Drømte mig en drøm i nat.

Jeg var i København hos Friis&Co til et bloggerarrangement. Pludselig fik jeg travlt, for jeg skulle konfirmeres. Det skulle Katrine Krøjby også, så vi fulgtes på cykel. Men vi blev væk fra vores medkonfirmandinder, og cyklede rundt i København alene. Katrine var ved at sætte mit hår, så jeg "styrede", men hun havde pedalerne, og det var hende der drejede, hun kunne bare ikke se noget. Jeg vidste ikke, hvor vi var, for jeg er jo ikke så kendt i København, men jeg tænkte, at hun nok vidste, hvad hun lavede. Vi kørte ned ad en bakke og kørte over en jernbaneskinne og så stod vi af, og Katrine vidste heller ikke hvor vi var. Så cyklede vi tilbage og rundt omkring, og så kom vi til en mark og der stod en lang række af konfirmander, og så fandt vi heldigvis vores gruppe.

Det var en film, og vi fulgte en lillebitte hval og hans storebror. Der var krig og der var flammer i vandet. Pludselig kom der en spækhugger, som ville spise den lille hval. Storebroren forsøgte at beskytte ham. Så kom de op på land, og de blev til mennesker, og jeg var den lille. Min storebror var en chokoladekegle, og det var spækhuggeren også, for de var store, og så blev man til sådan én oppe på land. Den onde jagtede os i en middelalderby, for vi havde noget, vi skulle beskytte. Min storebror fandt en læderkasse til mig, som jeg puttede det i. Vi kom til en kro og jeg gemte mig på toilettet. Der var krig mellem vand og land, så jeg måtte ikke være der. Det var ikke et særlig beskyttet toilet, det lå lige ved siden af disken og vendte ud mod lokalet, så jeg kunne se alle gennem mellemrummet mellem trævæggen og trædøren. Der var mange mennesker, Brittany fra Glee var der, og så kom spækhuggeren, som ikke var en spækhugger eller en chokoladepyramide længere, bare et almindeligt menneske. Men det var OK for ham at være der, selvom han var fra vandet. Så løb jeg og søgte tilflugt på et skib. I et hjørne kunne jeg tjekke min Facebook, og jeg så, at jeg havde fået en friend request af en hval. Så kom der en skibsperson, og jeg gemte mig. Han godkendte friend requesten, for han troede det var han egen profil. Jeg søgte tilflugt i en lille kahyt, som egentlig bare var et badeværelse, men det var ikke sikkert for mig at være der. Jeg mødte en mand, som sagde, at jeg kunne tage de store elevatorer nogle etager længere nede, for det ville være helt sikkert. Så det gjorde jeg. Men jeg skulle også op engang imellem til min kahyt. Overfor mig boede en ung mand, som jeg var rigtig meget uvenner med. Han vidste godt, jeg var fra havet, og ikke havde tilladelse til at være der, og han truede med at afsløre det. Jeg blev rasende og slog løs på ham, og så flygtede jeg nedenunder. Der gik mange år, og så var jeg Felix Smith, gift og havde fået en lille baby. Ham jeg var uvenner med boede stadig i kahytten overfor, men vi var ikke uvenner længere, vi havde en affære. Det opdagede min kone, og så blev hun helt vildt sur.