Viser opslag med etiketten kat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kat. Vis alle opslag

søndag den 23. december 2012

Allerede i morgen?!

Nu har jeg postet det her billede af min kat, der sover opad min hånd på alle mine sociale kanaler, så selvfølgelig skulle det også på bloggen. Men det er blevet julepimpet!

Lige nu er jeg ude hos min far, men her senere tager jeg og 18årsbror og 15årsbror over til vores mor, for vi kører til Fyn i morgen tidlig for at holde jul med min mormor og min mors søskende og mine kusiner. Det betyder, at jeg skal have kalkun. En skændsel, hvis du spørger mig. I love my duck.

Men jeg kommer forhåbentlig med et lille indlæg i morgen. Der er ikke så meget at lave på Fyn. I hvert fald ikke lige i den lille bid (no hatin', jeg elskerelsker Fyn).

Det var det for nu, og til sidst vil jeg anbefale at downloade mit decembermixtape, som jeg selv er ret vild med! Jeg sidder endda og hører det lige nu! I endorse this product.

lørdag den 8. december 2012

Decembersyg

Hvis nogen var i tvivl, så vil jeg bare lige oplyse om, at det ikke er nok bare at have gummistøvler på udenfor. Heller ikke selvom de har foer. Så jeg er sgu blevet syg. Bum bum. Blot to måneder siden sidste gang, men hvad kan man gøre? Måske anskaffe sig varmere fodtøj. Det kunne prøves.

Så jeg ligger her i sengen med min dumme kat og ser genudsendelse af Gaffaprisen på TV2 Zulu. Jeg så det ikke i torsdags, men så gik Twitter jo fuldstændig bananas, så jeg må jo lige se, hvad det handler om.

torsdag den 27. september 2012

Mig og min kat

Seeee! Jeg har fået en kat! Eller, ude ved min far. Han har efterhånden boet hos os i tre uger og er blevet meget større. Jeg tror nok, de er blevet enige om Coco, men det føler jeg ikke helt. Vi kalder ham nu også mest bare "katten" eller "kat" (og af uvisse årsager har jeg kaldt ham "Dingo" i dag).

 
Men så syntes han ikke, det var så sjovt længere...
Men sød, ikke?

søndag den 7. februar 2010

Kat

Hver gang jeg går hjem fra arbejde, former jeg et blogindlæg i hovedet, og det er dette resultat af. Det var fordi, der kom en kat løbende over vejen på Jegstrupvej, og da jeg kom over på Slesvigsgade var der en anden lille kat, som jeg fik til at kommer over, og så snoede den sig rundt om mine ben. Og så kom jeg til at savne Andrea mega meget, vores gamle kat, som blev aflivet, fordi hun blev sindssyg. Hun hvæsede og kradsede hele tiden, og vi blev også lidt bange for hende til sidst.
Jeg er overhovedet ikke dyremenneske, virkelig virkelig ikke, og jeg er ikke engang særlig vild med katte. Men jeg kom lige til at savne hende før.

Denne her ligner lidt Andrea, selvom hun var pænere og havde lyserød næse.