Viser opslag med etiketten festival. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten festival. Vis alle opslag

mandag den 27. august 2012

Festival

I lørdags var jeg som sagt til en endagsfestival her i Viborg. Det var oppe ved handelsskolen, på bakken bag ved søen. Det siger jer nok ikke noget. Nå. Det var en god dag! Hang ud med Lea, Dorthe, Sarah og Kerstin, hvor de tre sidste var frivillige. Vi frøs, hørte musik, spillede kort og spottede pæne drenge (dem var der mange af).
Jeg ved godt, at jeg ikke har fået tilladelse til at vise det her billede, men er altså nødt til at gøre det alligevel. De her fire drenge (de sortklædte i midten) var indbegrebet af T-Birds fra Grease. De kom ind på pladsen med litervis af attitude og solbriller og læder. Senere fandt vi ud af, at de var i et band. Det var nok en meget god idé at være det, så er al den selvgladhed ligesom lidt mere lovligt undskyldt. Hm. Man skulle nok have været der.
Jeg kan ikke huske hvad de her hed, men de var meget gode.

Det havde regnet tidligere på eftermiddagen, men det holdt heldigvis op, og solen skinnede selvom det var pissekoldt. Det var første gang i en måned, at jeg havde strømpebukser på (100 den endda!), men frøs alligevel ret meget.
Vi frøs faktisk så meget, at Lea og jeg aftalte at tage hjem, når vi havde set vores ven Mads spille. Han var min gallapartner, og det var han rigtig dygtig til at være, men altså også virkelig dygtig til at spille musik. Var vældig imponeret. Måske jeg laver et indlæg om hans band på et tidspunkt.
Efter Mads skulle T-Birds spille, men Lea og jeg skulle hjem. Jeg ved ikke hvad deres band hedder i virkeligheden, men jeg håber det har 50'er referencer på en eller anden facon.

mandag den 20. august 2012

En opdatering uden så meget

Her er mit "jeg er træt af at svede"-ansigt.
Nå. Hvad laver I? Har ikke skrevet i en uge, men der er ikke sønderligt meget at berette om. Her er hvad jeg laver:

  • Går med aviser (nu hvor alle er startet i skole igen, synes jeg det er frygteligt pinligt. Før syntes jeg ikke det var så galt, vi skal jo allesammen tjene penge, og denne måde passer bare til mig, men så fandt jeg ud af, at alle andre åbenbart synes det er et vildt pinligt job. Så det kan jeg ikke lade være med at synes også. Undgår derfor så vidt muligt at være der hvor gymnasieeleverne er, når de får fri, men det er lidt svært, da jeg går lige der hvor de er)
  • Arbejder i sushibaren (så meget som muligt, og det synes jeg heldigvis ikke er pinligt)
  • Ser Drop Dead Diva (en virkelig dårlig serie om en model som dør og kommer tilbage i en tyk advokats krop. Den er SÅ dårlig. Ved ikke hvorfor jeg ser den. Nok bare for at have noget at lave. Og så fordi der er en sød en med. Men hovedpersonen er pisseirriterende, og jeg bliver virkelig vred på det amerikanske retssystem – selvom det nok ikke er repræsenteret helt sandfærdigt i en fiktionel tv-serie. Så... det må jeg nok hellere stoppe med at se)
  • Dagdrømmer (men det er ikke noget nyt)
  • Overvejer mit hår (i dag har jeg krøllet det, hvilket næsten er den eneste måde, hvorpå jeg kan få det til at sidde ordentligt. Tilgengæld elsker jeg det også så, men uden er der ikke så meget sjov ved det)
  • Har bare ben (for en strømpebukse-addict som mig er det ret vildt. Kan ikke huske hvornår jeg sidst havde dem på. Det er ret lækkert, for har næsten kun vinterstrømpebukser)


På lørdag skal jeg til en endagsfestival her i Viborg, og jeg synes helt klart I skal tage med, hvis I er i området. Jeg var der også sidste år, der regnede det, men jeg havde det skægt alligevel. Min gallapartner skal spille, det er jeg kraftedme spændt på. Så kom, hvis I kan!

torsdag den 5. august 2010

Skanderborg Festival

Yes. Det skal jeg. Dorthes mor har skaffet søndagsbilletter til mig, Bea og Freja (ja, og Dorthe selvfølgelig), så der skal vi hen, mod at vi arbejder i en burgerbar. Jeg ved ikke mere end jeg har skrevet her, hverken arbejdslængde- eller tid, men jeg er ret spændt! Af en eller anden grund forestiller jeg mig, at Skanderborgs publikum lige er 20 år ældre end Roskildes. Men det kan jo være, jeg bliver overrasket. Om ikke andet, håber jeg, jeg kan se Mew! Dem gik jeg glip af på Roskilde i '09, fordi dumme Kanye West spillede samtidig, og så så jeg ham, for det skulle alle de andre. Åndssvagt.
Anyway, det bliver skægt!