Viser opslag med etiketten idé. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten idé. Vis alle opslag

fredag den 31. august 2012

Hvad skal jeg skrive om?!

Jeg har allieret mig med den tynde, langnæsede mand, fordi jeg har en anmodning til jer.

Jeg kan se på min statistik, at jeg får flest hits på de indlæg i stil med min 3.g guide, og gudskelov for det, for det er den slags indlæg, som jeg på alle måde elsker allermest at lave. Og også den slags, jeg bedst kan lide at læse. Meeeen det er jo begrænset hvor mange gymnasiefaglige guides man kan lave, så derfor vil jeg gerne høre, om der er nogen af jer, der har nogle idéer til, hvad jeg kan skrive om?

Det må gerne være guides, men det behøver det ikke at være (og så mange områder er jeg trods alt heller ikke ekspert indenfor – selvom jeg gerne skal lade som om). Det må også gerne være lister, sådan "Fem grunde til at alle bliver forelskede i One Direction" (sådan en har jeg faktisk lavet, bare på engelsk) eller "Top 10 tv-serier til din stenede søndag". Eller jeg kan se en film og kommentere på den, mens jeg ser den. Eller vise billeder af en masse af mine gamle celebritycrushes. Eller alt muligt andet. Er også frisk på at lave en Op&Ned-liste i stil med S.U.S.-pigernes.

Jeg vil bare godt have, at min blog bliver lidt sjovere. Den hedder jo Ting der sker i Lauras liv, men der sker ærlig talt ikke en skid for tiden, og jeg hader at se bloggen gå i stå bare fordi jeg ikke kan finde på noget af skrive om, og jeg gider altså ikke lave et helt indlæg hver gang jeg tager ny neglelak på.

Så hvis I har nogle idéer til sjove guides, lister, analyser eller hvad man nu ellers kan, så kom endelig med dem! Så lover jeg at gøre mit bedste for at efterkomme dem.