Der kommer ikke nogen billeder fra torsdag, for den dag var Lea og jeg bare på indkøb på Oxford Street og så tog vi toget ud til lufthavnen kl. 16. Og så var vi hjemme ved 1-tiden.
Her er nogle af de ting, jeg købte derovre. Der var nogle andre ting, og jeg syntes altså, jeg havde overført de billeder, men jeg kan ikke finde dem. Ellers må jeg lige lægge dem over igen.
Bordeaux skjorte fra Primark til £10. Jeg havde den på i dag, og den er meget pæn, men lidt svær at style, synes jeg.
"High Fidelity" af Nick Hornby, "Everything is Illuminated" af Jonathan Safran Foer, "The QI Book of Animals" og en kamerataske fra Urban Outfitters.
Jeg er blevet færdig med "High Fidelity", som jeg syntes var meget god. Jeg har også læst "About A Boy" som jeg syntes var bedre, men Nick Hornby er virkelig dygtig til at finde på sjove karakterer, og dialogen er vildt god. Selvom nogle af personerne er irriterende. Så den kan I godt læse, hvis I har lyst (og I kan også godt se filmen, Iben Hjejle er med, men hun er så sygt dårlig, det er helt åndssvagt. Men John Cusack og Jack Black er rigtig gode).
Jeg har læst "Ekstremt Højt og Utrolig Tæt På" af Jonathan Safran Foer, og jeg blev sindssygt påvirket, det var helt vildt. Der var en dag, mens jeg læste den, hvor jeg bare tudede næsten hele dagen og gik rundt og var tom og kunne slet, slet, slet ikke finde ud af mig selv eller livet. Meget dramatisk. Så denne her må jeg også læse.
Jeg elsker QI, jeg elsker bøger, jeg elsker dyr, så denne her må da være perfekt. En masse fakta om en masse dyr. Jeg har ikke kigget så meget i den endnu.
Og jeg manglede en kamerataske og denne her var temmelig meget skæggere end dem, man kan få i Føtex.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar