Viser opslag med etiketten Tipskalenderen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tipskalenderen. Vis alle opslag

søndag den 26. december 2010

#24 - Tipskalenderen

Dette er garantrisse ikke den eneste konkurrence i dag, men man kan vel aldrig vinde for meget? Det er faktisk den første konkurrence/give-away på min blog, og jeg er meget spændt!

I kan vinde det, I ser på billedet: neglelak, falske øjenvipper og en læbestift, alt sammen fra Gosh. Rigtig festpakke, hva'?

Praktisk info:
Konkurrencen kører fra fredag d. 24/12 til fredag d. 31/12 kl. 23.59
Alle kan deltage én gang.

Sådan deltager man:
Skriv en kommentar (inkl. navn (ikke fulde) og email!!!) om din bedste julegave i år (dette indlæg bliver udgivet kl. 14 juleaften, men man kan jo vende tilbage senere) (hvis I ikke holder jul, så bare fortæl om noget andet I har fået, som var rigtig godt). Vinderen bliver udtrukket tilfældigt, det er altså ligemeget hvor godt jeg synes om den gave, I fortæller om, men jeg vil bare gerne gøre det lidt skæggere, end at man bare skriver en kommentar.
HUSK at skrive jeres emailadresse! Det er ikke nok bare at skrive den i emailfeltet, for det kan jeg ikke gå ind og finde (jeg ved i hvert fald ikke hvordan), så HUSK at skrive den i SELVE KOMMENTAREN. Vinderen vil så modtage en mail med besked.

Jeg vil for god ordens skyld nævne, at Gosh ikke har sponsoreret konkurrencen, men jeg syntes at dette kunne være en god præmie.
Og så har jeg set i hvert fald én anden blog med en konkurrence med næsten samme præmie, men det vidste jeg ikke, da jeg købte det her (vi har nok bare benyttet samme Matas-tilbud). Det gør nok heller ikke noget.

Jeg håber, I får en rigtig, rigtig dejlig jul

P.S. Dette er ikke den samme som 100-læser-konkurrencen, bare så I ved det. Husk stadig at melde jer til som faste læsere!

torsdag den 23. december 2010

#23 - Tipskalenderen

Billede herfra.
Jeg har aldrig lært det, men denne her guide virker meget overskuelig (selvom der er 46 punkter). Glædelig lillejuleaften!

onsdag den 22. december 2010

#22 - Tipskalenderen

Var til middag hos noget familievenner i går. Det var herrehyggeligt. Min veninde lånte mig denne kogebog, som er mega smart. Den er skrevet af Patrick Bachmann og Tina Scheftelowitz og hedder 'Tøsekogebogen', men det navn kan jeg ikke lide, så det lader jeg være med at sige.
Det gode ved den, er, at der ved hver opskrift er et billede af hvilke ingredienser man skal bruge. Jeg synes godt, det kan være svært at overskue, når de bare står i en liste, men jeg synes det er rigtig godt, det her. Der er også en 'remix' version og en drengerøvskogebog.

tirsdag den 21. december 2010

#21 - Tipskalenderen

Jeg laver helst ikke mad med mere end fem ingredienser, så dette passer ganske udmærket. Det er noget jeg selv har fundet på (!!), og det er lavet ud fra nogle hvidløgsbrød, som man kunne få på Roskilde. Mængde og sådan noget ved jeg ikke, men hav NOK af det hele.

Det skal du bruge:
Tomater
Hvidløgssmør
Revet ost
Noget brød (jeg plejer at bruge Triangolostykker eller Palermostykker fra Føtex)
Oregano
Evt. noget crème fraiche dressing

Skær tomaterne ud i små stykker.

Skær brødene over og smør dem med hvidløgssmør. Put tomatstykker på.

Put ost på.

Strø dem med oregano, og sæt dem i en forvarmet ovn på 200° i 10 minutter - eller indtil osten er smeltet.

Når de er færdige, kan du putte noget crème fraiche dressing på, hvis du har lyst.

Jaaah!

#20 - Tipskalenderen



Jeg fandt helt tilfældigt denne video på YouTube. Ret mærkelige mennesker ser det ud til. Jeg ved heller ikke helt hvad hende med Pumatrøjen og paraplyen har gang i... Hun kan ikke teksten og kun kan ikke klappe i takt. Helt ærligt! Godt jeg ikke er hende...................

#19 - Tipskalenderen

Havde det lige liggende på min computer (jeg har selv tegnet skægget, men jeg kan ikke huske hvorfor), og syntes det var meget passende.

Jeg vil bare minde jer om, at der er flere butikker, som har gratis varm kakao. Man behøver heller ikke købe noget. Og husk at Jyske Bank ALTID har gratis kakao mm. og det smager ret anstændigt!

lørdag den 18. december 2010

#18 - Tipskalenderen

Jeg havde en dreng med i biografen i går for at se denne her. Nok mest mit valg (derfor insisterede jeg også på at betale for min egen billet), men han kunne faktisk godt lide den. Det er sådan en film, man bliver inspireret af, og det blev jeg til dels også, men når det er sommer hele filmen igennem, og man kommer ud af biografen og skal have vanter på, så er det måske lidt svært.
Men jeg synes, I skal se den, hun er nogle vildt flotte steder!

#17 - Tipskalenderen

Det kan godt være irriterende, når det sner, mens man går udenfor, og ens mascara forvandles fra fin vifte til tykke edderkoppeben. I sådanne tilfælde, tager jeg disse briller på. Så får jeg nemlig ikke sne i øjnene, og dét kan jeg godt lide!
Man kan jo også bruge solbriller, men det er mørkt, når jeg går i skole, og så fungerer fashionbriller bare bedre, så kan man i det mindste lade om om, det er rigtige briller.

torsdag den 16. december 2010

#16 - Tipskalenderen

Her kommer to franske julesange, som vi sang i den sidste fransktime. Vi sang 6 sange. Vi synger altid mega meget. Men disse to kan jeg bedst lide.



onsdag den 15. december 2010

#15 - Tipskalenderen

Formspring er smart, for der er mange blogs, der har en account derinde, og bruger dem til at svare på spørgsmål, i stedet for at holde spørgerunder f.eks.
Nogle af de bloggere, der har en Formspring account er Charlotte D, Camille, Jeanett, Kia, Katrine Krøjby, Emily, Maria + flere.

Jeg har også en, man kan finde den ude i siden, og der kan man spørge mig om ting, hvis man vil.
Hvis I har en profil og gerne vil have spørgsmål, så læg en kommentar med jeres brugernavn, jeg vil rigtig gerne give jer nogle, jeg elsker den slags!

#14 - Tipskalenderen

Mange af jer kender sikkert godt Emily Salomon, men hvis I ikke gør, så kommer her en meget stor anbefaling til at stifte bekendtskab med hendes blog.

Billede herfra
Hun klæder sig helt enormt pænt, og hun er en af de eneste på min Bloglovin, som jeg rent faktisk rigtig gerne vil se hvad har på, fordi jeg synes hun har sådan en fin og personlig stil. Og så laver hun flot mad, noget mine tirsdagskokkerier desværre ikke helt kan leve op til (jeg lavede medister i går, det er ikke lige det højeste kulinariske niveau).
Donc, kig forbi emilysalomon.dk!

mandag den 13. december 2010

#13 - Tipskalenderen

Gennem tiden har jeg fået en del spørgsmål omkring, hvor jeg ser mine tv-serier, så her forklarer jeg det lidt nærmere.
Jeg finder links på hjemmesiden www.sidereel.com, hvor der er links til massevis af tv-serier. Jeg foretrækker at se dem med et program, der hedder DivX, så kan jeg se dem i bedre kvalitet. Jeg ved ikke, om det går til PC, men til Mac kan man bare søge på Google efter 'download divx for mac free' eller noget i den stil, så kan du downloade det der. Det er gratis!
En DivX-video ser sådan her ud:

Nogle gange buffer de ret langsomt, men jeg kan bedst lide at se det i så god kvalitet som muligt.*

Som sagt ved jeg ikke om DivX også virker til PC, men det gør det sikkert (i så fald skal du huske at skrive pc og ikke mac, når du søger efter downloadlinks). Ellers kan du se videoer med Megavideo, det er også fint, og der er nærmest ALTID Megavideolinks, også selvom de ikke hedder Megavideo, så kan du klikke på nogle af de andre links, og så er nogle af dem sikkert Megavideo'er. Men lad være med at se film med det, for man kan kun se et vist antal minutter, 54 eller sådan noget, og så skal man vente et stykke tid.
Andre formater er Youku, Tudou, Veevr, Flashdivx, Wisevid, Zshare osv. Af disse har jeg egentlig kun set Veevr, som er ret fin, og Youku og Tudou fra da jeg streamede Seinfeld. Youku og Tudou virker tit ikke.

Det kan godt lyde forvirrende og teknisk, så I kan bare spørge, hvis der er noget. 

*denne type videoer slutter på .avi, hvis den slutter på .flv er det ikke samme kvalitet.

søndag den 12. december 2010

#12 - Tipskalenderen

Faldt over en tutorial på YouTube i går. Jeg ventede på at mit Community skulle buffe (det er tit, når mine serier skal buffe, at jeg gør den her slags ting), så jeg kunne passende prøve det af. Det blev OK, men fordi jeg kun havde fire hårnåle, og der skulle bruges cirka en million, kunne jeg ikke gøre det så grundigt. Heraf også det rædsomme resultat bagfra:

Så måske klipper jeg ikke mit hår af alligevel. Det er jo meget fedt, at kunne gøre sådan noget her. Vi får se.

Find guiden lige her!

lørdag den 11. december 2010

#11 - Tipskalenderen

Nede ved søen er der denne kunstige skøjtebane, som er ret populær. Hvis I har sådan én i nærheden, så kan jeg godt anbefale jer at tage derhen og smække nogle knive på fødderne. Jeg tænker, at det også er en meget god date-idé, hvis vedkommende er en flot, sportslig fyr der ville se godt ud på skøjter, og ikke er sådan én der stener indenfor hele dagen og må have et urimeligt højt stofskifte siden han kan have så tynde ben.

fredag den 10. december 2010

#10 - Tipskalenderen

Det er ikke fordi, jeg ligefrem opfordrer jer til at tegne på bordene... Det er jo forbudt og alt sådan noget. Det må man respektere. Jeg siger bare, at man bliver glad af det. Tror du ikke, den næste person der sad ved dette bord blev glad, da han så mine små dråber? Det tror jeg helt sikkert.
Men lad være. Det er forbudt.

torsdag den 9. december 2010

#9 - Tipskalenderen

Billede herfra.
sarahskager.dk er der masser af flotte, imponerende og herrelækre kager. Jeg synes så absolut, I skal gå ind og kigge, hun svarer også hurtigt på kommentarer, har jeg indtryk af. Tænker jeg skal prøve kræfter med disse her eller måske dem her. Chokoladeheaven!

#8 - Tipskalenderen

Flinke Anton kom med en idé til kalenderen. Det er nemlig sådan, at man kan vinde billetter til Roskilde Festival hver dag på deres hjemmeside ved at svare på et spørgsmål om kunstnere, der har optrådt der. Det tager to sekunder, er gratis - og så kan man jo vinde en billet. Bonus på bonus.
Vær med på Roskilde Festivals hjemmeside.

tirsdag den 7. december 2010

#7 - Tipskalenderen

Hvis du har haft en Sony Ericsson mobiltelefon, har du måske også haft Quadropop. Det var en god hjælper, når man var et eller andet sted og ikke gad snakke, eller når man mødte nogen, man ikke ville møde, så kunne man lade som om man sms'ede, men i virkelighedens spillede man Quadropop.
Nu har du måske fået en iPhone, men den har ikke Quadropop, øv øv! Men du kan spille det lige her! Let's face it, det er ikke verdens mest udfordrende eller skægge spil, så måske skal du bare spille det for nostalgiens skyld, hvis du ikke længere har det og savner det. Eller også kan du spille det og kigge på den sødesødesøde kat og den sødesødesøde hval! På min telefon er det bare musiktegn, ikke søde dyr. Æv.

mandag den 6. december 2010

#6 - Tipskalenderen

Her kommer en skæg leg, som jeg selv har fundet på på en af de laaange, kedelige dage dengang i folkeskolen, hvor man havde tid til den slags og ikke hele tiden havde afleveringer, der skulle laves.

1. Gå til IMDb.com

2. Scroll ned til 'Born Today' og klik på den første.
3. Scroll ned til 'Filmography' og klik på det første
4. Scroll ned til 'Cast' og klik på den første
5. Scroll ned til 'Filmography' og klik på den første
Hvis ens persons seneste medvirken var i den titel, man lige har været inde på, eller hvis den titels øverste person er den man lige har været inde på, så tager man den næste i rækken. Og hvis man lander på en person, der kun har været med i den titel man lige har været på, så går man tilbage til man kan komme videre med en person der har været med i flere ting. Og det samme, hvis det er en titel med kun en person.
Åh gud, det lyder indviklet. Men det er skægt!

#5 - Tipskalenderen

Ja, den kommer forsinket i dag, det bliver ikke eneste gang det sker!

looklet.com kan man lave outfits ud fra en masse forskellige items fra en masse forskellige mærker. Det minder lidt om polyvore, men på Looklet vælger man en model og klæder hende på. Så kan man <3'e andres looks og kommentere på dem og alt muligt.
Her prøvede jeg at lave en nisse (det er jo jul!) - det var lige den bedste nissehue, jeg kunne finde.