mandag den 20. februar 2012

Barcelona #2

På vores anden hele dag spiste vi morgenmad under et appelsintræ.

Så tog vi metroen ud til stadion (det var vist mest mine brødre, der bestemte det...) hvor der er en KÆMPE Barça butik. I det hele taget går de sindssygt meget op i fodbold og der er FC Barcelona merchandise overalt.


Vi gik ned ad Ramblaen mod Columbussøjlen og ud på havnen. Det var flot!

Vi var inde i Santa Maria Del Mar-kirken eller Havets Katedral, som bogen af samme navn centrerer sig om. Den havde min mor læst, så hun ville gerne derind. Rigtig flot, gotisk kirke.

I det gotiske kvarter ligger der er en stearinbutik, som er noget så fin. Den hedder Cereria Subirà, og der er de vildeste stearinkreationer. Den er fra 1761, og se lige hvor fint og pastelfarvet der er!

Om aftenen fik vi paella på en restaurant, som jeg havde læst om i Jeanetts rejseguide. Jeg havde aldrig prøvet det før, og jeg var ikke særlig god til de der rejer. Men det var godt!

Ingen kommentarer: