Viser opslag med etiketten student. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten student. Vis alle opslag

søndag den 8. juli 2012

Studenterkørsel

Uh, haha, totalt forsinket indlæg! Men jeg har jo lovet det, så here you go. Vi var ude at køre om torsdagen. Det var en ret fed tur, men for mig er kombinationen af alkohol + bevægelse i et motoriseret køretøj ikke lige det, jeg får det allerbedst af, så jeg havde det OK dårligt, og var ikke særlig festoplagt.

Vi begyndte med at spise morgenmad hos Pia kl. 7.45 (fucking dræber, især når man havde været i byen aftenen før – nogle af pigerne havde slet ikke sovet). Derefter kørte vi op på skolen for at dekorere kareten.
Derefter kørte vi ud til min far, som var første stop på turen. Han/jeg bor i det hvide hus dér.
Freja var frisk!!! ... og så ikke så meget...
Dorthe Daddel gik bananas og Ida og jeg hang med benene uden for bilen og fik ondt i bagdelen.
Og så blev stakkels Linse træt...

På trods af sart helbred, så var det nu alligevel en fed dag. Især når vi kørte inde i byen. Rigtig mange fra min klasse bor i små byer uden for Viborg, så der var rigtig megen køren forbi marker, og det er ikke ligeså sjovt at råbe "DER ER KUN EN RIGTIG HUE DEN ER RØD" hvis der er ikke er nogen til at høre det. Hvis hele klassen bor i byen, så tror jeg det er pisseskægt. Det var også skægt, men for mig var det ikke højdepunktet, som jeg har hørt mange andre synes. 

onsdag den 4. juli 2012

Nye tider

Billedet er ikke fra i dag, men jeg nu ser jeg virkelig træt ud, og det her er meget finere.

Studenterugen er helt slut nu, og det er sgu egentlig meget dejligt. Det var en virkelig fed og vild oplevelse, og der er sket en masse, men jeg synes nu også det er meget rart med en alkoholpause.
Er allerede gået i gang med mit nye arbejde, som den på der følger mig på Instagram (flauraflaura) måske har bemærket. Jeg er nemlig blevet...
... avisbud.
Bredt anerkendt som værende et "shitty og utaknemmeligt arbejde til verdens værste løn" er det nu det, jeg beskæftiger mig med. Jeg har også mit sushijob stadigvæk og gudskelov for det, for nej, det er ikke en millionløn sådan nogle aviser kan give mig. Men det er i hverdagene, så jeg kan servere sushi i weekenderne, og så foregår det udenfor og på cykel og det er ikke særlig svært. Men det kan det vel næsten heller ikke være, når det er et af de eneste jobs, man tør overlade 13-årige.
Har kun været ude i går og i dag, og det tog næsten en time mindre i dag, fordi jeg allerede kendte ruten meget bedre. Jeg går i det gamle kvarter nede omkring Domkirken, og det er et af mine yndlingssteder i hele byen, og der er dufter af blomster overalt. Alt i alt meget tilfreds indtil videre.

Jeg er alene hjemme, fordi min familie er på kanotur. Er ved at downloade en film og så skal jeg nok også spise noget. Man bliver OK sulten af sådan noget udendørs arbejde.

fredag den 29. juni 2012

Officielt slut

Phew, det er fredag, og jeg har ligget i sprit det meste af ugen. Det har været mega fedt, men godt nok også drænende. Tager lige to byture mere, og så tror jeg, det er ved at være det.

I dag var jeg til dimission. Er nu officielt ikke længere gymnasieelev. Det er virkelig underligt. Jeg har nogle billeder fra studenterkørsel og generelt studenterugen, som I også skal se, men ligenu er jeg mest i humør til at dele min lykke og vemodighed med jer.

Vi skulle mødes 9.45 bagved skolen for så at gå ind gennem hovedindgangene og ind i gården. Jeg går (gik) i 3.a, så vi sad på første række og havde således rigtig udsigt til talerstolen.
Vi fik roser, og de var pæne.
Rektor og vores studentertaler.
Dernæst var det tid til en meget fornem person. Anders Fogh Rasmussen har gået på min skole og havde i år 40-årsjubilæum, og en stilling som NATOs generalsekretær giver åbenbart en automatisk tjans som årets jubilæumstaler.  Så gik folk ellers amok med at tage billeder. Der var også en dame, der havde 80-årsjubilæum. Er det ikke for vildt?!

Det var en virkelig fin ceremoni, og jeg blev også ret rørt af og til, især når vi sang sange om sommer og ungdom. Det går sgu lige i hjertet hver gang. Det er også virkelig underligt at tænke på, at der er nogle fra min klasse og skole, jeg ikke kommer til at se igen før om virkelig lang tid. Måske aldrig.

Og så kuverten med mit eksamensbevis og et andet specielt papir...

Jeg fik nemlig et legat for at have været god til fransk. Det er jeg simpelthen så glad for, jeg får seriøst tårer i øjnene og klump i halsen, hver gang jeg kigger på det, for jeg er virkelig, virkelig stolt af det. Det betyder så meget, at det er i fransk, som er mit yndlingsfag og et af de eneste fag, hvor jeg virkelig har arbejdet for at blive god til det. Og så er 3000 kr. jo aldrig dårligt, og det er egentlig virkelig mange penge. Men anerkendelsen og bekræftelsen i, at jeg rent faktisk er god til fransk er mindst ligeså vigtigt. Jeg ved ikke om I kan få en idé om, hvor glad jeg er, men det er virkelig meget!


mandag den 25. juni 2012

Student 2012

Wauw. Okay. Her er jeg så efter min eksamen i oldtidskundskab. Med hue på og det hele, for nu er jeg student.

Jeg skulle trække kl. 10, og jeg trak det absolut værste, jeg kunne trække, nemlig filosofi. Det værste. Men noget må jeg have gjort rigtigt, for jeg fik 10, og det var fedt, og da jeg kom ud stod mine forældre og deres respektive kærester og Ida og Dorthe og ventede på mig med roser og lykønskninger.
Jeg tog selv min hue på, for det syntes jeg var mest passende. Det føltes meget Beyoncé-agtigt (eller måske nærmere Napoleon-agtigt, men jeg vil hellere være Beyoncé). Så gik vi ned i kantinen og drak champagne, og så tog Ida billeder af mig udenfor. Derefter gik hun og jeg op og spiste frokost i byen. Det er ret sært, at fremmede bare siger tillykke til en. Og jeg glæder mig til der er flere der har dem på, for i dag var første dag, man kunne blive på vores skole, og jeg synes det er lidt akavet at rende med den på – og jeg synes også den sidder lidt for højt på mit hovede. Men fuck det, mand!

Nu begynder druk-ugen så, skal I byen i aften med nogle af dem der er blevet studenter i dag, og så fortsætter det bare hele ugen. Skal ikke på Roskilde, men skal nok få et par gode branderter alligevel.

Hvis der er nogle af jer, der også er blevet færdige i år, så MOTHERFUCKING TILLYKKE!!! Det har vi gjort godt!

mandag den 21. maj 2012

Huen

I dag var vores sidste rigtige skoledag. I fransk lavede vi quiz, hørte musik og så billeder, og så var der to der havde kage med. I engelsk snakkede vi eksamen og der havde Dorthe kage med. Old var aflyst i tredje, så der var jeg ude på balustraden sammen med nogle fra min klasse. Og i Astronomi skulle jeg fremlægge, og så snakkede vi om Venuspassager, og vores lærer havde juice og slik med til os.
Og nu er det slut.

Men jeg har fået min hue i dag, og er den ikke smuk?

Åh, jeg synes simpelthen, den er så fin, og jeg glæder mig virkelig meget til at få den på! Tør ikke prøve den, så det må først blive i uge 26, men jeg håber, den passer!

Tiden går virkelig stærkt for tiden, og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det. Det er virkelig, virkelig underligt at skulle stoppe på gymnasiet. Jeg tror ikke helt, jeg har opdaget, at det virkelig sker endnu.