tirsdag den 7. februar 2012
Aorta
I morgen skal min klasse tage kaosbillede, så efter skole (der sluttede 10.35!) gik Ida og jeg hjem til hende for at forberede vores kostumer. Vi går i 3.a og er "3. Aldrig Enige" hvilket ikke lige er min favorit af alle de uendelig mange ting, der starter med A, men det er meget rammende for vores klasse. Så vi skal være en masse forskellige ting, hvilket jo er temmelig nemt. Ida og jeg skal være aorta, eller i hvert fald sådan noget med muskler og blodårer og hjerter, så vi afprøvede lige vores sminkestifter fra Fætter BR. Det ser meget godt ud, ikke? Vi har også købt noget teaterblod, der skal smøres ud i hovedet. Det bliver fedt at sidde i fransk med muskelstriber i ansigtet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar