Viser opslag med etiketten cardigan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cardigan. Vis alle opslag

søndag den 6. november 2011

Ting jeg købte i London pt. 2

Gul strikcardigan fra Forever 21. Den ene (plastik)knap er allerede faldet af, men jeg overvejer alligevel at skifte dem ud med noget andet.
Uuuuh! Måske kan nogle af jer huske, at jeg har skrevet om ham her før, da jeg tilbage i marts var ude at kigge efter fødselsdagsgave til 6årsbror. Jeg overvejede meget at købe ham til mig selv, men gjorde det ikke, selvom jeg i mange måneder har haft ham som baggrund på min telefon. Men så var han der i Boots (som er en Matas-agtig butik, der åbenbart også har legetøj, kameraer og billedrammer) til 14£ tror jeg. Og jeg kunne jo ikke lade være. Har sat et lys og et AAA-batteri ved siden af, så I kan se hvor stor han er. Lea og jeg mødte nogle af de andre piger fra klassen, og jeg viste ham til dem, og Freja sagde "nåh ja, din lillebror kan godt lide Lego, kan han ikke?" hvor jeg så måtte indrømme, at han altså var til mig selv... Men jeg er meget glad for ham!
Et helt blad dedikeret til One Direction... Æh, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg kan ret godt lide dem og der er er mange gode billeder i, så...

onsdag den 26. januar 2011

Ret fin faktisk

De her billeder er næsten dårligere end normalt. Nå. Men kan man se det? Jeg syntes, jeg har klædt mig ret pænt på i dag. Mit hår er faktisk også helt fint. I kan vist klikke på dem, for at se dem større.

Tak for jeres Londontips i sidste indlæg! Much appreciated!

Ellers sker her ikke så meget. Laver lidt SRO. I går blev jeg på skolen til efter klokken 16 for at lave matematikaflevering! Jesus Christ. Men den blev lavet. Så har jeg masser af tid til SRO...

tirsdag den 7. december 2010

Blonder

Jeg tænkte, at jeg kunne vise, hvad jeg havde på i går, for det er ved at være noget tid siden sådan et indlæg. Det er et sæt, som jeg aldrig har haft på før – her på det seneste er jeg faktisk begyndt at kombinere mine ting på nye måder, det er meget skægt!
Det er min prikkede nederdel fra H&M og en kortærmet blondecardigan, som jeg købte i en genbrug, da jeg gik på efterskole. Jeg har aldrig haft den på før, for den får min bagdel til at se meget større ud, men så knappede jeg den og puttede den inden i en nederdel, og tænk sig, det virkede ganske okay!

I går var ellers også en OK dag, jeg havde kun to moduler og skrev på min danskhistorieopgave. Den skal afleveres i morgen. Gud.

mandag den 15. marts 2010

Her er mine arme.

Det er faktisk koldt udenfor. "Neeej mand, hva' fuck snakker du om, solen skinner sgu da!" Men jo. Koldt.

Af samme grund valgte jeg at iføre mig blå cardigan (hihi) over blomstret kjole. Fungerede fint, INDTIL (dramatisk effekt!) fysiktimen, hvor der var så smeltevarmt, at jeg tog den af. Og så sad jeg der. I bare arme.
Jeg tror ikke det er løgn, hvis jeg påstår, at det er første gang i min gymnasietid, jeg har bare arme. Uhv, det huer mig ikke. Jeg hader virkelig ikke at have 5 x 5 cm stof til at dække mine skuldre.

Nå, men det kan I så se dernede. Venstre side er med cardigan og højre er uden.

fredag den 15. januar 2010

THEY'RE HERE!!!

Efter skole (kl. 10.35!!!) tog jeg ned og hentede min H&M-pakke, der var forsøgt leveret i går. It's perfect, man. Skoene passer fuldstændigt, nederdelen har lige præcis den rigtige længde og i lækker farve, og cardiganen er stor og hyggelig.

Med fræk grå strømpebuks og tykke lægge, uha!

Jeg ved ikke om den overhovedet klæder mig, eller jeg får Snorlax-hofter, men jeg synes den er fin.

Jeg har ikke tænkt mig at bruge den med grå strømpebukser, men det var lige hvad jeg havde.

søndag den 10. januar 2010

Nyt køb

Har lige bestilt det her fra H&Ms hjemmeside. Armbåndet og halskæden kommer først i hhv. uge 5 og uge 7. Glæder mig ret meget til at modtage det, og se om jeg får det brugt. Jeg elsker skoene og håber seriøst jeg kan passe dem! Den eneste str. i sort der var, var 38 og det plejer jo lige at være mig. Det meste var på udsalg, så det var ret lækkert.

torsdag den 31. december 2009

Ze not so greatest fest og le year

Kamilla er blevet syg. Så jeg kommer i hvert fald ikke videre i byen. Og er efterladt herhjemme. Med min mor. Og min mors venner. Og mine brødre. Og to andre børn. Det sucks. Men her er hvordan jeg ser ud.




Jeg har pailletkjolen på og en lidt sær kortærmet cardigan på. Og sløjfespænde i håret. Argh. Bliver fucking kedeligt i aften. Det eneste sjove er vel, at min bror også er hjemme, så ham kan jeg i det mindste snakke med.

tirsdag den 27. oktober 2009

Så fik jeg også lige gjort dét!

Har nu syet knapper i min cardigan, som jeg ville. Var nede at købe knapper i dag, og kunne ikke vælge mellem de her to. Så jeg tog bare begge.
De er syet pænt skævt i, så jeg skal nok ikke lukke den for meget. Det havde jeg nok heller ikke tænkt mig.
Men her er resultatet.


tirsdag den 20. oktober 2009

Nyt køb

Jeg købte denne her cardigan i Gina Tricot, da jeg var i København. Den er rigtig stor og dejlig, men de dér knapper er godt nok rædselsfulde. Skifter dem ud, så snart jeg kan.
I får ikke lige mit face med. Jeg ser lidt fjollet ud i dag.

søndag den 18. oktober 2009

Der schöne Cardigan

(Og ja, det er det rigtige køn (Amanda?) - jeg har i hvert fald tjekket. Er bare ikke helt sikker på bøjningen af schön. Whatevs)

Jeg har netop tjekket H&Ms webshop, for at se om der var noget med Jimmy, og der var sørme så en fin reklame. Men jeg har nu ikke tænkt mig at anskaffe mig noget. Selvom der var nogle meget fine røde sko på forsiden til 699 kr. Men alligevel. Ikke en prioritet.
Der var 3 nye sider i Nyheder, men meget af det var L.O.G.G og det er altså så skidekedeligt. Der var også denne cardigan (som de kalder en bolero, men jeg synes altså mere det er en cardigan - selvom den ikke har knapper), som jeg synes ser ret rar ud. Den findes også i pudderrosa, men eftersom jeg købte en råhvidagtig strikcardigan i København, synes jeg den grå er lidt mere tiltrængt, siden jeg ikke har nogen grå cardigan.
Jeg har et gavekort på 200 kr eller noget til H&M, men jeg er i så voldsom bh-mangel, at du tror det er løgn. Ugh. Jeg HADER at købe bh'er. Er meget i tvivl mht. størrelser. Men det er ikke helt passende at skrive om her, føler jeg.

Men altså, fin cardigan. Meget fin.
H&M 249,-

Forresten, så har jeg siddet på mit værelse i noget der ligner to timer i fuldstændig stilhed. Uden at have lagt mærke til, at der ikke er noget musik eller noget som helt. Hvor spøjst.