Ze not so greatest fest og le year

Kamilla er blevet syg. Så jeg kommer i hvert fald ikke videre i byen. Og er efterladt herhjemme. Med min mor. Og min mors venner. Og mine brødre. Og to andre børn. Det sucks. Men her er hvordan jeg ser ud.

Jeg har pailletkjolen på og en lidt sær kortærmet cardigan på. Og sløjfespænde i håret. Argh. Bliver fucking kedeligt i aften. Det eneste sjove er vel, at min bror også er hjemme, så ham kan jeg i det mindste snakke med.

Sonia Rykiel pour H&M - le strikkollektion

Jeg købte ikke noget af Sonia Rykiel undertøjet, mest fordi jeg ikke havde penge til det, men også fordi man ikke kunne få det i H&M-butikken her i byen, og jeg er slet ikke så sikker på min bh-størrelse, at jeg har tør bestille online.

Tilgengæld er jeg helt sikker på, at jeg skal have noget af strikkollektionen! Det ser virkelig flot og lækkert ud, og rigtig meget mig. Disse to styles er mine favoritter; jeg synes strikkjolen er så fin, så fin, og jeg ville med garanti få brugt den rigtig meget.

Den stribede bluse med sløjfen på skulderen er også virkelig dejlig, og jeg kunne sagtens se mig selv i det.

20. februar, baby!

Sildebensfletning eller fish tail braid, hvis vi skal være fancy

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er svært glad for fletninger. Sover endda med en af slagsen næsten hver nat. Og det er ikke usædvanligt, at jeg smækker en sidefletning på i skole.

Jeg laver en yderst god sildebensfletning (bare spørg Nikoline!), så jeg prøvede lige at lave en i siden - gik fint nok, ikke? Noget man kunne være bekendt at gå i skole med i hvert fald. Synes jeg.

De dér svenskere

Jeg følger ikke nogen svenske bloggere (jeg får hovedpine af svensk, uden pis!), men derfor kan man da godt kigge på billeder. Her er Elin Kling i et outfit, der er seriøst i fare for at udvikle alvorlig cameltoe. Men hun gør det sgu meget godt!

Elin Klings blog

Nytår 09/10 STATUS

Ting i 2009:

1. Jeg stod på ski
2. Jeg stoppede på efterskolen
3. Jeg var på Roskilde Festival
4. Jeg blev 17
5. Jeg begyndte i gymnasiet

Ting i 2010:

1. Jeg skal i en ny klasse
2. Jeg skal til 3 konfirmationer (nye kjoler!)
3. Jeg bliver 18
4. Jeg skal (forhåbentlig) på Roskilde Festival og Nakke Festival
5. Jeg skal i 2.g

Ting i årene:

2000: Pas

2001: Pas

2002: Mine forældre blev skilt

2003: Pas

2004: Mit bedste år på det tidspunkt

2005: Viktor blev født. Jeg blev konfirmeret, fik krøller og begyndte at gå med makeup.

2006: Pas

2007: Jeg havde crush på Fender og var til koncert med Beyoncé

2008: Mit bedste år nogensinde; 9. klasse og efterskole. Jonas-crush

2009: Læs ovenover.

Drømte mig en drøm i nat.

Jeg skulle på krydstogt med min far og min fars kæreste + hendes familie. Vi startede med at sejle i en meget gammel båd til Mors, hvor vi tjekkede ind på krydstogtskibet med en dame, der snakkede fransk til os, selvom hun tydeligvis var dansker.

Om bord på skibet gyngede det helt vildt meget, og min bror snatchede nogle 2x2 pakker med Toms Skildpadder. Om aftenen var der noget American Idol med den rigtige Simon og Paula og en der hed Tricia og en, som jeg tror var Kara, men jeg er ikke sikker. Simon skulle bedømme de andre dommere og han startede med Tricia, som han råbte af og sagde hun var det dårligste menneske i hele verden og sådan nogle ting. I mellemtiden var jeg blevet helt vildt gode venner med Paula, så jeg stod lidt i baggrunden oppe på scenen, mens Simon bedømte Kara (eller hvem det nu var). Han sagde han var helt vildt forelsket i hende og kom op på scenen og tog hende i hænderne. Det var herresødt, syntes jeg. Så var det Paulas tur. Simon sagde også han var helt vildt forelsket i hende, men jeg opfangede det ikke helt, for jeg havde lidt svært ved at skelne mellem Kara og Paula. Bagefter satte Paula sig ude i siden af scenen, og jeg kom hen til hende, og spurgte om hun også var forelsket i Simon. Det var hun ikke. Og jeg tænkte med det samme "Drama, drama!" for Simon var også forelsket i Kara, men mest i Paula, men Paula var ikke forelsket i ham, så hvem ville han vælge? Totalt MTV realityshow. Så sad vi vist bare og snakkede, indtil jeg gik ned på mit værelse, for at putte Lucca, min papkusine på 2 år, i seng. Klokken var også 02.17, så det var ret sent. Hun lignede fuldstændig Viktor, min bror på 4, men hun var jo Lucca, og hun kunne tale og alt muligt. Hun skulle have børstet tænder, men hun havde kun én tand. Men hun kunne godt læse, på trods af sin unge alder.

Det var vist det.

Nytårsforsæt

1. At skrive en masse mails til firmaer, journalister, offentlige personer mm. med gode idéer, ris, ros og kritik.

Ze greatest fest of le year

Nytårsaften skal jeg ses med Kamilla, og jeg ved ikke helt hvordan det skal foregå, men jeg tror vi skal være hjemme hos mig.

Jeg har bare tænkt mig at tage pailletkjolen på, når det nu er nytår og alt det. Så må det gerne glimte lidt. Selvom det også kunne være virkelig fantastisk med pyntesyg maxikjole i vinrød silke. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at prøve de dér maxikjoler af. De holder nok også ind i foråret, så hvis jeg tør og lover at bruge den, kunne det være jeg skulle anskaffe mig en.

Denne her fra Temperley London (brownsfashion.com) til £1.100 (på udsalg!) er alt for meget over mit budget. Men bare for at have den, ikke sandt?

Noget, jeg rent faktisk har brug for, er nogle stiletter. Jeg er meget dårligt udstyret på den front, og jeg ville såså gerne have et par Kirkwoods! Eller Louboutins. Eller McQueens. Eller YSL's.

De her er fra Nicholas Kirkwood (brownsfashion.com) og er igen uden for mit budget, og nok også lidt for meget, til at jeg ville turde iføre mig dem. Men for fanden, bare det at eje sådan nogle, ville kunne gøre mig glad for evigt.

Man kunne også gå all out med paillethelvede, som jeg lavede for et stykke tid siden på polyvore for skæg. Kunne godt tænke mig kjolen og tasken og især hatten. Men nok ikke sammen. Så skal man være lidt modigere end mig.

Bliver nok bare gode gamle sort pailletkjole, sorte strømper, sorte stiletter og guldarmbånd. Ja ja. Måske næste år.

Indlæg om nogle ligegyldige timer i mit liv

Uuh, der kom en rigtig sød en ind i bageren i dag! Pæn og sød og sådan en flot stemme. Jeg havde helt kriller i maven et kvarter efter eller sådan noget. Haha, hvor er det fjollet! Han går oppe på skolen, og heldige Gitte og Kristine skal i klasse med ham efter ferien!!

Men ja, jeg har været på arbejde i dag. Skarpt set. Rimelig dødt. Men det var kun fire timer. Jeg kunne slet ikke falde i søvn, og sidst jeg så på uret var den vist 02.17 og min alarm ringede 05.5o. Klokken halv syv vækkede jeg min mor og spurgte om hun ikke godt ville køre mig, fordi der var så meget sne og is. Dette betød så, at jeg var nødt til at gå hjem i små stofsko, som var ved at tage livet af mine stakkels tæer. Jeg købte også en chokoladecroissant, og jeg ved godt, jeg er vild med croissanter, men jeg glemmer altid hvor højt jeg egentlig elsker dem!

Resten af dagen skal jeg nok jamme lidt med mig selv (altså spille klaver) og måske ned og fixe mig lidt ting i Matas. Hvis jeg gider.

Den nye Mozart or whatever

Jeg er kommet hjem til min mor og har fået denne her motherfucker. Meget rart, at jeg rent faktisk ved hvad b og # betyder i sangbogen, men jeg er ikke en skid bedre end jeg var, da jeg var otte. Den har 100 sange indbygget, som man kan lære og der er også et nodehæfte med. Så må jeg bare lige prøve mig lidt frem. Og måske få noget undervisning. Ville være ret tiltrængt.

Man mister helt tidsfornemmelsen når man laver ingenting.

Jeg stod alt for sent op i dag. Jeg vil ikke engang sige hvornår, fordi jeg er så skræmt af det.

Har brugt det meste af dagen på at spille Monopoly City med Lone og Alexander, som han fik i julegave. Det er ret skægt, men meget meget indviklet.

Og så har jeg set 'Anden vender tilbage', som Alexander også fik i julegave. Det var også meget skægt.

Forresten, jeg ved godt, jeg flasher lidt hud og bh på julegavebillederne, men det skulle gå lidt stærkt. Jeg er ikke så ekshibitionistisk, at jeg har tænkt mig at bære det sådan til hverdag. Næ næ.

OG - hvor lyder det altså grimt, når amerikanere snakker, altså i sådan nogle realityprogrammer på MTV. Rigtig drævende, og som om de bare er ligeglade. butitslikeyouknowitslikeidontknowitsjustlikeyouknowlikeidontknow. STFU!!!!

Julegaver 2009

Skjorte fra Topshop (Inge)

Sweater fra Topshop (far + Lone)

Vase + nøglering (bageren)

Neglelak + tuscher (Gitte)

Strømper (Alexander)

Neglelak (Niels)

Benvarmere (Lasse) - kommer ALDRIG til at bruge dem!

Bog (Hanne + Johnny)

Bog (Lucca + Camille)

Trusser (Viktor)

CD'er (farmor)

Strømper (Jacob)

Rubik's Cube (Nikoline)

2. juledag

Jeg håber alle kom vel over juleaften og familiejulefrokosten dagen efter, hvis I har sådan en. Det har vi i hvert fald.

I dag skal jeg bare stene lidt, se noget film måske, læse lidt. Sådan noget. Jeg savner lidt at skrive Esben, men på den anden side, så gav det mig også unødvendigt meget stress nogle gange, så det er egentlig okay, det er forbi.

Så kan jeg også lige vise første gaveflash. Topshopstrømper fra papstorebror. Thank you Jacob. Apropos Topshop, så har de udsalg LIGENU og jeg er meeeget fristet af et par ting. Oh god.

#24 - Ham dér Esben

24. december

Esben vågnede ved at nogen kyssede ham.
”Glædelig jul,” hørte han Nana hviske til ham. Han slog øjnene op og forventede at se frostklart morgenlys, men i stedet var han omgivet af mørke ligeså meget som før han faldt i søvn.
”Hvad er klokken?” mumlede han søvnigt.
”Kun lidt over midnat.”
Han satte sig op. Bålet var brændt ud.
”Hoff og Gæsling er ude efter noget mere brænde,” sagde Nana.
”Ah okay. Her er kraftedme også koldt!”
”Jeg ved det.”
”Kom her,” sagde han og lynede sin jakke op, så hun igen kunne krybe ind under den. De kyssede en enkelt gang, og sad ellers bare og kiggede ud i ingenting.
”Hvor må vores forældre være bekymrede,” sukkede Nana. ”Jeg sagde bare, jeg skulle ud en kort tur.”
”Jah… også mig,” sagde Esben.
De sad lidt uden at sige noget. Esben ville gerne spørge hende om noget, men han vidste ikke helt hvordan. Så rømmede han sig.
”Nana?” begyndte han.
”Ja?”
”Jeg ved godt det er sindssygt uromantisk og slet ikke ligesom ham dér vampyren, som alle piger så godt kan lide, men… Jeg tænkte bare på, om det ville være okay, hvis jeg sendte dig en relationship request på Facebook, når vi kom hjem?” Det lød endnu dummere, end han havde troet. Spurgte man overhovedet om man skulle være kærester længere, eller havde man bare en stiltiende aftale? Og her kom han og var så nørdet som man overhovedet kunne være. Det skulle ikke undre ham, hvis Nana forlod busken med et ”som om, taber.”
Dette var imidlertid ikke det der skete.
”Det må da gerne. Så må vi jo bare se, om jeg trykker på accept eller ignore,” sagde hun, og det lød som om hun smilede.
”Det er så i orden,” grinede Esben.
De sad lidt og snakkede, og på et tidspunkt kørte samtalen over på Hoff og Gæsling.
”De har godt nok været længe væk nu. Jeg håber ikke de er faret vild,” sagde Nana bekymret.
”Nej… Men de kommer nok,” sagde Esben.
Lige som han havde sagt det, hørte de raslen i busken, og lidt efter kom Hoff ind.
”Hej!” sagde han glad. ”Gæt, hvad der er sket!”
”Hvad?” spurgte Esben og Nana.
”Okay, så vi var ude at lede efter brænde, ikke. Herresvært, fordi det var så vådt alt sammen. Og så stødte vi lige pludselig på et lillebitte lys, der lignede et bål, lidt længere henne, som vi gik hen til, og gæt hvad det var?” fortalte Hoff, mens han tændte et lille bål.
”Ej, sig lige hvad det var!” sagde Nana.
I det samme hoppede Gæsling frem fra Hoffs hætte og råbte glad: ”Min familie!”
”Er det rigtigt???”
”Ja!” sagde Hoff begejstret. ”Kom her!”
Og så kom fire små nisser forsigtigt frem fra Hoffs hætte og hoppede ned på jorden. En mand og en kvinde, som faktisk lignede Esbens forældre ret meget, en lille pige på Frejas alder og en dreng, som så ud til at være mellem Gæsling og pigen.
”Esben og Nana; min far Hækkesaks, min mor Tulipan, min søster Fnug og min bror Birk,” sagde Gæsling. Hoff havde fået tændt bålet og nu var det tydeligt at se, hvor glad den lille nisse var. Hele hans ansigt var ét stort smil.
”Hej,” sagde Esben og Nana med en blanding af glæde og forundring.
”Hej,” sagde Gæslings familie.
”Men hvad skete der?” spurgte Esben.

Gæslings familie fortalte hvordan, de straks var taget ud for at lede efter Gæsling, så snart han var forsvundet fra juleudstillingen. De havde ledt over det hele, og havde på et tidspunkt forvildet sig ind i koncertsalen, men der havde de ikke kunnet se ham, selvom han jo faktisk var der. Derefter havde de ledt videre, og d. 23. var de taget ud i skoven, for at se om han kunne være der. Fnug havde tabt sin hue, og de havde fundet et træ, hvor de havde tændt et lille bål. Det var her de mødte Hoff og Gæsling, som havde taget dem med tilbage til busken.
”Wauw,” sagde Nana. ”Hvor er det vidunderligt!”
”Vi er så frygtelig glade for, at I har hjulpet Gæsling. Uden jer var vi aldrig blevet genforenet,” sagde Gæslings mor.
”Åh, det har nu været rigtig hyggeligt,” sagde Esben.

Resten af natten og morgenen med snakkede de om hvad de havde oplevet i de forgangne uger, og da solen stod op, begav de sig udenfor. De gik hen til det træ, hvor Gæsling og hans familie boede.
”Hvis I følger den sti der, så kommer I til jeres cykler,” sagde Gæslings far.
”Mange tak,” sagde Nana. ”I må have en rigtig god jul, og vi skal nok komme og besøge jer rigtig snart.”
”Ja, helt sikkert!” sagde Hoff.
”Esben, jeg er virkelig glad for at, jeg måtte bo hos dig, og du hjalp mig så meget,” sagde Gæsling. ”Jeg kunne ikke have valgt en bedre taske at hoppe op i.”
”Og selv tak. Uden dig havde jeg aldrig gjort noget ved… du ved. Du kan altid komme og besøge mig, okay?”
”Helt sikkert,” smilede Gæsling.
Esben stak en knytnæve frem og fist bumpede med Gæslings lillebitte hånd.
”Vi ses,” sagde tre fjerdedele af banden til nissefamilien og vendte gik hen mod cyklerne.

Da Esben kom hjem var klokken blevet 10, og hans mor var i gang med at stege and.
”HVOR FANDEN HAR DU VÆRET?!” skreg hun, da han kom ind i køkkenet.
”Jeg fór vild i skoven.”
”ER DU KLAR OVER HVOR FULDSTÆNDIG UDE AF MIG SELV JEG HAR VÆRET?!”
”Jeg ville også have ringet, men jeg havde ikke min mobil med!”
”OG SÅ PÅ JULEAFTEN!”
”Undskyld mor, jeg er virkelig ked af det!”
Moren sukkede. ”Bare gå ind i stuen.”
Da han gik gennem køkkenet tog hun fat i ham og gav ham et ordentligt kram. ”Jeg er så glad for at du er okay.”

Inde i stuen så han fjernsyn med faren og Freja, inden han gik op på sit værelse og tændte computeren. Det var helt mærkeligt at være her uden Gæsling. Ingen der lavede mærkelige lyde og spillede Gameboy. Han savnede ham ret meget.
Esben loggede på Facebook, og tænkte at han var den største nørd, for at have spurgt om det, men nu var det jo gjort. Han sendte en relationship request til Nana, og få sekunder efter havde hun accepteret. Endnu et par sekunder senere havde Hoff liked det.

Esben Krogh Petersen is in a relationship with Nana Briony.
Morten Hoff likes this.

I samme øjeblik ringede Esbens mobil.
”Hej!” sagde Nana glad i den anden ende af røret.
”Hej!”
”Glædelig jul!”
”I lige måde!”
”Er vi så kærester nu?” spurgte hun.
”Der er vel ingen vej uden om, nu hvor det står på Facebook.”
”Det er der vel ikke. Det kan jeg også godt leve med,” sagde hun, og han kunne høre hun smilede.
”Det kan jeg i hvert fald også!”
”Savner du Gæsling?”
”Jah… Her er helt tomt uden ham.”
”Jeg kommer i morgen og holder dig med selskab.”
”Det vil jeg glæde mig til,” smilede Esben.
”Min mor kalder, jeg er nødt til at gå. Vi ses!”
”Ja, hej, vi ses!”

Esbens mormor og morfar ankom ved 5-tiden, og på dette tidspunkt havde Esbens mor allerede afhørt ham omkring dette nye ’relationship’ han havde med Nana. Da bedsteforældrene kom fik de også al den nye info at vide. Esben havde endnu ikke så meget imod det, men han var sikker på, at det snart ville blive alt for meget.

De fik and og brunede kartofler og alt, hvad der hører sig til, og Freja fik mandlen. De sang seks sange rundt om juletræet og i julegave fik Esben en plade med Duke Ellington, to hættetrøjer, et nyt tastatur, strømper, et maleri og billetter til en jazzkoncert.

Han gik i seng kl. 1 og lå længe og tænkte. Dette havde været den mærkeligste, utroligste, særeste og allermest vidunderlige december måned i hele hans liv. Og han var sikker på, at han aldrig ville glemme den. Det hele var endt sådan som det skulle. Nu glædede han sig til at se Nana i morgen. Og game WoW med Hoff. Og få besøg af Gæsling.
Han slukkede lyset og lagde sig til at sove.

GLÆDELIG JUL!!!

Så er jeg nede på min lillebrors værelse, grundet omflytninger i forbindelse med gæsters overnatning. Jeg har haft en rigtig hyggelig juleaften med far, fars kæreste, alle fem slags brødre, papmoster og - onkel, papkusiner og papbedste. Og jeg har fået en masse fine ting. Gaveflash kommer i løbet af de næste par dage.

Og jeg fik fucking mandlen!!! Min lillebror tog verdens mindste portion og scorede to mandler. Men jeg fik en! Hæhæhæhæ.

Og så kommer der Esben i morgen, vil jeg tro. Håber I er klar på mega spændende afslutning. Finder Gæsling sin familie? Får Nana og Esben fundet ud af det? Læs med, uuuhhuhuhu. Eller også bliver det totalt antiklimaks. Vi får se. Er ikke færdig endnu.

#23 - Ham dér Esben

23. december

Banden, som Hoff efterhånden var begyndt at kalde ham selv, Esben, Nana og Gæsling, havde aftalt at mødes i skoven for at lede en sidste gang inden jul. Hverken Esben eller Gæsling var specielt optimistiske, og mente det kun ville blive en kort tur, så Esben lod sin mobil ligge hjemme til opladning. De mødte de andre ved 14-tiden og gik i gang med at lede. Esben og Nana gik og smilede til hinanden hele tiden, og Esben var ikke helt sikker på om de spillede spillet. Egentlig havde han ikke noget imod det, hvis de gjorde, for var ved at blive helt skør af den kildrende fornemmelse han fik i maven hver gang han mødte hendes blik.

”Hey, kom herover! Jeg har fundet noget!” råbte Hoff. De andre skyndte sig derover, og ganske rigtigt, der i sneen lå der en lillebitte rød hue.
”Det er Fnugs!” råbte Gæsling.
”Fnug?” sagde Nana undrende.
”Min lillesøster. Det er hendes hue!”
”Se, der er små fodspor!” sagde Hoff og pegede et stykke væk.
”Kom vi følger efter dem!” sagde Esben, og af sted gik de, mens mørket faldt på. Snart kunne de ikke se noget længere.
”Der er ikke nok lys!” sagde Nana fortvivlet, da de mistede sporet. Det var begyndt at sne, og deres tøj var fuldstændig dækket af hvidt pulver, og de frøs helt sindssygt.
”Skulle vi ikke hellere tage at tage hjem?” spurgte Hoff.
”Men så bliver sporene visket væk!” sagde Esben.
”De er jo allerede væk!”
”Men hvor er hjem overhovedet?” sagde Nana og så sig omkring. Der var helt mørkt og sneen blev ved med at dale ned fra himlen.
”Er der ikke nogen af jer, der har en mobil med GPS eller noget?” spurgte Esben.
”Min er derhjemme,” sagde Nana.
”Også min,” sagde Hoff.
”Pis,” sagde Esben. ”Det er min også.”
”Men hvad så? Vi kan jo ikke blive herude,” sagde Hoff.
”Nej, for helvede. Her er fucking koldt,” sagde Esben. ”Men vi må bare lede videre.”
”Skal vi dele os op eller noget?” spurgte Hoff.
”Nej, det er totalt dumt. Jeg har altid tænkt på, hvorfor de gør sådan i film. Det hjælper jo ikke noget,” sagde Nana.
”Seriøst, også mig! Jeg fatter det virkelig ikke,” sagde Esben. De smilede til hinanden.
”Fuck det dér, det har vi ikke tid til!” protesterede Hoff.
”Vi finder alligevel ikke noget. Vi kan ligeså godt prøve at finde et sted at tilbringe natten,” sagde Gæsling modløst.
”Ja, det synes jeg også,” sagde Nana. ”Spørgsmålet er bare, hvad et passende sted ville være.”
”Der er noget derovre,” sagde Esben og pegede over mod en snedækket busk.
”Der kan vi sgu da ikke være,” sagde Hoff.
”Lad os nu prøve, ikke,” sagde Nana og gik derover. Det var en ret stor busk, men Esben vidste ikke, hvilken slags det var. Den var helt dækket af sne, men det var som om, der var et hulrum indeni den, som de godt kunne være i, hvis de klemte sig lidt sammen.
”Det ser da okay ud,” sagde Esben.
”Men koldt!” sagde Hoff.
”Jeg har læst, at man får meget mere varme, hvis man lægger sig tæt sammen uden tøj på,” sagde Nana og rødmede en anelse.
”Det er jo kun jer to musikanter, der får glæde af det,” sagde Hoff og han og Gæsling grinede.
”Hold nu kæft,” sagde Esben og skubbede lidt til Hoff. ”Vi skal nok klare det”
Banden krøb ind under busken. Det var småt med plads, og kulden var næsten uudholdelig.
”Vi må finde noget brænde. Jeg har en lighter,” sagde Hoff. ”Gæsling, kom med.”
Nissen hoppede op i hans hætte og de to forlod busken. Nana og Esben blev tilbage i busken.
”Esben?” hviskede Nana.
”Ja?”
”Hvor er du?”
”Her,” sagde han og famlede efter hendes hånd i mørket.
”Esben?”
”Ja?”
”Ikke noget.”
”Jo, hvad?”
”Det er bare… ej, kom herover.”
Esben kravlede over til hende, så de sad helt tæt. Mellem dem var kæmpestort overtøj, så han kunne nærmest ikke mærke hende. Hun knappede sin frakke op og han lynede sin jakke op, så hun kunne krybe ind under den. Det var meget varmere. Han vendte hovedet mod hende, og hun gjorde det samme. Han kunne mærke hendes ånde komme tættere på og han bukkede ansigtet ned mod hendes. Langsomt kom hendes læber tættere på. Ligesom første gang var hun blød og varm, men det var næsten endnu mere denne gang. Han kunne ikke se noget, så han fokuserede udelukkende på, hvordan det føltes. I modsætning til første gang, som havde været en anelse forsigtig og tilbageholdende, var al genertheden væk denne gang. Han kyssede hende alt hvad han kunne, for han ville ikke have hun forsvandt ud i mørket. Hendes hænder viklede sig ind i hans hår, og han trak hende tættere ind til sig. Sådan fortsatte de, indtil de hørte raslen i busken, og de skyndte sig at bryde op. Hoff og Gæsling var kommet tilbage, men missionen havde ikke været særlig succesfuld, for det var ikke meget brænde de havde med tilbage.
”Det var alt for fugtigt alt sammen,” sagde Gæsling.
Hoff fik tændt et lillebitte bål med den smule brænde de havde samlet og banden samlede sig om det. Esben kunne mærke sine øjenlåg blive tunge og inden han vidste af det, var han faldet i søvn.

Og så vil jeg gerne lige dele noget.

Video vi lavede sidste år. Riiimelig godt klippet, ikk'? Den er i hvert fald hyggelig. Mig med paraplyen. Fucking kæmpeparaply.

Og så har jeg Pumaen på. Jeg bruger den altså ikke længere. Og jeg ved godt, jeg åbenbart ikke kan klappe i takt.

Så' det krat'eme jul!

Klokken er over midnat, så nu er det officielt jul!

Mig og anden ville lige sige god jul med Christmas-effekten i Photo Booth. Det er gode sager, skal jeg sige jer.

Oh my god, anden har et buttcrack! Hvilken perverteret person gør dog sådan noget ved en stakkels papmachéfigur? Laura for fanden...

JEG SAVNER DET!!! :(

Kom hid, 13. april!!!

#22 - Ham dér Esben

22. december

Hoff og Nana havde begge familiehygge i dag, så Esben og Gæsling så videoer på YouTube af teenagere der faldt på skateboard, katte der lavede fjollede ting, folk der spillede klaver og de forsøgte at lære at løse en Rubik's Cube og at moonwalke.