Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag

fredag den 23. november 2012

Thanks buddy

I går holdt Sarah Thanksgiving for vores gamle pigegruppe fra gymmi, og det var brandhyggeligt! Herrelækker mad og godt selskab. Og mine cookies blev taget godt imod! Der var heldigvis lidt til overs, som jeg kunne tage med hjem igen. Dét var også godt.

Jeg har åbenbart nået min billedkvote på min blog, så jeg kan ikke længere uploade billeder direkte til Blogger. Jeg prøvede at opgradere det, men billederne blev alligevel ikke skalerede, som jeg vil have det, så jeg er nødt til at gå en besværlig vej via Photobucket. Det er i det mindste gratis. Men besværligt.

I dag har jeg været ude at gå tur med en af mine venner, og så har jeg været irriteret over, at det regner. Her i weekenden skal jeg til julemarked på 7årsbrors skole og til fødselsdagsbrunch hos Ida. Æh. Ja. Ellers tror jeg ikke, jeg har så meget at fortælle. 

torsdag den 6. oktober 2011

Aftensmad i dag

Her til aften fik 14årsbror og jeg sandwich fra et sted her på gaden. Det var godt! Men kunne nu godt have brugt noget mere.

Ting der ellers sker. Jeg har downloadet et program, hvor man kan skrive manuskripter, så det er jeg i gang med. I går var jeg ikke i skole, for jeg var syg, og det er jeg sådan set stadigvæk, men rask nok til at tage i skole i dag. Ellers. Hm. Ikke meget.

tirsdag den 24. maj 2011

Første eksamen




I dag var jeg til eksamen i skriftlig matematik. Det gik rigtig godt. Føler jeg i hvert fald. Godt gået, Laura B! Nu har jeg lige taget nogle billeder af mig selv, og så "wokker" jeg noget mad. Høhø.

onsdag den 11. maj 2011

Ceviche

Min mor og 'kokkeføllet' som hun kaldte 14årsbror i sin facebookstatus i går, lavede mad i aftes. 14årsbror er virkelig madinteresseret, han ser en masse madprogrammer i fjernsynet, følger VM i kokkeri meget tæt, har styr på Michelinstjerner og ser en hel temalørdag om vin. Han havde set noget lækkert hos Camilla Plum, som vi bare måtte prøve, så det fik vi i går.
Det er noget laks, der er marineret i limesaft + andet sammen med en salsa. Det smagte rigtig, rigtig godt og udover det, så føltes det meget eksotisk og spændende, hvilket jo også er ret vigtigt. Det var temmelig stærkt, men godt.

Fiskeopskriften findes her, og salsaen findes her. Prøv det (eller okay, min mor sagde, det var temmelig dyrt, men alligevel, hvis I har lyst så prøv det)!

tirsdag den 1. februar 2011

Jeg har lavet grøntsagssuppe

Da jeg besøgte Meta i efterårsferien, lavede hendes far en virkeligvirkelig god grøntsagssuppe! I dag besluttede jeg mig så for at prøve at lave noget lignende selv.

Jeg brugte løg, gulerødder, kartofler, porrer og pastinak, som jeg skar i små stykker.

Så satte jeg det til at koge i en gryde.

Da det var kogt blendede jeg det (ufatteligt god til ikke at spilde!)

Så blev det til en tyk suppe/tynd grød.

Så spiste jeg den med brød og peberfrugt til og var glad, fordi den smagte rigtig godt, også selvom den ikke var så pæn.

Men pas på øjne, når I skærer løg, for det gør ondt, av av.

mandag den 10. januar 2011

Jeg slacker så meget, og jeg fatter ikke hvorfor

Ingen weekendblogging skyldes weekend, der mest bestod af fjernsyn, franskaflevering og 5årsbror. Såeh... der var ikke så meget at skrive om.
I går aftes var jeg dog hjemme ved Dorthe med Ida og Bea for at spise aftensmad. Det skulle have været fint og 3-retters, men det blev droppet til fordel for spaghetti med kødsovs. Det er jo også godt. Så spillede vi Trivial Pursuit og legede gættelege. Hyggehygge med søde damer.

Har haft OK dag med musicalmøde efter skole. Jeg har bare meldt mig på PR/event/presse-gruppen, og det er rigtig smart, for så er jeg involveret, men jeg er ikke en aktiv del som sådan, og jeg bestemmer selv, hvor meget jeg vil lave. Er det ikke godt tænkt?

Nu har jeg noget fransk, der skal laves.

torsdag den 25. november 2010

Studentermad

I går var jeg alene hjemme mens min mor og 13årsbror var til julearrangement i hans klasse. Jeg skulle så selv sørge for mad. Det blev til pasta i tomatsovs med chorizostykker. Det var lidt kedeligt, men jeg følte mig meget "ungpige22år" fordi jeg lige biksede noget sammen, jeg fandt i køkkenet. Som om jeg boede alene, ikke? Så spiste jeg det direkte af gryden i sofaen mens jeg streamede Glee på computeren. Hæhæhæ. Åh, det lyder bumset. Men det var hyggeligt!

tirsdag den 15. juni 2010

Eksamenslæsning er ikke sjovt.

Og det er kun første dag. Hvordan skal jeg klare mig indtil på onsdag?
Sig lige til, hvis I har nogle idéer til noget NEMT aftensmad, jeg kan lave i dag, og som ikke kræver for mange og for dyre ingredienser.

Revising. What should I make for dinner?

onsdag den 21. april 2010

Junkfoodrestaurantmedarbejder



I dag havde jeg det her på. Bea sagde, jeg lignede en der arbejder på McDonald's. Hm. Jeg kan godt se, hvad hun mener, men jeg synes nu jeg ser meget sød ud. Selvom den er blevet ret krøllet, min skjorte.

Nu skal jeg købe ind! Jeg skal lave det her i aften. Det har jeg aldrig prøvet, så det bliver spændende!

torsdag den 4. marts 2010

Oh my.

Ryg, ryg, ryg.



Har lige spist alt for meget mad til aftensmad med min brors venner, som Alisa crushede meget på, da vi gik i 9. klasse. Og de gik i 7..

Bør vel hellere lave engelsk aflevering.

torsdag den 28. januar 2010

Falafelfail

Min mor og jeg lavede falafler i aftes. Det gik ikke så godt. De hang slet ikke godt nok sammen. Måske prøver vi en anden gang.


Her til aften har jeg været ret frustreret, for jeg kunne ikke finde ud af matematik, og brugte også en masse tid på en opgave, som vi slet ikke skulle lave. Suk. B-niveau i 2.g... Ih ja.
Jeg må nok hellere printe det ud og så lave mine almindelige lektier.