Juhuuu, så er det mixtapetid igen!
Denne gang har jeg lavet et decembermix, som forhåbentlig vil gøre jeres juletid lidt hyggeligere. Det er ikke julesange, men nogle nøje udvalgte numre, som man kan høre, mens man bager, pynter juletræ eller drikker kakao om aftenen.
I må ikke lade jer afskrække af åbningsnummeret, det er nok ikke alles stil, men det minder mig simpelthen bare så meget om jul, så jeg kunne ikke lade være. Uuuh, så er man da næsten nødt til at downloade for at se, hvad det mon er?!
Der er både kendt og ukendt, nyt og gammelt, stille og uptempo, og jeg håber, der er noget for enhver smag, og at I synes om det.
Det er jo ikke det første mixtape jeg har lavet, og skulle I være gået glip af de foregående, kan de hentes her:
... hvis man har lyst til sommerstemning kan det findes HER
... skulle det regne er der lidt ekstra hygge HER
... og hvis man bare ikke kan få nok af sommermusik er der endnu mere HER
Jeg kan rigtig godt lide at lave mixtapes og har også et rimelig ekstensivt iTunes-bibliotek (der ikke kun er folk og One Direction), så hvis nogle af jer har idéer eller ønsker til mixtapes, så tager jeg gerne imod!
* NU virker det, og her i efterdønningerne efter mine mange, mange problemer med at uploade i går, vil jeg gerne sige en stor tak til min download-tester, Line, og så håber jeg, det virker for jer allesammen, ellers må I sige til, og så kan jeg måske sende det til jer i en mail eller noget. Men det skulle altså meget gerne virke i Dropbox!

