I lørdags var jeg som sagt til en endagsfestival her i Viborg. Det var oppe ved handelsskolen, på bakken bag ved søen. Det siger jer nok ikke noget. Nå. Det var en god dag! Hang ud med Lea, Dorthe, Sarah og Kerstin, hvor de tre sidste var frivillige. Vi frøs, hørte musik, spillede kort og spottede pæne drenge (dem var der mange af).
Jeg ved godt, at jeg ikke har fået tilladelse til at vise det her billede, men er altså nødt til at gøre det alligevel. De her fire drenge (de sortklædte i midten) var indbegrebet af T-Birds fra Grease. De kom ind på pladsen med litervis af attitude og solbriller og læder. Senere fandt vi ud af, at de var i et band. Det var nok en meget god idé at være det, så er al den selvgladhed ligesom lidt mere lovligt undskyldt. Hm. Man skulle nok have været der.Jeg kan ikke huske hvad de her hed, men de var meget gode.
Det havde regnet tidligere på eftermiddagen, men det holdt heldigvis op, og solen skinnede selvom det var pissekoldt. Det var første gang i en måned, at jeg havde strømpebukser på (100 den endda!), men frøs alligevel ret meget.
Vi frøs faktisk så meget, at Lea og jeg aftalte at tage hjem, når vi havde set vores ven Mads spille. Han var min gallapartner, og det var han rigtig dygtig til at være, men altså også virkelig dygtig til at spille musik. Var vældig imponeret. Måske jeg laver et indlæg om hans band på et tidspunkt.
Efter Mads skulle T-Birds spille, men Lea og jeg skulle hjem. Jeg ved ikke hvad deres band hedder i virkeligheden, men jeg håber det har 50'er referencer på en eller anden facon.