tirsdag den 2. august 2011

Luft og vand

I forgårs kom der en pakke fra Amazon, som jeg ikke havde bestilt. Den viste sig at indeholde første sæson af Avatar: The Last Airbender (eller The Legend of Aang – er ikke helt sikker, men det er i hvert fald det samme). Jeg kunne hurtigt regne ud, at den var en fødselsdagsgave fra Amanda, og mange tak for den!!!
Overtalte 14årsbror til at se det sammen med mig, så det har vi brugt noget tid på i dag. Og så har jeg læst Harry Potter.

I morgen skal jeg tidligt op, for jeg skal i Nordsømuseet, som er et akvarium i Hirtshals i Nordjylland, med min mor og 14årsbror. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er skræmmende glad for hvaler, men det har de ikke deroppe. Men de har vand og fisk, og det elsker jeg også. Selvsamme mor og 14årsbror er kommet hjem fra London, og de var i London Aquarium, hvor de så en havskildpadde, og jeg blev simpelthen så ked af, at jeg ikke har set nogen. Havskildpadder er jo mit originale yndlingsdyr, men jeg kan ikke finde ud af, om de stadig er det, eller om hvaler som art har overtaget. De har nok heller ikke havskildpadder i Nordjylland, men jeg er virkelig nødt til at se noget med hav!

2 kommentarer:

Bertel sagde ...

Kære Laura, A:tla er uden tvivl min absolutte yndlings serie. Hvis du skriver et indlæg om den vinder du førstepladsen som min yndlingsblogger.

Laura sagde ...

Det kunne jeg muligvis godt finde på, vi er virkelig blevet grebede af det!