New York City

Jeg er lige nødt til at dele dette nummer, som det mest fantastiske afsnit af Gossip Girl sluttede med i går. Jeg er jo ikke dum, jeg ved godt, at chancen for at I rent faktisk klikker på det er forsvindende lille (jeg gør det næsten aldrig selv i hvert fald), men jeg havde en lidt træls aften i går med en masse fremtidsforvirring, men denne lille, fine sag (og Dan & Blair) gjorde det hele lidt bedre igen. Det var i hvert fald lige, hvad jeg trængte til.

I kan jo evt. bare åbne i en ny fane og så fortsætte jeres bloglæsning (;

Jeg er faktisk gået i seng

Blev overvældet af en meget pludselig og stærk trang til at høre denne her. Meget inspirerende.

God sang

Det er jo som bekendt pænt koldt udenfor, og det bliver snart mørkt. Så her er en lille service-sang, som er rar at smile af.

Høje fløjt

Jeg var faktisk lige ved at droppe det her indlæg, fordi jeg tænkte, at det var alt for kedeligt. Men det er jo ligemeget. Kedeligt og average er skægt noglegange.

I dag havde jeg musik, hvor vi lærte om stemmetyper og registre. Og vi hørte forskellige stemmer og skulle gætte på, hvad der var hvad. Jeg var ret dårlig til det. Troede bl.a. at en drengesopran og en kontratenor begge var en koloratursopran. Ih altså, Laura!

Men det var skægt.

Da jeg kom hjem prøvede jeg at se, hvor højt jeg kunne gå op og om jeg var udstyret med et lavregister, men det tror jeg desværre ikke jeg er blevet skænket, da jeg overhovedet ikke kunne holde tonen og nærmest hvæsede, når jeg kom så højt op som muligt. Selvom jeg blev lidt overrasket over det, jeg kunne lidt mere end jeg forventede. Det var jo godt nok.

Jeg bliver altid så inspireret af musik, så her til aften har jeg hørt den dér fra Tryllefløjten og ladet som om det var mig, der sang. Det er lidt svært at mime, når man ikke ved hvad der bliver sunget, men det er dér pipfuglefløjt kan man sagtens gøre det til.

Det er det sejeste at kunne i hele verden.