Viser opslag med etiketten klam. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten klam. Vis alle opslag

fredag den 20. august 2010

Creepshow

Da jeg gik ud på toilettet i går eftermiddag fik jeg et mindre chok. I vinduet stod denne porcelænsdukke med et noget... tvivlsomt pelsbælte. Jeg ved ikke, hvad den laver der. Da jeg var lille fik jeg flere porcelænsdukker af min farmor, fordi hun troede, jeg godt kunne lide dem. Jeg synes, det er lidt creepy at sidde og tisse, når der står sådan én der og kigger med. Ting der ligner mennesker, men ikke er det, hører ikke til sådan nogle steder.

I aften skal jeg til 18-års hos Maria og Ida. Sweet stuff.

søndag den 14. marts 2010

Baktusser



Her er et billede af min mobiltelefon med flot regnbue-baggrund (og pauseskærm af Nick Jonas), og den er ovenikøbet næsten helt ladet op og med fuldt signal. Imponerende.

Jeg købte den sidste sommer af min bror efter han havde haft den i 1,5 - 2 år, og hvis jeg kender Niels, så er den ikke blevet renset. Og det har jeg heller ikke. Så nu er den omtrent 3-4 år og er sikkert meget beskidt, for det bliver de jo.

Men hvordan renser man sådan én? Drypper man bare lidt sprit hist og her? Jeg gider næsten ikke bevæge mig ud i det. Men det skal jeg. Jeg bør i hvert fald.

Øv. Jeg kan overhovedet ikke lide den faktisk. Det er den alle havde på et tidspunkt, men jeg fik den efter de var gået videre til touchscreens og k17812718i og alt det dér hejs. Men jeg ved, jeg ikke gider købe en ny, før om meget, meget lang tid. Så den må hellere pudses lidt.

tirsdag den 17. november 2009

Så er jeg forresten syg i dag.

I går aftes hostede jeg rigtig meget og fik også kvalme på et tidspunkt. Så jeg var ligesom indstillet på ikke at skulle i skole i dag, og da min alarm ringede var det ikke blevet bedre. Så jeg sov igen og vågnede igen kl. 10, da jeg fik en sms.
Dagen brugte jeg på at se Gossip Girl (uuuh, drama!) og Amélie, som altid gør mig glad og inspireret.

Så gik jeg også glip af exit poll something, som vi skulle lave i samfundsfag. Og AP-prøve, men den skal jeg vel bare have en anden dag.

Selvfølgelig er jeg mega klam, men det må man godt.