Viser opslag med etiketten biograf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten biograf. Vis alle opslag

torsdag den 13. december 2012

Hobitten

Det her er et langt indlæg, men jeg har meget at sige.


I går tog jeg i biografen med mine favoritnørder (15årsbror og 18årsbror). Vi skulle se Hobitten, og det var fedt! Jeg havde hørt en del blandet, men jeg var meget begejstret.
Først må jeg lægge ud med at sige, at rygterne om kvalme pga. fordoblet antal billeder i sekundet er stærkt overdrevne. Hverken mine brødre eller jeg mærkede ubehag. Vi så den uden 3D, for det hader vi, så jeg ved ikke, om det var anderledes.

Men den var rigtig god, meget bedre end jeg havde turdet forvente. Alt fra bogen er med – jeg mener alt. Og så havde de tilføjet enormt meget. Adskillige subplots og baggrundshistorier. Man kunne virkelig mærke at de forsøger at milke* den så meget som muligt. Men det gør faktisk ikke noget. Tilføjelserne gør ligesom karakterene mere realistiske og komplette, og historien hænger bedre sammen. Nu vil jeg ikke afsløre for meget, men de har f.eks. tilføjet nogle karakterer som giver skubber historien fremad, og det giver ligesom en ekstra dimension. Tre film er virkelig meget for sådan en lille bog, så det bliver spændende at se om alle de mange subplots bliver ved med at være interessante. 15årsbror siger, at der er 170 sider af den oprindelige Hobitten, som ikke er med i den endelige bog, men som de åbenbart har fundet og puttet med i filmen. F.eks. noget sidehistorie med Gandalf. Så det hænger jo sammen, og er ikke alt sammen noget filmselskabet har fundet på, går jeg så ud fra.
Jeg syntes, det var en klar fordel at have læst bogen. Jeg var ikke ligeså begejstret for den som mine brødre, men jeg kunne godt lide at kunne skelne mellem bog og citronpresning*. Og det var skægt at se, hvordan noget fra bogen som jeg syntes var totalt åndssvagt, f.eks. det med ildkoglerne, fungerede godt i filmen.
Martin Freeman er den perfekte casting som Bilbo, jeg har simpelthen været så latterligt spændt på at se ham i filmen. Han er virkelig en ægte hobbit. Og han var rigtig dygtig. Selvom han faktisk ikke var vildt meget med, men som jeg sagde, går der meget tid med baggrundshistorier (Thorin, primært).

Det er meget sjovt at tænke på, at hvis de havde lavet filmen for ti år siden, så tror jeg ikke, de ville have delt den op, i hvert fald ikke i tre film. Og hvis de havde lavet Ringenes Herre-filmene nu, så ville de garanteret have lavet flere film af den samme bog. For nu har industrien opdaget, at det virker, og at folk godt gider det. De kunne sagtens have lavet én film af Hobitten, men det er jo klart, at de kan tjene flere penge, hvis de deler den op i tre. Det er skægt, hvordan det ændrer sig.

Tre timer er rigtig meget, men jeg var som sagt rigtig godt underholdt, og jeg kan klart anbefale jer at gå ind og se den. Også selvom I ikke har læst bogen. Men det er seriøst dyrt, vores billetter kostede 105 kr. hver, og det er sikkert dyrere, hvis man skal se den i 3D.


*dvs. tilføjelser som de har fundet på for at gøre den længere og således tjene flere penge.

onsdag den 24. oktober 2012

At gå rundt i Københavne toute seule

Da jeg kom torsdag eftermiddag tog Amanda og jeg ind til byen for at kigge. Amanda skulle hjem og gøre rent, men jeg blev inde i byen og gik laaaangt. Det er sikkert skidekedeligt for jer at se billeder af det, da nogle af jer jo nok bor der og ser på tingene dagligt. Så der er kun to fra den tur.

En af Søerne (spørg mig ikke hvilken) og det, jeg googlede mig frem til var Nyboder. Det er totalt skægt at se de ting i virkeligheden, som jeg har hørt og læst om. Jeg føler mig SÅ bondsk, når jeg er i København, selvom jeg efterhånden har været der en del gange. Jeg ved godt, at menneskene i princippet er de samme, men det føles virkelig anderledes.

Dagen efter skulle Amanda på arbejde, men jeg havde set, at der var en hvaludstilling i Botanisk Have, så der tog jeg ind. Det var fantastisk. Mange billeder + nørderi og følelser:

Et kranie fra en grønlandshval.
Hvalfostre.
Det her er fra den finhval, der strandede i Vejle. Meget lang! Kraniet der hænger i loftet er fra en kaskelothval. Og den store ting i den firkantede glaskasse er et hvalhjerte.
Kranier fra spækhuggere. Det til venstre er fra en hun og er vist ret nyt, og det til højre er fra en han og er fra 1935.
Tjek lige, hvor lille ham drengen er i forhold til kraniet!
Fra finhvalen. Hvaler stammer jo fra fra firbenede landpattedyr, og disse knogler er rester derfra. Det er så åndssvagt fedt.
Et kranie fra en blåhval. Grønlandshvalens kranie ser større ud, men det er fordi, den er mere 'kompakt', mens blåhvalen er meget langstrakt.
Knogler fra finhvalens finne.
Barder.
Model af størrelsesforholdet mellem en kaskelothval, grønlandshval og et menneske. Kaskelotter har jo det dér meget store, firkantede hovede, men skelettet ser slet ikke sådan ud. Det er fordi, hele hovedet er fyldt med spermacetolie, som de blev jaget meget efter i gamle dage.

Det var fuldstændig utroligt. Jeg ved ikke, om I kan se det, men det var ikke vanvittigt stort, men jeg brugte alligevel over en time derinde. Fordi det var efterårsferie, var der nogle opgaver, som overvejende var henvendt til børn. Jeg var også den eneste, som ikke var forælder eller under 10. Der var en rundvisende biologistuderende, og jeg spurgte om de dér opgaver også kunne laves af en tyveårig. Så gav han mig en om ens holdning til hvalfangst, som jeg lavede.
Jeg tror ikke, jeg kan forklare, hvor vildt det var for mig. Jeg blev også meget overrasket over mig selv, for jeg var ved at græde flere gange, og da jeg gik, havde jeg helt ondt i kæben. Jeg var virkelig som et lille barn og jeg tror, jeg havde de største øjne, der ikke kunne se alting hurtigt nok. Men det var så fedt at interessere sig så meget for noget, og så have en hel hal kun med det og en masse nye ting at lære. Jaeh. Fuck. Det var stort. Jeg bliver helt overvældet af at tænke på det nu. Jeg har aldrig prøvet sådan noget før, og jeg forstår det ikke helt.
Udstillingen lukkede i søndags, så det var meget heldigt, at jeg lige nåede at se det.

Bagefter gik jeg igen en laaaang tur.

Det gode ved at have en iPhone er, at man hele tiden har en GPS og internet. Så jeg satte mig ind i Kongens Have for at finde et museum, jeg kunne besøge. Jeg bestemte mig for Københavns Museum, som ligger på Vesterbrogade. Så der gik jeg hen mod.

Men jeg nåede aldrig så langt, for så gik jeg forbi Imperial og tænkte "jeg kan sgu da også gå i biografen." Så det gjorde jeg. Helt alene! Det har jeg aldrig prøvet før. Men det var meget cool. Jeg så Lawless, som var ret cool. Absolut ikke en film, jeg havde planlagt at se i biografen, men jeg var glad for, at jeg så den. Og så synes jeg også, det var ret fedt at gøre sådan noget helt spontant. De har nogle mega fede sæder! Det kunne I lære noget af, Viborg.

Ad flotte omveje gik jeg til Kongens Nytorv og tog metroen til Amager ud til Amandas lille deli. Senere tog vi hjem til Marias fødselsdag og så i byen.

Så gik vi pisselangt for at få nogle pomfritter. Men de var helt klart det værd!

Jeg havde en virkelig god tur. Og tænk engang, jeg købte slet ikke noget. Ikke andet end to postkort ved hvaludstillingen.

tirsdag den 27. marts 2012

Jeg har meget svært ved at tænke skoleagtigt for tiden

Jeg skal aflevere AT på fredag, men jeg har virkelig svært ved at tage mig sammen. Linse og jeg mangler alligevel okay meget. Mañana.

I dag tog jeg direkte fra skole på arbejde, så jeg er først kommet hjem nu. Det går bedre og bedre, jeg er faktisk ved at have helt styr på alle de forskellige ruller. Men jeg har så også været der fem gange på en uge, det har nok også hjulpet på det. Nå. Jeg er ret træt nu, og derfor kan jeg ikke rigtig byde på et bedre billede...

I går var Dorthe og jeg i biografen for at se THE HUNGER GAMES. Jeg havde glædet mig ubeskriveligt meget, det var helt ufatteligt, og den var vildt god! Gå lige ind og se den! Jeg synes virkelig den respekterede bogen samtidig med at den tog sig nogle friheder, som bare passede ind. Og de havde gjort et rigtig godt stykke arbejde med at vise alle de mange kontraster i det her univers, som historien foregår i. Castingen var jeg måske ikke helt enig i, men jeg synes især Jennifer Lawrence, som spiller hovedrollen Katniss, gjorde det helt fantastisk! Hun var virkelig god til at vise Katniss' følelser, og man kan totalt huske det fra bogen. Jeg kunne godt lide, at hun ikke var fortællerstemme, ligesom i f.eks. Twilight, for det gjorde, at man var nødt til at sætte sig meget mere i hendes sted, hvis I forstår? Og så muliggjorde det også, at man kunne vise scener, hvor hun ikke var med, hvilket var med til at skabe en mere nuanceret og dybdegående film.
Synes jeg.
Ej, men den var virkelig god, GO GO GO!

søndag den 25. marts 2012

Stille dag

Er på arbejde, og her sker ikke noget. Så I får lige lidt live mobilblogging.
I går var jeg i Karup for at spise tærte og gå i biografen. Tærten var HERRELÆKKER og det er filmen sikkert også, men vi fik den ikke set, for der var nogle problemer med deres servere. Så vi fik en kæmpe pose popcorn, fribilletter og så tog vi hjem til Dorthe og så film i stedet.

Og nu er jeg tilbage i sushibaren og har haft måske 4 kunder på tre timer. Men jeg har fået is! For tredje dag i træk... Men jeg var altså i fitness i formiddags så....

Her er lidt billeder.

lørdag den 24. marts 2012

Is

Jeg sagde jo forleden, at jeg slet ikke havde fået is denne sæson. Ææh... det fik jeg vist lavet godt og grundigt om på i går og i dag. Efter skole i går fik Linse og jeg is fra det nye sted nede på torvet, Okkels, og det var sgu meget godt. Her er det chokolade og After Eight. Men de har ikke nogen karamel, det er jeg altså ikke helt tilfreds med...
Kl. 16 tog jeg på arbejde og så lavede jeg ellers sushi i 4 timer. Der var vildt travlt, og der var noget at lave hele tiden. Men det var faktisk ret sjovt. I morgen skal jeg også på arbejde.

Har brugt det meste af dagen indtil videre på at lave AT med Linse, først på biblioteket og så på café. Jeg HADER AT, jeg tror virkelig, at det her er et af mine værste forløb, det er virkelig trægt og irriterende. Bagefter var jeg oppe på arbejdet for at kigge på vagter og på vej hjem mødte jeg min mor, hendes kæreste og 18årsbror. Og så fik jeg lige en is med dem. Woop woop. Fik chokolade og lakrids. Jeg spiser faktisk aldrig frugtsmage, jeg synes ligesom, det er "spild af is". Jeg kan jo bare spise noget frugt, hvis jeg gerne vil have den smag. Men jeg kan ikke altid bare spise chokolade, After Eight, eller lakrids.  Eller, det kan jeg jo godt, men ikke på samme måde.

I aften skal jeg til Karup for at spise tærte og i biografen for at se "Extremely Loud & Incredibly Close." Og dét glæder jeg mig til!

søndag den 30. oktober 2011

En opdatering

Åh, det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har skrevet noget. De sidste Londonindlæg mangler stadig – føles som virkelig lang tid siden, jeg var der!

Jeg brugte jo onsdag–fredag i Århus, hvor jeg var i studiepraktik på Biologi på universitetet med Ida og Freja. Det var nogle rigtig gode dage, men jeg ved stadig ikke, om det er det, jeg skal bruge Resten Af Livet på. Jeg var til forelæsninger om bl.a. svamperiget, hvaler, molekylær gastronomi, i laboratoriet for at fremstille noget DNA til PCR og på ekskursion til Marselisborg Lystbådehavn hvor vi skulle undersøge mudder fra bunden og kigge på dyr og bakterier i mikroskoper. Og så var der afterstudytilbud, hvor vi spiste aftensmad arrangeret af universitetet.
Det var en rigtig fed oplevelse, og især også at opleve universitetet og hvordan det er indrettet. Det er helt klart noget, jeg kan anbefale jer at gøre!

Billedet er fra i går hvor jeg var til Halloweenhygge hos Dorthe. Hende, Ida og jeg skar græskar og så Sleepy Hollow og The Holiday. Og ved I hvad, vi også gjorde? Vi kørte ud til en grusvej, hvor der ikke kommer nogen, og ved I så hvad? Jeg kørte bil! Det er ikke noget, jeg har prøvet før, og det var virkelig sjovt! Uh, jeg gad godt lige have råd til et kørekort – 17årsbror har meldt sig til det. Voksent menneske.

Det er jo Den Store Biografdag i dag, og jeg skal ind og se Tintin i aften. Det skal nok blive spændende.

torsdag den 8. september 2011

Briller

Min mor spurgte, om jeg ville med i biografen og se Dirch, så vi var afsted i forgårs. Det var en meget god film, selvom den var temmelig lang, og der var mange referencer, jeg ikke fattede før bagefter, hvor min mor fortalte mig om dem.
Det regner jo hele tiden, og jeg er begyndt at have mine briller med i skole, og jeg havde dem også på, da vi gik til og fra biografen. Det er et smart tip, jeg godt kan give videre! Skaf jer nogle hipsterbriller med glas uden styrke, og hav dem på når det regner eller sner – så løber jeres mascara ikke ud! Jamen, er det dog ikke smart!

I aften skal jeg til Karup for Sarah F har inviteret hele klassen på græsk mad. Cooooool. Jeg mødtes også med min franskelev i dag for lige at finde en dag, jeg kan hjælpe ham - han har tænkt sig at betale mig big bucks. Så håber jeg, jeg er dygtig nok.

torsdag den 14. juli 2011

Der er ikke mere

Åh gud. Man kan ikke blive forfatter hvis man ikke kan beskrive følelser, vel?

hilsen en der ikke kunne overskue at google sig frem til et bedre billede

onsdag den 12. januar 2011

Grøn og blonder

Ugh. Jeg hader mit tøj for tiden. Det er så keeedeligt alt sammen. På trods af åndssvagt klædeskab syntes jeg alligevel det blev OK i dag. Den grønne skjorteting har reddet mig mange gange, og så tog jeg lige noget blondebolero på, bare for at prøve.

I aften skal Kamilla og jeg i biografen og se 'Due Date'. Vi var ude at spise med Kalle sidst i december, men vi har ikke været sammen bare os to i evigheder. Så det bliver hyggeligt.

lørdag den 20. november 2010

Harry Potter

Onsdag var jeg til snigpremiere på Harry Potter and the Deathly Hallows. Det var en lidt fesen snigpremiere, for det var kun 4 minutter tidligere end den egentlige premiere kl. 23.59.
Det var en virkelig, virkelig god film. Mange detaljer og rimelig tro mod bogen. Jeg synes det er ret godt, den er blevet delt op i to, for der kommer mange flere ting med. Det' nice.
Jeg flæbede også en del.

Hvis I ikke har set den, så gør det!

søndag den 12. september 2010

Den gode weekend

Har haft en herrehyggelig weekend. Fredag aften kom Amanda og så spiste vi pizza. Bagefter autotunede vi os selv med god musik. Lørdag tog vi ned i byen og kiggede, bagefter gik vi i biografen og så Step Up 3D (som var rigtig god, selvom jeg ikke er fan af 3D). Så gik vi ned og så mit gymnasie og ned til søen. Så så vi Notting Hill og efter aftensmaden cyklede vi ud til McDonald's efter McFlurry med Oreos. Det smagte syyygt godt! Desværre var min cykel punkteret, da vi skulle til at hjem, så vi måtte trække. Og der var så mange snegle og det sagde hele tiden knasknasknas under mine gummistøvler.
Så tog hun hjem i formiddags og resten af dagen har jeg brugt på at lave lidt lektier, sove og se beautyvideoer på YouTube. Efter aftensmad mødtes jeg med Alisa, der skulle i sol. Hun havde en masse at fortælle vedrørende noget drengestads jeg går og funderer over, så det fik vi også lige klaret.
Så alt i alt har det været en fabelagtig weekend!

P.S. Jeg byttede frynsekjolen. Der var desværre ikke økonomi til det.
P.P.S. Amanda gav mig den bog på billedet! Hun var i London og så købte hun den til mig i fødselsdagsgave. Wauw, søde Doctor.

onsdag den 8. september 2010

Slåomnederdelen - en revival

Er stadig syg. Æv.
I dag har jeg haft slå-om-nederdel på. Det er der vist ikke nogen, der har gået i siden engang før årtusindskiftet. Men det lavede jeg om på i dag med min mors gamle blå, strikkede (!) slå-om-nederdel fra Noa Noa i brokademønster. Åh, det lyder ikke godt! Men den er OK.
I dag var der optagelsesshow til festudvalget. Det er som om, at folk tror, at de kan komme med, hvis de smider tøjet. Men det virker sikkert også.

I aften skal jeg i biografen med min mor og 13årsbror og se Toy Story 3! Hep-hey!

torsdag den 15. juli 2010

Jeg har været i biografen

Her til aften var jeg i biografen med Lea (hej Lea. Tak fordi du spurgte mig, også selvom jeg ikke var videre begejstret) og se Eclipse. Nu er det sådan, at jeg tidligere har været meget stor Twilight fan (klik på 'Twilight'-tagget herunder og se, hvad jeg ellers har skrevet om emnet), men her på det seneste er jeg virkelig begyndt ikke at bryde mig om det. Faktisk var jeg ikke engang sikker på, at jeg ville tage i biografen og se den nye, medmindre jeg blev spurgt, jeg havde ikke tænkt mig at opsøge det selv. Men så var det at Lea spurgte om vi skulle se den, og hende savner jeg jo, og jeg har jo set de andre film... så jeg sagde ja tak.

Jeg kan ikke helt sige om den var god eller ej. Det er lidt sært, men jeg kunne intet huske fra bogen. Derfor kan jeg ikke helt sammenligne dem, men den var da ok. Ikke verdens bedste film, bevares, men til at holde ud.

Edward var ikke så flot i denne film, så her er et billede af Bellas far. Han er en flink fyr.
Jeg synes bare, det er virkelig sjovt, at for halvandet år siden var jeg ved at dø over Edward og jeg meldte mig ind i en gruppe på Facebook, der hedder 'Because I read Twilight I have unrealistic expectation in men' og nu kan jeg virkelig ikke lide det. Skørt som tingene ændrer sig. Tilgengæld er jeg ikke vokset fra Jonas Brothers og andet Disneystads...

mandag den 17. maj 2010

Så er der nazi på programmet

Jeg blev spurgt om jeg kunne komme på arbejde fra 15-19. Joooh... det kunne jeg vel nok. Så der tilbragte jeg min eftermiddag. Det var også okay. Så fik jeg lige lidt flere penge til... ting.

I aften skal min mor og jeg i biografen og se den film jeg og en masse fra efterskolen var statister i i september. Jeg er ret spændt på at se den. Det er ikke så meget selve filmen, jeg vil se, mest min egen scene. Hæhæ. Jeg håber sgu man kan se mig. Det er festscenen, hvor der er en masse der heiler. I traileren kan man se Morgan fra efterskolen stå og være vred nynazist.



Today I went to work, and later my mum and I are going to the cinema. We're going to see the film in which I was an extra, so I really hope they haven't cut me out!

fredag den 14. maj 2010

For 12 timer siden spiste jeg morgenmad

Stod op kl. 5 og var på arbejde fra 6 til 12. Prøvede at sove, da jeg kom hjem, men jeg kunne ikke tænke på andet end rundstykker og italienske landbrød og knitrende papirsposer, så det blev ikke til så meget.

I aften skal jeg i biografen med Lea og se The Last Song. Vi har planlagt det sådan, at det er ret sent, så de små piger er lagt i seng. Hæhæ. Det bliver nice.

mandag den 11. januar 2010

De blå farveblyanter

I aften skal jeg med min mor og Lasse ind og se nogle blå skabninger flyve på nogle drager af en art (apropos drager, så drømte jeg forleden, at der var en stor sort en af slagsen uden for mit vindue - shit, jeg var bange!), og det glæder jeg mig ret meget til. I 3D!

Gymnasietiden ligenu er fyldt med total afslapning. Jeg har ingen afleveringer, og jeg lærer ikke så meget i timerne. Men det er fint nok. Jeg har det hyggeligt.

OG - Penol har svaret! Se her:

Hej Laura.

Mange tak for din mail og for din interesse i Penol´s produkter.

Jeg kan godt huske de gennemsigtige etuier med farvestifterne og pencil. Jeg vil tro vi sidst havde dem omkring 1980.

Der har været tilløb til lignende produkter et par gange i min tid (pencils størrelse 0,5mm med tilhørende farvede stifter), men det er aldrig rigtigt blevet til noget.

Den type du taler om var jo med 2-3 mm tykke stifter, og den havde sine tilhængere udfra at man ikke skulle spidse farveblyanterne hele tiden. Modsat var der kunder der ikke gad skifte stifter i pencilen, hvergang de skulle skifte farve.

Jeg tror ikke nogen af vore faste fabrikker har dette produkt i produktion for nuværende - men sidst i denne måned skal vi tale med en del af dem - og vi vil da lige undersøge mulighederne.

Hvis der er noget i gang vil jeg holde dig orienteret.

Mvh

Lars


Er ganske tilfreds. Bedste svar jeg har fået hidtil.