Viser opslag med etiketten mail. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mail. Vis alle opslag

fredag den 9. april 2010

Pernille Rosendahl laver cowboyderbukser

Det er nok ikke gået nogen nysgerrig bloglæsernæse forbi, at damen her har lavet nogle cowboybukser i samarbejde med Vila, som er inspireret af Coca Cola flaskerne, og som udkommer i dag, 9. april. Så hvorfor skriver jeg alligevel om det? Jo, dette er nemlig min første mail fra et PR bureau indeholdende en pressemeddelelse! Det er alligevel meget nice, synes jeg. Nu er jeg 'en af dem'. De skrev endda 'jer modebloggere'. Den er blevet sendt ud til rigtig mange (jeg google lige 'Pernille Rosendahl jeans' og der var satme mange indlæg!). Nå, men her er lidt fra pressemeddelelsen (uh!):

Pernille Rosendahl og VILAs designere har arbejdet tæt sammen for at skabe et par jeans, der passer til sangerinden og hendes fans. Knapper, syninger og pasform er blevet vendt og drejet, og resultatet er et par jeans med et touch af musik og et særligt Coca-Cola light twist. Jeansene sælges i en begrænset periode med start i april.

Pernille har lagt hjerte og sjæl i designet, der afspejler hendes passion for mode. Sangerinden er en stilsikker fashionista, som gerne vil dele sin passion med sine fans.

»Netop i Danmark er modebranchen langt fremme på beatet med mange talentfulde designere og brands. Derfor vil vi gerne drive helt nye og usete koblinger mellem vores brand og mode. Og som her spille på både mode og musik, hvor vi får en stor superaktuel sangstjerne og et ægte dansk modeikon til at spille sammen ,« siger Christian Sveigaard fra Coca-Cola light.


Jeg synes de er fine nok, lidt kedelige, men meget pæne. Jeg kan ikke så godt lide de dér hvide pletter, de sidder lidt mærkeligt. Men de klæder hende kraftedme godt, det må jeg sige! Og så er der vist nok en kode til gratis download af en sang på 'hangtagget' (det må være den der hvide en der stikker ud af baglommen) og det er jo egentlig meget sødt af dem. Hvis den er god.

mandag den 11. januar 2010

De blå farveblyanter

I aften skal jeg med min mor og Lasse ind og se nogle blå skabninger flyve på nogle drager af en art (apropos drager, så drømte jeg forleden, at der var en stor sort en af slagsen uden for mit vindue - shit, jeg var bange!), og det glæder jeg mig ret meget til. I 3D!

Gymnasietiden ligenu er fyldt med total afslapning. Jeg har ingen afleveringer, og jeg lærer ikke så meget i timerne. Men det er fint nok. Jeg har det hyggeligt.

OG - Penol har svaret! Se her:

Hej Laura.

Mange tak for din mail og for din interesse i Penol´s produkter.

Jeg kan godt huske de gennemsigtige etuier med farvestifterne og pencil. Jeg vil tro vi sidst havde dem omkring 1980.

Der har været tilløb til lignende produkter et par gange i min tid (pencils størrelse 0,5mm med tilhørende farvede stifter), men det er aldrig rigtigt blevet til noget.

Den type du taler om var jo med 2-3 mm tykke stifter, og den havde sine tilhængere udfra at man ikke skulle spidse farveblyanterne hele tiden. Modsat var der kunder der ikke gad skifte stifter i pencilen, hvergang de skulle skifte farve.

Jeg tror ikke nogen af vore faste fabrikker har dette produkt i produktion for nuværende - men sidst i denne måned skal vi tale med en del af dem - og vi vil da lige undersøge mulighederne.

Hvis der er noget i gang vil jeg holde dig orienteret.

Mvh

Lars


Er ganske tilfreds. Bedste svar jeg har fået hidtil.