mandag den 13. december 2010

Winter Essentials

Har i år prioriteret æstetikken fremfor praktikken - min vinterfrakke og støvler er ikke de mest varme i verden. Må derfor finde på andre måder at holde kropstemperaturen stabil:

Tørklædet købte jeg på ASOS, da jeg gik på efterskole. Oprindeligt var det meget langt, men jeg kom til at køre min kuffert ovenpå det, så der gik huller i, og det hullede stykke måtte så klippes ud og enderne sys sammen. Men det er stadig forholdsvis langt. Ikke særlig pænt, men funktionelt.

Vanter fra ASOS og et par uger gamle. Jeg var lige inde og kigge på hjemmesiden, men jeg kunne ikke finde dem. Er rigtig glad for dem, de er pæne og blå og bløde og varme. Selvom de allerede er gået lidt i stykker.

Pandebåndet er noget hjemmegjort noget, jeg tænker min faster må have fabrikeret det i start-halvfemserne. Det er grimt, rigtig rigtig grimt, men så blev det bare lige pludselig vildt koldt, og det var det eneste, jeg havde. Får også elevatorblik, der fæstner sig på min pande, af fjortenårige, der vist ikke helt kan forstå det. Jajada. Håber på hvid hue snart.

Ingen kommentarer: