Da jeg kom torsdag eftermiddag tog Amanda og jeg ind til byen for at kigge. Amanda skulle hjem og gøre rent, men jeg blev inde i byen og gik laaaangt. Det er sikkert skidekedeligt for jer at se billeder af det, da nogle af jer jo nok bor der og ser på tingene dagligt. Så der er kun to fra den tur.
En af Søerne (spørg mig ikke hvilken) og det, jeg googlede mig frem til var Nyboder. Det er totalt skægt at se de ting i virkeligheden, som jeg har hørt og læst om. Jeg føler mig SÅ bondsk, når jeg er i København, selvom jeg efterhånden har været der en del gange. Jeg ved godt, at menneskene i princippet er de samme, men det føles virkelig anderledes.
Dagen efter skulle Amanda på arbejde, men jeg havde set, at der var en hvaludstilling i Botanisk Have, så der tog jeg ind. Det var fantastisk. Mange billeder + nørderi og følelser:
Et kranie fra en grønlandshval.
Hvalfostre.
Det her er fra den finhval, der strandede i Vejle. Meget lang! Kraniet der hænger i loftet er fra en kaskelothval. Og den store ting i den firkantede glaskasse er et hvalhjerte.
Kranier fra spækhuggere. Det til venstre er fra en hun og er vist ret nyt, og det til højre er fra en han og er fra 1935.
Tjek lige, hvor lille ham drengen er i forhold til kraniet!
Fra finhvalen. Hvaler stammer jo fra fra firbenede landpattedyr, og disse knogler er rester derfra. Det er så åndssvagt fedt.
Et kranie fra en blåhval. Grønlandshvalens kranie ser større ud, men det er fordi, den er mere 'kompakt', mens blåhvalen er meget langstrakt.
Knogler fra finhvalens finne.
Barder.
Model af størrelsesforholdet mellem en kaskelothval, grønlandshval og et menneske. Kaskelotter har jo det dér meget store, firkantede hovede, men skelettet ser slet ikke sådan ud. Det er fordi, hele hovedet er fyldt med spermacetolie, som de blev jaget meget efter i gamle dage.
Det var fuldstændig utroligt. Jeg ved ikke, om I kan se det, men det var ikke vanvittigt stort, men jeg brugte alligevel over en time derinde. Fordi det var efterårsferie, var der nogle opgaver, som overvejende var henvendt til børn. Jeg var også den eneste, som ikke var forælder eller under 10. Der var en rundvisende biologistuderende, og jeg spurgte om de dér opgaver også kunne laves af en tyveårig. Så gav han mig en om ens holdning til hvalfangst, som jeg lavede.
Jeg tror ikke, jeg kan forklare, hvor vildt det var for mig. Jeg blev også meget overrasket over mig selv, for jeg var ved at græde flere gange, og da jeg gik, havde jeg helt ondt i kæben. Jeg var virkelig som et lille barn og jeg tror, jeg havde de største øjne, der ikke kunne se alting hurtigt nok. Men det var så fedt at interessere sig så meget for noget, og så have en hel hal kun med det og en masse nye ting at lære. Jaeh. Fuck. Det var stort. Jeg bliver helt overvældet af at tænke på det nu. Jeg har aldrig prøvet sådan noget før, og jeg forstår det ikke helt.
Udstillingen lukkede i søndags, så det var meget heldigt, at jeg lige nåede at se det.
Bagefter gik jeg igen en laaaang tur.
Det gode ved at have en iPhone er, at man hele tiden har en GPS og internet. Så jeg satte mig ind i Kongens Have for at finde et museum, jeg kunne besøge. Jeg bestemte mig for Københavns Museum, som ligger på Vesterbrogade. Så der gik jeg hen mod.
Men jeg nåede aldrig så langt, for så gik jeg forbi Imperial og tænkte "jeg kan sgu da også gå i biografen." Så det gjorde jeg. Helt alene! Det har jeg aldrig prøvet før. Men det var meget cool. Jeg så Lawless, som var ret cool. Absolut ikke en film, jeg havde planlagt at se i biografen, men jeg var glad for, at jeg så den. Og så synes jeg også, det var ret fedt at gøre sådan noget helt spontant. De har nogle mega fede sæder! Det kunne I lære noget af, Viborg.
Ad flotte omveje gik jeg til Kongens Nytorv og tog metroen til Amager ud til Amandas lille deli. Senere tog vi hjem til Marias fødselsdag og så i byen.
Så gik vi pisselangt for at få nogle pomfritter. Men de var helt klart det værd!
Jeg havde en virkelig god tur. Og tænk engang, jeg købte slet ikke noget. Ikke andet end to postkort ved hvaludstillingen.
Viser opslag med etiketten hval. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hval. Vis alle opslag
onsdag den 24. oktober 2012
torsdag den 4. august 2011
Udflugt til Nordjylland
I går var jeg med min mor og 14årsbror i Nordsø Oceanarium og bagefter kørte vi til Skagen og Grenen, og gik derude. Jeg tror der er 42 billeder eller noget, så jeg har gjort dem små, og så kan I klikke på dem, hvis I vil se fisk tæt på. Det var en god dag, og jeg var virkelig træt om aftenen, hvor jeg var nede ved Ida med Bea og deres veninde, Laura.
Glasgulv over vand, små fisk og søanemoner
Hummer, hajæg og gravide hansøheste
Flere gravide hansøheste og et kæmpestort og nice akvarium
Klumpfisk, fiskestime og model af en vågehval
Plakat om hvaler i Nordsøen, en brugde og en sæl
En anden sæl og en legedims der er formet som en kaskelothval
Et kaskelothus, min mor og 14årsbror og et kaskelotskelet
Kaskelotskelet, kaskelotlegeplads og pæn neglelak
Fiskefiletfrokost, hummer og vandmand
Kaskelotpivedyr, en masse hvalfigurer og hvalplakaten
Cirka så langt nordpå som man kan komme i Danmark
Sand, fyrtårn og sko
14årsbror og min mor, sand og fødder i vand
Sandslot og min mor og 14årsbror
Abonner på:
Opslag (Atom)