jeg har slet ikke lyst til at lave nyhedsstof, og så kan det godt være lidt svært. I det hele taget er det ret svært med journalistjob, og jeg tror ikke, jeg brænder nok for det til at kæmpe så meget.
Konditor tror jeg også er sjovt! Go for it!
Hæhæhæ, uddannelse og karrierer er virkelig også et af mine yndlings diskussionsområder, så jeg kan sagtens følge dig!
Send en kommentar