Åh gud, jeg føler mig helt mærkelig indeni.
Det dér elevrådsgymnastik viste sig at være rigtig skægt. Vi startede med at spille ultimate, så spillede vi høvdingebold, så havde vi navneleg, så var der nogen der gik ud efter øl mens vi andre spillede basket, så spillede vi høvdingebold mod nogle fra kollegiet og så drak vi øl. Det var rigtig hyggeligt, jeg fik snakket med nogle forskellige mennesker, som jeg ikke kendte så godt i forvejen og nu ved de, hvad jeg hedder og likewise. Jeg snakkede også med Mr. S, men det var ikke forfærdeligt meget inden vi blev afbrudt af dude fra u-klassen. Igennem hele dagen havde jeg snakket med en der hedder Kerstin, som var rigtig, rigtig sød. Og så snakkede jeg med Idas kæreste og Thor T. Og så var der en 3.g'er der spurgte om han måtte få mit nummer.
Jeg havde drukket tre øl og klokken var lidt over 17, da jeg fulgtes med Kerstin op i byen.
Tror jeg var hjemme ca. 17.30, krøllede hurtigt mit hår, lagde en shitty makeup, tog tøj på og spiste aftensmad. Jeg skulle til forfest hos Alisas veninde og hun ville skrive, når hun var derude, hvilket ca. ville være 19.30. Men jeg ventede en time, hvor jeg skrev og ringede rundt inden jeg blev ringet op af en Alisa, der havde "glemt" det. Fuck, jeg var sur. Men jeg tog derud og det var hyggeligt.
Oppe til VG mødte jeg Linette, så hende var jeg lidt sammen med. Kamilla var der også, og vi var også rigtig meget sammen. Alisa bliver meget, meget, meget fuld, så jeg gad ikke rigtig gå og skulle passe på hende, men jeg var også en del sammen med hende.
Til forfesten havde jeg mødt to drenge, den ene var også med sidste gang, så ham havde jeg snakket med før. Dem hang jeg meget ud med sidst på aftenen, og ham jeg kendte havde også været på Roskilde, så det snakkede vi lidt om. Jeg stod og ventede på Alisa sammen med dem, og da vi skulle afsted, spurgte jeg om jeg ikke måtte få hans nummer. Så det fik jeg. Og så kørte Alisas far mig hjem.
Og nu er jeg hjemme og fryser helt vildt meget. Det var godt nok et elendigt referat, men det skulle gå lidt stærkt, for jeg vil gerne sove. Jeg ved bare ikke helt. Var det dumt at spørge ham der (lad os kalde ham BlåCardigan) om hans nummer? Skal jeg skrive til ham? Og hvad vil ham 3.g'eren med mit nummer (og jeg har ikke lige lyst til at nævne hans navn, selvom I godt kender ham)?
Måske får vi svar på disse spørgsmål... Måske ikke...