I dag havde jeg musik, hvor vi lærte om stemmetyper og registre. Og vi hørte forskellige stemmer og skulle gætte på, hvad der var hvad. Jeg var ret dårlig til det. Troede bl.a. at en drengesopran og en kontratenor begge var en koloratursopran. Ih altså, Laura!
Men det var skægt.
Da jeg kom hjem prøvede jeg at se, hvor højt jeg kunne gå op og om jeg var udstyret med et lavregister, men det tror jeg desværre ikke jeg er blevet skænket, da jeg overhovedet ikke kunne holde tonen og nærmest hvæsede, når jeg kom så højt op som muligt. Selvom jeg blev lidt overrasket over det, jeg kunne lidt mere end jeg forventede. Det var jo godt nok.
Jeg bliver altid så inspireret af musik, så her til aften har jeg hørt den dér fra Tryllefløjten og ladet som om det var mig, der sang. Det er lidt svært at mime, når man ikke ved hvad der bliver sunget, men det er dér pipfuglefløjt kan man sagtens gøre det til.
Det er det sejeste at kunne i hele verden.
