Gardinet var syet i nogle af kanterne i forvejen, så nogle steder er den meget pænere end der hvor jeg selv har været i gang.
Jeg kan lige forklare fremgangsmåden:
Jeg målte min talje og klippede så bærestykket lidt længere og syede i kanten. Så klippede jeg selve nederdelen, som var en del bredere end bærestykket, så jeg kunne lave nogle små plisseringer og give lidt vidde. Dem syede jeg sammen, så det var en stor firkant. Derefter syede jeg siderne sammen, så den blev rund. Men jeg kunne ikke få den på, så jeg sprættede et stykke op, hæftede den, og syede knapper i, for vi havde ikke nogen lynlåse, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg kunne finde ud af at montere sådan en. Et voila. Knapperne tog næsten halvdelen af tiden, for det tager eddermame lang tid at sy dem i, plus at sy huller til dem alle sammen.
Bærestykket var ikke helt langt nok, så jeg var nødt til at sy en lille lap på, så der kunne være en knap. Nedenunder er der fem små, sorte knapper, som er ret irriterende at lukke. Og var irriterende at sy i.
Jeg sagde jo, den ikke var perfekt, og sådan nogle "skønhedsfejl" er der flere af, og netop pga. af denne kan det godt være, jeg lægger den op på et tidspunkt. Men jeg kan også meget godt lide, at den er lidt lang, for de fleste af mine nederdele er upassende korte.
Men som sagt synes jeg det gik bedre end forventet, og jeg kunne godt finde ud at tage den på ude i virkeligheden, om ikke andet så for at kunne sige, at jeg selv havde lavet den, hvis nogen spurgte. Er det ikke halvdelen af grunden til overhovedet at lave noget hjemmelavet?
























