Da jeg gik ud på toilettet i går eftermiddag fik jeg et mindre chok. I vinduet stod denne porcelænsdukke med et noget... tvivlsomt pelsbælte. Jeg ved ikke, hvad den laver der. Da jeg var lille fik jeg flere porcelænsdukker af min farmor, fordi hun troede, jeg godt kunne lide dem. Jeg synes, det er lidt creepy at sidde og tisse, når der står sådan én der og kigger med. Ting der ligner mennesker, men ikke er det, hører ikke til sådan nogle steder.
I aften skal jeg til 18-års hos Maria og Ida. Sweet stuff.

1 kommentar:
Jeg har faktisk også sådan en dukke, med store skinnende øjne og som bare er død uhyggelig. Der er altså et elelr andet over dem. Hm...
Send en kommentar