Nu kommer der en masse koncertbilleder, og de er ikke særlig spændende, det ved jeg godt, men jeg er altså nødt til at vise dem, for det er fucking Arctic Monkeys.
Da jeg var 14 begyndte jeg at høre dem rigtig, rigtig meget og jeg har været kæmpemegameget fan af dem. Jeg har ikke hørt de sidste to plader, da jeg på det tidspunkt begyndte at holde meget af især folk, og det er Arctic Monkeys jo ikke rigtigt. Men jeg holder stadig virkelig meget af dem, og Alex Turner bliver ved med at være en af de allerbedste mennesker på kloden.
Amanda, Ida, Dorthe og jeg gik i kø ca. tre timer før
Vi blev ret hurtigt lukket ind i pitten. Stod ca. 4-5 rækker fra hegnet
SÅ KOM DE
Der skete noget mærkeligt med mig, da de kom. Jeg synes ikke, jeg er ikke sådan en person der taler for meget om de ting, jeg godt kan lide. Eller, jeg taler meget om hvaler og sådan noget, men jeg taler f.eks. ikke særlig meget om Harry Potter, selvom jeg elsker det helt utrolig højt. Men jeg ved bare ikke, hvad jeg skal sige. Måske jeg bare ikke helt forstår det. Jeg har heller ikke talt så meget om Arctic Monkeys, og jeg tror heller ikke, jeg forstod at jeg skulle se dem. Da de kom ud, så begyndte jeg bare at skrige helt spontant. Det var virkelig mærkeligt for mig. Skrige og hoppe. Jeg har prøvet det én gang før, det var på efterskolen og Amanda kom ind på mit værelse en aften og sagde, at Jonas Brothers kom til Aalborg og så skreg jeg, og vores lærer, som var på godnatrunde, kom ind og spurgte hvad der dog var sket (at de så aldrig kom er en anden og forfærdelig historie).
Da de var kommet ud, så skreg jeg som sagt, og jeg var lige ved at græde, og jeg kunne ikke stå ordentligt på mine ben. Det var som om, al styrken var væk fra dem, og de begyndte at ryste. Og jeg fik tårer i øjenene og stod bare og kunne ikke helt forstå mig selv.