søndag den 30. oktober 2011

En opdatering

Åh, det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har skrevet noget. De sidste Londonindlæg mangler stadig – føles som virkelig lang tid siden, jeg var der!

Jeg brugte jo onsdag–fredag i Århus, hvor jeg var i studiepraktik på Biologi på universitetet med Ida og Freja. Det var nogle rigtig gode dage, men jeg ved stadig ikke, om det er det, jeg skal bruge Resten Af Livet på. Jeg var til forelæsninger om bl.a. svamperiget, hvaler, molekylær gastronomi, i laboratoriet for at fremstille noget DNA til PCR og på ekskursion til Marselisborg Lystbådehavn hvor vi skulle undersøge mudder fra bunden og kigge på dyr og bakterier i mikroskoper. Og så var der afterstudytilbud, hvor vi spiste aftensmad arrangeret af universitetet.
Det var en rigtig fed oplevelse, og især også at opleve universitetet og hvordan det er indrettet. Det er helt klart noget, jeg kan anbefale jer at gøre!

Billedet er fra i går hvor jeg var til Halloweenhygge hos Dorthe. Hende, Ida og jeg skar græskar og så Sleepy Hollow og The Holiday. Og ved I hvad, vi også gjorde? Vi kørte ud til en grusvej, hvor der ikke kommer nogen, og ved I så hvad? Jeg kørte bil! Det er ikke noget, jeg har prøvet før, og det var virkelig sjovt! Uh, jeg gad godt lige have råd til et kørekort – 17årsbror har meldt sig til det. Voksent menneske.

Det er jo Den Store Biografdag i dag, og jeg skal ind og se Tintin i aften. Det skal nok blive spændende.

Ingen kommentarer: