I går var jeg til et møde i banken (jeg kan altså ikke komme mig over, hvor voksent det lyder) i anledning af min 18-årsfødselsdag. Mig og min bankrådgiver (se, sådan én har jeg endda også) talte lidt frem og tilbage og fik bestilt et Visa/Dankort til mig. Har tidligere haft et helt almindeligt Dankort, altså sådan et der kun kan bruges i Danmark, men nu kan jeg jo bestille fra udlandet.
Mon ikke, jeg skulle få lavet mig en eBay-konto...? Åh, det kunne godt gå hen og blive farligt!
Hun gav mig også en biografbillet i fødselsdagsgave, min bankrådgiver! Så nu skal jeg finde en film, jeg vil se + en jeg skal se den med...
