Viser opslag med etiketten alene hjemme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten alene hjemme. Vis alle opslag

mandag den 21. marts 2011

Jeg tog det her billede i religion

Min mor er på Fyn lige nu for at hjælpe min mormor med at flytte, og 13årsbror blev ude hos min far. Det betyder, at jeg er ALENE HJEMME. Det er fandme lækkert. Derfor kunne jeg "låne" min mors sweater i dag, så jeg kunne få brugt den krave fra Asos, som jeg købte. Jeg har nemlig ikke nogle bluser, der går højt nok op i halsen (det lyder ret slutty, men det er det ikke). Så det var smart, jeg må nemlig ikke bruge den sweater, og hun behøver jo ikke få noget at vide.

Så jeg havde helt sort tøj på i dag. Det har jeg ikke så tit. Og så tog jeg rød læbestift på.

Kan I se den tot der til venstre på billedet? Den er ti centimeter kortere end i går aftes, hvor jeg lige fik lyst til at klippe i mit hår. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor, jeg gør det hele tiden, det er jo ikke fordi jeg er specielt god til det. I dag efter skole ville jeg gå hen og booke en frisørtid, men så kom jeg til at tænke på, at jeg jo ikke har råd til at blive klippet.
Jeg kunne også lade være med at købe film, bare fordi Jesse Eisenberg er med. Men jeg prioriterer Jesse Eisenberg højere end sundt og velplejet hår.

tirsdag den 27. juli 2010

Jeg skal hjem i morgen

Er alene hjemme med Niels, mens de andre er i badeland. Det der med at bade, det er ikke lige mig. Så jeg har måske 8 timer, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal lave. Kunne gå op i Pisa. Kunne læse 'Stormfulde Højder'. Kunne prøve at lade være med at kradse i mine utallige myggestik. Kunne pakke lidt inden i morgen. Kunne læse nogle af mine over 400 ulæste indlæg på Bloglovin (men det gør jeg ikke, før det har jeg aftalt med mig selv, at jeg først gør, når jeg kommer hjem). Jeg kunne faktisk lave alt muligt.

Som jeg skrev på Twitter, så drømmer jeg enormt meget hernede. Jeg har drømt en virkelig god drøm, som blandt andet involverede Anette Heick (jeg ved godt, det lyder underligt - noget godt involverende frøken Heick, det er sjældendt. Undskyld, Anette), hvor jeg virkelig var på toppen, den skal I nok få at høre, når jeg kommer hjem.

Nu skal jeg spise morgenmad. Vi har ikke flere havregryn, så det må blive Coco Pops. Uden mælk, for det kan jeg ikke lide. Altså, jeg spiser mælk på havregryn, men når det kommer til morgenmadsprodukter, der knaser, foretrækker jeg det uden. Også cornflakes. Kan I ikke godt følge mig? Det fede er jo, at det knaser, så gider jeg jo ikke bløde det op.

P.S. Jeg fangede lige en myg i luften. Kald mig bare Indiana Jones.

lørdag den 15. maj 2010

Home alone

Min far, hans kæreste og mine tre yngste søskende er rejst til Spanien, mens Niels og jeg er blevet hjemme pga. eksamenshejs. Selvfølgelig ville det være rart med noget varme og sol, men jeg er ikke så meget til badeferier.
Vi er derfor alene hjemme, og har spist pizza. Der er ikke rigtigt noget godt i fjernsynet. Det er der aldrig om lørdagen. Sært alligevel.