Viser opslag med etiketten blogsamarbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blogsamarbejde. Vis alle opslag

mandag den 29. oktober 2012

Vidunderspray

Noget andet, jeg har fået til test af billigvoks.dk, er denne lille, fikse sag, som jeg er ret begejstret for. Den hedder Osis+ Style Shifters 2 Medium Control. Sådan nogle hårprodukter hedder altid de længste navne. Det er en blanding af saltvandsspray og voks, og den fungerer vildt godt til mit hår, når jeg har krøllet det, idet den har en lidt hårspraysagtig effekt, men det er stadig til at purre op i og bevæge, ligesom en voks ville kunne gøre. Når jeg har krøllet mit hår, sprayer jeg produktet i over det hele i rigelige mængder (nogle gange lidt for rigeligt - håret kan godt blive ret stift, hvis der kommer for meget i), så kan jeg gå og rode i det dagen lang og give fylde til det.
Denne her giver medium hold og man kan også få en med strong hold til kortere og hår og en med light hold til langt hår. Jeg kan i hvert fald helt klart anbefale den, og jeg har også tænkt mig at købe den selv, når denne slipper op.

I kan købe den HER til 99 kr.

[sponsoreret indlæg idet jeg har fået produktet af billigvoks.dk, men alt er udtryk for min egen holdning]

lørdag den 13. oktober 2012

Shampootest

Jeg har fået mulighed for at teste nogle produkter fra billigvoks.dk, og jeg har bl.a. valgt denne her volumenshampoo fra TIGI Catwalk. Er altid på udkig efter ting der kan give mit hår mere fylde. Det kan sgu ikke blive stort nok.
Først og fremmest, så dufter den skidegodt. Jeg ved ikke af hvad, men der står, at den indeholder en masse blomster. Man får volumen af den, men ikke mega meget og mest oppe på toppen. Når jeg bruger den i badet bliver håret sådan lidt tørt, men det er kun når det er vådt, jeg synes ikke den udtørrer usædvanligt meget, når det tørrer.
Der er ikke parabener i og heller ikke noget sulfat. Jeg synes, det er ret svært at finde forskelle på shampooer, og det, jeg bedst kan lide, er duften. Jeg kunne godt finde på at anskaffe mig den igen, for den koster ikke særlig meget, er rar at bruge og så dufter den af gode ting.

Man kan købe den HER til 88 kr.

Jeg har også testet noget andet, som jeg er meget begejstret for! Det kommer der et indlæg om snart.

fredag den 22. juni 2012

Rosebud Lip Balm Minted Rose

For et par uger siden modtog jeg denne læpepomade fra billigvoks.dk. Jeg har før skrevet om min afhængighed af smørelse til læberne, så klart jeg også skulle prøve denne her.
Indholdet har en virkelig fin rød farve, men jeg ved ikke helt om den også giver farve til læberne, når den kommer på. Har okay røde læber i forvejen, så kan ikke helt bedømme det, men den er i hvert fald pæn i krukken. Og den smager også godt! Den har en rart og mild mintsmag og slet ikke ligeså kraftig som menthol-læbepomader (som jeg hader!). Rar og frisk.
Jeg føler dog, at man skal påføre oftere end man skal med nogle af mine andre læbepomader. Men det er helt klart den pæneste af alle dem, jeg ejer!

I kan se hele deres udvalg her.

Sponsoreret indlæg

fredag den 25. maj 2012

Sidste chance for billig Essie, damer

Jeg har lige et lille neglelakstip til jer. Det er nemlig sådan at de hos billigvoks.dk sælger Essie neglelak til 48 kr, hvilket er det billigste jeg personligt har set Essie blive solgt til i Danmark. Det er bare sådan at priserne bliver sat op til 80 kr (I ved, leverandørpriser og den slags – yes yes, jeg ved alt om sådan noget fra Samf B...) og at det nu er sidste chance for at købe Essie lakker til 48 kr. I kan finde hele udvalget HER (det er gigantes), bl.a. den nye Resort Collection, som der er billeder af her.

[sponsoreret indlæg]

onsdag den 4. april 2012

Bubbles

Jeg har fået tre flakser champagnehejs til testning af hjemmesiden letsdrink.dk, som sælger alkohol på internettet. Et firma efter min smag! Høhø. Nå.
Jeg havde dem med til Christines fødselsdag, og bad mit testpanel om at give dem stjerner fra 1-6 og en kommentar om, hvad de syntes.

Kan allerede afsløre, at det ikke faldt i særlig god jord hos de fleste... Her gengiver jeg deres sms'er ordret, så det er bundtroværdigt. Læg mærke til, hvor pænt de skriver, selvom de har drukket!

Lea: 3 en halv
Chrstine: 2 ud af 6. Jeg kan ikke lide vin og synes det smager for meget som hvidvin, men tror det er godt til de typer der kan lide vin allerede. Tror måske også jeg kunne lære st drikke vin ved at drikke [produkt]
Pia: 2 ud af 6, fin nok efter smag.
Maria: Det der bubble vand det smager ikke særlig godt .. det er som hvidvin med brus .. den får 1 ud af 6.. skidt skidt skidt ..
Camilla: 4 ud af 6 stjerner. Der skal være brus i, når den er blevet dovnen er eftersmagen mindre god.
Dorthe: ***
Kerstin: Dumpe karakter :-( Jeg havde det lige så rart.. Den får 1 :-)
Kristine: Tre - dårlig eftersmag, bare hvidvin med bobler :) jeg håber de stadig bliver ved med at sende dig gratis ting på trods af dårlige stjerner :)

Og mig selv, Laura. Jeg syntes, den var meget god, og jeg ville nok give den 4 ud af 6. Der var ret kraftig brus lige i starten, som hurtigt stilnede af, men jeg syntes, det var meget fint, og det tog lidt af vinsmagen. Måske man skulle drikke den til noget dessert eller noget. Med is og jordbær. Måske. Wow, jeg gik lige ind på linket til drikken, og der stod at, den var god sammen med is. Er jeg måske nok lige alkohol+mad-kender eller hvad?! Imponerende!

Hvis I er blevet fristede, kan I købe den hos letsdrink.dk lige her. I øvrigt meget festligt domænenavn. Der er vildt hurtig levering, og de blev leveret i en papkasse med rum til hver flaske og FRAGILE skrevet med store bogstaver udenpå, så jeg tror ikke, der er nogen fare for, at de skulle gå i stykker på vejen.
Og hvis I synes, at det her Bubbles lyder megafancy, så har de en megafancy hjemmeside, som I kan kigge på og måske blive fristede til at inkorporere den i jeres livsstil. Eller drikke den sammen med noget is! Ha!

Jeg har stadig én flaske tilbage, som Kirpigen og jeg måske kan drikke her, når hun kommer på besøg. Det kan være, det smager anderledes for en sjællander end for en flok jyske damer.

Og så må jeg hellere sige, at det var letsdrink.dk, der har givet mig de her flasker, men at jeg - og mine veninder - kan stå helt og aldeles inde for de meninger, der er givet udtryk for her i indlægget.

lørdag den 3. marts 2012

Nye neglelakker

Mes bons amis fra billigvoks.dk har sendt mig to stk. neglelakker i anledning af, at de har fået Essie forårskollektion som kan købes til de sædvanlige 38 kr. Jeg valgte Olé Caliente og Mint Candy Apple, hvoraf den første er fra den nye kollektion og den anden bare fordi den var pæn, og jeg har hørt mange gode ting om den.
Har påført Olé Caliente, som kan beskrives som en pangfarvet koralrød på den pink side. Den er i hvert fald rigtig flot! På flere blogs har jeg set det stavet som 'Ole Caliente', altså uden accent, og jeg tænkte, at det var det dummeste navn i verden. Min far hedder Ole, og det er altså ikke noget, man kalder en neglelak. Men på bunden står der Olé, så det er heldigvis okay. Den dækker også virkelig godt, jeg har ét lag på på billedet.

fredag den 24. februar 2012

Jeg er blevet kommerciel

Jeg er blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig at være en del af sådan et "bloggernetværk", der engang imellem får tilsendt produkter fra billigvoks.dk, hvis man har lyst til det. De har et meget trist domænenavn, men de er rigtig flinke. Jeg har sagt ja tak, for jeg elsker, ligesom alle andre, gratis ting (I skulle se mig og Ida, når der er smagsprøver nede i Føtex), og så fordi det måske også kunne være nyttigt for jer. Det er det første blog/firma samarbejde, jeg er kommet med i, og det er ret spændende, synes jeg. Føler mig totalt blogagtig. Jeg bruger absolut ingen penge på hårprodukter overhovedet, så det kan jo være en fin mulighed for mig at komme lidt videre end bare at bruge shampoo.

Det første, jeg har fået, er en hårbalsam fra et mærke, jeg ikke kendte, der hedder Kevin Murphy. Den hedder Hydrate Me Rinse.

Den ser sådan her ud, og skulle eftersigende indeholde en masse fine sager. Nu har jeg brugt den tre gange, og mit hår bliver temmelig meget blødere. Jeg bruger ikke særlig tit balsam i forvejen, så det har nok også noget med det at gøre. Men jeg synes den er rigtig god, den er ret 'tyk' i det, så måske man ikke skal bruge den, hvis man har meget fint hår. Det er der i hvert fald nogle andre der har sagt. Jeg ved jo ingenting om det, altså. Den passer fint til mit hår, som er ganske kraftigt og har en del struktur.

I kan købe den her, og den koster 170 kr, hvilket jeg aldrig nogensinde ville give for en balsam, ligemeget hvor god den var. Men hvis I kunne det, eller har lyst til at give den til nogen i gave (det er jo faktisk en meget pæn beholder), så er der i hvert fald mulighed for det. Der er vildt hurtig levering! Jeg har fået to ting nu, og de er begge kommet næste dag. Der har også være en slikkepind med i hver pakke. Heller ikke dårligt.

Og så vil jeg lige nævne, at alt hvad jeg skriver, er noget jeg selv synes og ikke noget, de har bedt mig om at sige. Jeg har forhørt mig vedr. retningslinjer, og der er ikke rigtigt nogen; hvis jeg synes et produkt er herrenedern, så kan jeg sige det, og hvis jeg ikke har lyst til at skrive om det, så kan jeg lade være.