Viser opslag med etiketten besøg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten besøg. Vis alle opslag

torsdag den 26. juli 2012

Her skal jeg bo

I går, efter jeg havde gået med aviser, tog jeg til Århus for at besøge min gode ven Dorthe Daddel, der residerer her sommeren over for at læse Matematik op. Som I ved var det latterligt varmt, og vi spiste på Römer ved åen og bagefter tog vi ned til havnen, hvor vi spillede Ego og spiste slik. Alt dette akkompagneret af mine suk over, at der bor så mange pæne drenge i Århus, når der næsten ikke bor nogle i Viborg. Ej okay, det er løgn. Der er også pæne drenge i Viborg. Men slet ikke i ligeså stort omfang. På nogen måde (det generelle befolksningstal er så også væsentlig større, men alligevel).

Jeg har forresten meldt mig til højskole! Aaaargh...! Den ligger lidt syd for Århus, så forhåbentlig bliver det også til nogle fine forårsaftener der næste år. Åh. Jeg glæder mig.

I weekenden skal jeg i sommerhus med min egen og nogle familievenner, bl.a. to af mine veninder, som har deres kærester med. Jeg bliver den eneste single person over 18. Feeeeeeedt.......

mandag den 9. april 2012

Påskedage

Søde Kir kom på besøg og vi bagte kage
 Om aftenen var vi i byen med Dorthe. Og gik i seng kl. 7 om morgenen...
 Fredag stod vi op kl. 12 og spiste is, mens vi var på turisttur i Viborg.
 Derhjemme så vi film og spiste vi kage, og lørdag gik vi i butikker og spiste sushi inden Kir skulle med toget kl. 17.
 På vej hjem fra banegården var jeg et smut forbi Ida (altså, hun bor ikke på en byggeplads, men det så flot ud).
Om aftenen var jeg i byen (igen) med alle de søde piger. 
Vi var glade!

Jeg kom først hjem kl. 7 og så var der en time til, at jeg skulle køre til Fyn med min familie for at besøge min mormor. Så. Jeg var ret træt. Vi var på Fyn hele dagen, men det var meget hyggeligt, og jeg fik læst noget FamilieJournalen.
I dag skal jeg lige kort på arbejde, men jeg kunne egentlig godt bruge noget mere påskeferie. Og jeg kunne også godt bruge en lille alkoholfri periode! Det må jeg prøve på. 

torsdag den 5. april 2012

Kirbesøg

Jeg har fået besøg af en flot sjællænder, og lige nu sidder vi i min seng og kigger på vores gamle YouTube account... Gode gamle megapinlige 16-årige...
Vi har lavet kage, men det gik ikke så godt. Det skulle se ud som på iPad'en på billede 3, men endte med det forbrændte kaos på billede 4. Kan man få kræft af at spise brændt mad?

Jeg tror, vi skal i byen i aften. Hvis der kommer nogen.

mandag den 12. marts 2012

Resten

Lørdag aften kom Dorthe Daddel på besøg, og så så vi Friends With Benefits og gik på café, hvor vi fik en chai latte og en limelimonade. Det var rigtig hyggeligt! Det var jo sent om aftenen, så der var så ikke så mange mennesker, og belysningen var rigtig god og de spillede noget jazzagtigt musik. Eller måske bare ren jazz. Jeg ved det ikke. Beklager virkelig mine lortebilleder, det er helt åndssvagt så meget værre kvaliteten bliver, når man klemmer lidt på dem.

Søndag formiddag var jeg i fitness, og bagefter cyklede jeg ud til Kamilla for at hænge lidt ud, inden hun tager på skiferie. Der har jeg ikke så meget at vise udover denne leverpostejsmad, som jeg fik og godt kunne lide.

Snart skal jeg i fitness (i-fucking-gen), og så har vi AT skrivedag i morgen, hvor jeg (surprise, surprise) skal til fitness om morgenen. Phew. Det er godt, jeg har Linse, der slæber os afsted. Jeg håber fandme snart, man kan se noget.

torsdag den 11. august 2011

Udmattet

Jeg vil ikke lyve, min ferie har ikke bestået af en masse aktivitet fra min side. I hvert fald ikke den seneste uges tid. Men i morges stod jeg op kl. 8, og tog til Aarhus med Ida og Dorthe, hvor vi gik på indkøb og spiste frokost og drak frugtdrikke. Jeg har nogle billeder derfra, som kommer.
Var hjemme i lejligheden 18.30 med meget ømme fødder, og en time senere fik vi gæster. Det var min bedste veninde fra børnehaven og hendes mor og hendes lillebror, som flyttede til Spanien, da vi gik i børnehave. Jeg har ikke set hende i 10 år eller noget, og sidste gang forsøgte vi at spille Trivial Pursuit, men hun kunne ikke særlig meget dansk, så det var lidt vanskeligt. Men det var faktisk rigtig hyggeligt, hun bor her i Viborg, og går på HF, og hun var rigtig sød. Det var skægt – jeg er så træt ligenu, jeg gad godt se noget britisk comedy, men jeg tror ikke rigtig, jeg gider finde noget at streame.
Nå. I morgen skal jeg arbejde lidt på mit kostume til første skoledag. Jeg troede, 3.g'erne klædte sig ud på alle gymnasier, men jeg snakkede med min ven der lige er blevet færdig fra Odder Gymnasium, og det gør de ikke på hans. Men det skal jeg, så det får I også at se, når det er klart! På tirsdag er jeg 3.g'er, av av.

torsdag den 29. april 2010

Invadering

Jeg sad stille og roligt og læste, da jeg fik et opkald fra Bea. I aften er der Open By Night her i Viborg, og det er af grunde, jeg ikke kender, en ret stor begivenhed. Hun var sammen med sin veninde, Bente, og Kristine fra klassen, og de ville høre om de måtte komme op at sige hej. Det måtte de da gerne, jeg havde jo selv sagt, at hvis der var nogen der havde lyst til at besøge mig, så måtte de endelig det. Da de så kom op, fik jeg at vide, at Sarah også gerne ville komme op med sin kusine. Det måtte hun da gerne. Sarah fortalte så, at Trine også gerne ville komme med sin veninde. Det var da helt i orden. Så vi endte med sidde 8 piger om vores spisebord. Min mor var rigtig sød og kom med varme hveder og alt muligt, og hun var ligeså overrasket som jeg var over vores syv gæster. 
De er så lige gået, nogle af dem skulle se Anna fra X Factor og nogle af dem skulle møde nogle andre. 
Jeg gider ikke det der, der er så mange mennesker, jeg orker det ikke. OG DE LARMER!

Se min udsigt: