Viser opslag med etiketten neglelak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten neglelak. Vis alle opslag

mandag den 14. januar 2013

Blålilla

Jeg har fået mig en ny neglelak, en fra Depend, så den koster kun 25 kr. Og så er farven noget af det pæneste i hele verden. Det er altså ikke til at fange den ordentligt på billeder, så jeg har efter bedste evne fundet frem til farvekoden #1A005B, som I kan indsætte her. Det er en blålilla farve, og den er så pæn.
Desværre er konsistensen ret tyk, hvilket gør den lidt svær at arbejde med. Men det er fint nok. Når det er noget nær min yndlingsfarve.
Så; Depend, 25 kroner, og farven er nr. 324.

Der er ikke nogen mening med citronen, men det passede godt sammen.

fredag den 25. maj 2012

Sidste chance for billig Essie, damer

Jeg har lige et lille neglelakstip til jer. Det er nemlig sådan at de hos billigvoks.dk sælger Essie neglelak til 48 kr, hvilket er det billigste jeg personligt har set Essie blive solgt til i Danmark. Det er bare sådan at priserne bliver sat op til 80 kr (I ved, leverandørpriser og den slags – yes yes, jeg ved alt om sådan noget fra Samf B...) og at det nu er sidste chance for at købe Essie lakker til 48 kr. I kan finde hele udvalget HER (det er gigantes), bl.a. den nye Resort Collection, som der er billeder af her.

[sponsoreret indlæg]

lørdag den 3. marts 2012

Nye neglelakker

Mes bons amis fra billigvoks.dk har sendt mig to stk. neglelakker i anledning af, at de har fået Essie forårskollektion som kan købes til de sædvanlige 38 kr. Jeg valgte Olé Caliente og Mint Candy Apple, hvoraf den første er fra den nye kollektion og den anden bare fordi den var pæn, og jeg har hørt mange gode ting om den.
Har påført Olé Caliente, som kan beskrives som en pangfarvet koralrød på den pink side. Den er i hvert fald rigtig flot! På flere blogs har jeg set det stavet som 'Ole Caliente', altså uden accent, og jeg tænkte, at det var det dummeste navn i verden. Min far hedder Ole, og det er altså ikke noget, man kalder en neglelak. Men på bunden står der Olé, så det er heldigvis okay. Den dækker også virkelig godt, jeg har ét lag på på billedet.

fredag den 27. januar 2012

Jeg går en busyass weekend i møde

Det er fredag i dag, og efter skole skal jeg mødes med min nye franskelev. Som I måske kan huske, så var jeg i første halvdel af 3.g fransktutor for en 1.g'er. Han besluttede dog, at Viborg vist ikke lige var noget for ham, så han tog tilbage til Sjælland (og gav mig en kæmpe kasse chokolade i afskedsgave!). Han var sød og betalte mig mange penge (for ikke at forglemme chokoladen). Nu har min fransklærer så imidlertid skaffet mig kontakt til en pige fra 2.g, som vist ikke giver mig løn for det, men uanset hvad, så hjælper det jo også mig og mine undervisningsskills. Så det skal jeg i dag.

I morgen har jeg 3(!) planer: først skal jeg spise brunch med Ida, Dorthe og Bea. Så skal jeg til Aarhus og besøge Alisa. Og bagefter skal jeg hjem og i byen. På søndag skal jeg måske i Ikea. Jeg håber, jeg kan finde noget nyt at opbevare min neglelakker i, for mit nuværende arrangement holder ikke længere. Jeg har fået for mange til at de kan stå på hylden.

mandag den 24. oktober 2011

Ny neglelak og et spørgsmål

Jeg har ny neglelak på i dag, som jeg købte i London. Jeg tror, mærket hedder 17, og farven hedder Holding Hands. Meget pæn.

Der er opstået et problem. Jeg skal jo skrive SRP og havde tænkt mig at skrive om Sex and the City i Engelsk A og Samf B, men har netop fået en mail fra min vejleder i engelsk, at Sex and the City er for "tyndt" og "letlæst". Jeg kan godt se, hvad hun mener, men min egen engelsklærer havde sagt, at det lød helt fint, og det er det, jeg har fundet samf-teorier omkring. Så det er ret træls – men er sgu glad for at jeg ikke købte bogen i London som jeg ellers var lige ved.
Nu kigger jeg så på andre emner, og har fundet Lord of the Flies – har I læst den? Så vidt jeg kan læse mig frem til handler den om nogle børn der styrter ned på en øde ø og så laver et demokrati. Er det rigtigt? Så kunne man tage noget med det dér demokrati og de forskellige personers tilgang til det. Tror I godt, det kan lade sig gøre, hvis I har læst den? Har fundet en pdf af den, så er ved at læse, men har kun læst to afsnit indtil videre. Jeg vil bare godt have styr på det – det troede jeg jo ligesom, jeg havde, men det var så åbenbart for nemt...

onsdag den 8. juni 2011

8. juni

Min far har fødselsdag i dag. Ligesom Joan Rivers og Kathy Baker. I morgen skal jeg til eksamen. Bagefter skal jeg have neglelak på - men hvilken??

torsdag den 26. maj 2011

Tak far!

Min far har været på kursus i Californien, og jeg sagde til ham, at hvis han kunne, måtte han gerne købe nogle neglelakker til mig. Jeg havde ikke som sådan nogle krav til farver, men jeg er bestemt tilfreds med, hvad han kom hjem med - og at han kunne finde ud af det!
Han købte tre Sephora by O·P·I (fra venstre: Read My Palm, Meet For Drinks og I'm Wired) og to Essie (fra venstre: Loophole og Pretty Edgy). Den dér Meet For Drinks er vist lidt svær at se, den er sådan mørklilla/mørkpink med glimmer i.

Glæder mig meget til at prøve dem!

torsdag den 19. maj 2011

Det her er min hånd

Åh, er det ikke cool? Jeg ved godt, jeg er næsten to år bagud med det her med matte negle, men jeg synes altså stadig det er ret fedt. Og så kan jeg meget godt lide O·P·I fordi den dækker godt, men ikke giver et kæmpetykt lag på neglen. Vældig fint.

I morgen skal jeg til København, og jeg kommer vist først hjem lørdag. Min fasterfamilie skal derhen, så jeg kan jo passende køre med. De skal til Odense om lørdagen, hvor min mor og brødre kommer og henter mig, og så kører vi til Søndersø og besøger min mormor. Se, hvor fint det passer sammen. Skal bare lige have helt styr på, hvem jeg skal sove hos, og hvad jeg skal lave. Men gratis tur til København siger man jo ikke nej til (også selvom man har eksamen på tirsdag). Eller. Skulle måske lige give lidt alligevel. Når de nu er så søde.

onsdag den 18. maj 2011

Mine eBay ting er kommet!

I dag kom de neglelakker, jeg havde købt på eBay. Sælgeren sendte det som gift, hvilket, så vidt jeg har forstået, gør at man ikke skal betale moms og importgebyr. Jeg havde kun købt for 100 kr, så det var alligevel ikke så sandsynligt, men rart at være sikker!
Det ser rigtig fint ud, har filet mine negle (jeg haaaader at file negle), så jeg kan nok lægge det på i aften.

Sidder og forbereder mig til min eksamen i skriftlig matematik på tirsdag. Laver en masse opgaver uden hjælpemidler, og jeg ved ikke helt, hvordan det går. Vil bare gerne have det overstået.

onsdag den 11. maj 2011

eBay

Jeg har gjort mit første eBay-køb! Uh. Jeg synes det er ret fedt, og er så overrasket over, hvor åndssvagt nemt det er. Meget farligt...

Og hvad har jeg så købt? Jo, ser I. I Matas er de begyndt at sælge O·P·I neglelakker, og hver gang jeg kommer forbi, er jeg lige nødt til at gå ind og kigge. Er nemlig blevet ret forelsket i idéen om en grøn neglelak (og som I kan se på min neglelaksamling, har jeg jo slet ikke nogen!) Og jeg læser jo en masse blogs og en masse blogdamer køber neglelakker over eBay, og det gør hende her også, og hos hende fandt jeg et link til denne eBay-sælger, som sender billig neglelak over søerne.

Jeg købte denne O·P·I neglelak, der hedder "Don't Mess With OPI", og billedet er lånt fra Garderobeskabet. Hvis I godt kan lide en masse neglelak, så kan I prøve at følge hende, for hun poster en del om det og har links til steder, man kan købe det osv.

Derudover købte jeg Essies "Matte About You" som er en topcoat, der gør neglene matte, og det synes jeg er en vildt cool effekt (se den in action her).

I alt blev det cirka næsten omtrent 100 kr. inkl. fragt. Jeg har ikke købt noget fra USA før, så jeg håber meget, jeg ikke skal betale moms og sådan noget, når det nu er over 80 kr. Vi får se.

Spændende, spændende! Engang prøvede jeg at melde min far til eBay, fordi han gerne ville have en fiskerhat, men det var virkelig besværligt, og nu er det bare gået så nemt. Sweet!

tirsdag den 10. maj 2011

Neglelakker

Ifølge mange blogs, så har Matas 20% på neglelak fra d. 12.-14. maj. Tænkte derfor at jeg passende kunne vise min egen lille samling, så har haft gang i verdens dårligste digitalkamera.

Mine neglelakker står farveordnet på en hylde og er flankeret af en tukannøglering. Nogle af dem har jeg fået, en af dem fandt jeg på vej hjem fra byen en aften og andre har jeg selv købt. Her får I et lille udsnit.

Det ser ud til jeg har ti neglelakker fra Depend. Jeg synes de holder OK, og de er billige og gode til at afprøve farver. Men det er nogle temmelig kedelige nogle i butikkerne for tiden.

Jeg er rigtig glad for min orange og min aqua neglelak fra H&M. De holder og dækker godt, synes jeg.

Jeg elsker den lilla neglelak. Jeg tror Gosh er mit yndlingsmærke, fordi børsterne er smalle, de dækker godt og de laver de fedeste farver lige nu. Og så er flasken også pæn.

Essie bliver lovprist af mega mange bloggere, men jeg synes ikke den holder særlig godt, og den dækker heller ikke specielt godt. Men den har nogle vildt gode børster! De næste fire er randoms fra Italien, og jeg kan godt lide det dér Yes Love, for de dækker godt, og er ret tykke i konsistensen, hvilket jeg godt kan lide. Den blå er måske lidt for tyk, men hvis man doserer rigtigt, så kan det sagtens gå. Den mørkelyserøde er min yndlingsneglelak, for farven er så fin, og så er den lidt mat, det synes jeg er ret charmerende. Glimmerdimmeren har jeg kun haft ovenpå en anden, og den ville kræve temmelig mange lag, hvis den skulle være alene.
Min topcoat er fra Maybelline, og jeg har aldrig haft andre topcoats, men jeg synes den fungerer fint og tørrer hurtigt.

Og lidt om hvordan jeg gør det; når jeg lægger neglelak, så gør jeg det typisk, når jeg ser en film eller tv-serie. Noget, hvor jeg ikke skal bevæge mig. Og jeg afsætter helst en time til det. Det er ret længe om at tørre, og så skal det hærde, og jeg hader, når jeg har lagt en pæn neglelak, og jeg så kommer til at strejfe et eller andet, så den bliver ødelagt. Hærdeprocessen er meget lang for mig, så jeg vil helst ikke gøre det inden jeg skal i seng, så der kommer dynemærker på. Jeg lægger som regel to lag og topcoat, men det kommer lidt an på, hvor tyk en lak det er.
Min neglelak holder typisk en uge inden den begynder at krakelere ude i enden. Jeg vil helst skifte den med det samme, men det er ikke altid, jeg gør det. Jeg synes en uge er ret lang tid, men det er rart, for så skal jeg ikke igennem den lange og besværlige proces så tit.

Så ja. Hvis der er noget, I gerne vil vide, så må I gerne spørge.

torsdag den 3. marts 2011

Sliklak

På fredag er der karnebal på gymnasiet og i den anledning skal jeg klædes ud som lakridskonfekt. Er det ikke skægt? For at peppe det lidt op, har jeg malet mine negle med striber, det har jeg ikke prøvet før, og det er ikke så flot, men idéen er vist til at forstå.

torsdag den 30. december 2010

Julegaver 2010 pt. II

Asos kjole fra min far og hans kæreste

Sort Asos kjole fra min farmor

Taske fra min fars kærestes mor

Asos armbånd + 2 x neglelak fra 13årsbror og 5årsbror

Blomstrede Asos sko fra min far og hans kæreste

2 x biografbilletter + 2 x drinksbilletter fra min fars kærestes søster og hendes familie

onsdag den 29. december 2010

Sølv til nytår

Jesus da, elegant billede..
Ville lige vise jer mine hænder med noget sølv og glitter på. Tænkte det kunne være meget passende til nytår og den slags. På min anden pegefinger røg det så alt sammen af, da jeg var i bad i morges, så det må lige fikses op. Den er fra Depend sidste år.

I går gik jeg på Søndersø, og nu er jeg lige kommet hjem fra at have gået på Nørresø. Men I skal nok slippe for at se 17 billeder af solen og søen, bare rolig.
Er kommet ud til min far og har fået gaver, dem skal I også se.

onsdag den 10. november 2010

Jeg har købt nye ting

16årsbror arbejder i centret hernede på gågaden, og i går aftes var der rabataften for de ansatte og familie og venner. Jeg havde inviteret Ida med til det, så vi gik derned kl. kvart over syv eller sådan noget.
Jeg købte nogle lidt kedelige ting, selvom jeg fandt DANSK bukser til 50 kroner (de var så bare alt for små og ret grimme), og jeg prøvede en rigtig fin støvet karamelfarvet oversize (det var mange adjektiver) skjorte fra Vila, men den sad mega underligt på mig.
Det endte med to af de dér gennemsigtige mapper, et kladdehæfte, en virkelig pæn lilla neglelak* fra Gosh, en cola og strømpebukser fra Tiger. Jeg ved ikke hvordan de dér strømpebukser er, men til 30 kroner er det værd at prøve. For ikke at tale om at jeg er i seriøs strømpebuksetørke. Er tit nødt til at dobbeltpakke, fordi det er så koldt, så de bliver brugt endnu hurtigere. De her er i 80 denier, så de kan måske holde til mere end mine normale 40.**

*shout-out til Linnea, hej Linnea!
**det bedste ved strømpebuksetykkelse er, at det lyder som et kodesprog. "20 den, nej puha nej, eller er 100 den måske ikke lidt overdrevet?"

tirsdag den 9. november 2010

Atlantis

Vil I da lige se noget spændende jeg læser. Ih altså. Gode gamle gymnasie. Sikke du kan holde mit humør oppe.
Har blågrøn neglelak på, og den er rigtig pæn. Har også høstet en del komplimenter på den (både uopfordrede, og så dem hvor jeg selv har sagt "er den ikke flot?").
Den ser blå ud, men er som sagt en fin glimtende blågrøn, som minder mig om sådan noget Atlantis. Og så passede den fint til min sløjfle. Jamen dog.

søndag den 26. september 2010

Jeg lavede smoothie til morgenmad

Ved I om man kan få en neglelak i den farve??

fredag den 27. august 2010

Blomsterbal i blomsterkjole

I skal også lige se mit tøj! Købte kjolen på Roskilde og har glædet mig så meget til at få den på! Egentlig skulle jeg slet ikke have taget den på endnu, for folk kommer først om nogle timer, men jeg skulle lige se om den stadig passede, og det gjorde den! Den er ret stram, så jeg vil ikke lige tage den af endnu, men det skulle jeg måske. Jeg ved ikke, om jeg skal tage de dér snore ud. Min barm bliver presset ret meget ind. Men nu har jeg løsnet dem lidt.
Den er også ret fin, når jeg drejer rundt, men det kunne jeg altså ikke tage billede af, uden der kom lidt rød trusse med!

Min neglelak købte jeg i Italien, fin og meget, meget lyserød!

lørdag den 7. august 2010

Festligt!

Håhå. Se nogle festlige negle jeg har fået mig. Det er den pinke og glimmeren fra mine ferielakker. Det er sgu lidt tacky. Men det er vel okay engang imellem.

tirsdag den 3. august 2010

Neglelak fra Italien

Vi var på sådan et tøjmarked en af dagene, hvor jeg købte ovenstående neglelakker til 1,50€ stykket. Det var meget varmt, så de har nok ikke haft det så godt, og jeg har ikke prøvet dem endnu, men de var vældig billige og pæne.

Argh, det ser forvirrende ud! Ikke helt gennemtænkt fra min side... Håber det giver mening alligevel.