Viser opslag med etiketten støvler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten støvler. Vis alle opslag

søndag den 28. november 2010

Tillykke Ida

I dag bliver Ida 18 år, så selvfølgelig skulle vi i byen i nat. Vi tog på Daisy, da klokken var over midnat, hvor vi fik indgangsdrinks og gratis champagne. Sweet.
Vi dansede en masse og drak også en del. Der var også nogle jeg kendte, og jeg har fået en ny Facebookven og en ny kontakt på min telefon. Så det var jo godt.
Vi fik en drink, der hed nordlys. Den var ret god. Så her er et billede af noget ægte nordlys.

Ida havde købt nogle støvler, som hun ikke kunne passe. Så dem fik jeg. Er det ikke dejligt? De er helt vildt flotte, og jeg havde dem på om aftenen. Hun betalte også alle mine drinks. Må hellere finde på en måde at gøre gengæld på, når det jo er hendes fødselsdag.

fredag den 15. oktober 2010

Jeg har støvler og bukser på

I går var jeg som sagt nede ved badebroen og tænkte, at det så lidt pænere ud med bro under skoene end gråt gulvtæppe, når jeg skulle vise mine Pariserstøvler.

Jeg er rigtig glad for dem, og jeg synes de er helt vildt fine. De kostede 25€, og jeg spurgte om jeg måtte få dem til 15, men det måtte jeg ikke. Men jeg måtte godt få et gratis tørklæde (det er det, jeg har i håret her), så det var ikke helt spildt. Og se, jeg havde bukser på (og det har jeg også i dag) - det fik jeg hele to overraskede kommentarer på.

I dag skal jeg til et musikarrangement og i morgen formiddag skal jeg på efterårsferie! Jeg skal besøge nogle efterskoleveninder ligesom jeg gjorde sidste år. Jeg glæder mig rigtig meget til at se folk igen. Sådan en nomadeuge er altså helt vildt rar, jeg føler mig rigtig "ung", kan I følge mig? Får så ikke lavet så mange afleveringer. Men dem kan jeg vel lave i toget.

torsdag den 2. september 2010

Fin hygge

Hat, sweater, støvler

I forrige weekend fik jeg noget tøj af min far: fire skjorter og en stor uldsweater. Den ligner lidt denne her, bare større og med læderlapper på skuldrene og albuerne (som så sidder på underarmen af mig, fordi den er så stor). Jeg prøvede den med sort hat og sorte strømpebukser, og det så rigtig fint ud. Bestemt noget, der skal udvikles på, når det bliver lidt koldere.
Nu går Støvlejagten ind! Sidste år havde jeg MANGE problemer, men fandt endelig nogle, som kun holdt én sæson. Ak ak. Må ud at lede!

fredag den 12. februar 2010

Acne envy

Der er en pige oppe på gymnasiet, som spankulerer rundt i dem her. Jeg aner ikke, hvem hun er, for jeg kigger kun på skoene. Jeg synes godt nok de er nice. Helt enkle og elegante.

Acne, 2595 kr.

torsdag den 29. oktober 2009

Arrival of ze boots!










Jeg ved ikke, hvorfor kvaliteten er sådan noget pis. Øv altså. Men de er fine! Skal lige vænne mig til dem, og vidste ikke der var hæl, men det går.
Mit tastatur fucker herremeget ligenu.

søndag den 25. oktober 2009

Så har jeg kraftedme fundet nogle!

Nu har jeg endelig fundet vinterstøvler! De er næsten tro kopier af nogle Chloé-støvler, og de er ikke i ægte læder. Men jeg kan leve med det. Jeg synes de er rigtig fine.
Fandt dem på smartgirl.dk, af alle steder...

Viser dem, når de kommer :)

LOOKBOOK.nu

Til dem, der ikke ved hvad det er, så er det en side, hvor man kan uploade billeder af sine outfits og så kan man blive hypet. Det er ret hovskisnovski, man er nødt til at blive inviteret eller have en lækker fashionblog. Jeg har faktisk en profil, min roommate fra efterskolen havde en profil og inviterede en pige, som inviterede en pige, som inviterede mig. Men jeg har ikke uploadet noget.

I min desperate jagt efter vinterstøvler, tænkte jeg at det var et meget godt sted at finde inspiration. Så det håber jeg det gør.

tirsdag den 6. oktober 2009

Jeg har besluttet noget.

At de dyre støvler fra Topshop ikke skal være mine. Desværre. Risikofaktoren er alt for stor til mit lille hjerte. Det samme gælder for de andre Topshop-støvler.
Ak ak.

I går til blogger-eventet så jeg nogle støvler, som der var 40% rabat på. Men jeg købte dem ikke. Det var alt for tidligt og for hurtigt. Men jeg overvejer dem lidt. Ej hallo, så er de ikke engang på hjemmesiden. Så kan det også bare være ligemeget, nå!

Burde egentlig bruge mine tastaturkræfter på min kemirapport. Som skal afleveres first thing in the morning!
GO LAURA GO!

onsdag den 30. september 2009

Eller dem her?

Jeg så Marie fra afashiontale.dk med de her støvler fra Topshop.
Jeg synes dem, jeg allerede har postet er pænere, men de her er billigere og ligner lidt. Og de ser virkelig flotte ud på hende. Men knap så pæne på Topshops billede. Klik her, for at se hende med dem på.

Topshop, £70,00

What to do, what to do.



P.S. I sidste indlæg skrev jeg at jeg prøvede om jeg var udstyret med et lavregister. Jeg mente naturligvis et kortregister. Jeg er jo ikke nogen mand.

mandag den 28. september 2009

Helt bestemt en dejlig aften

Jeg har tilbragt en god del af aftenen (hvilket selvfølgelig betyder det hele, men lyder lidt federe) i min seng med lektier og computer. Og islandsk musik, hvor er det lækkert.

Har bl.a. læst en masse MLIA og skrevet med Amanda. Og nu skal jeg snart i seng. Har flettet mit hår, så hvis jeg er heldig har jeg fine bølger i mit hår i morgen, når jeg vågner.

Og så har jeg måske fundet efterårsstøvler. Men de er lidt dyre.
Åh, altså de overvejelser. Altid klar til at angribe en stakkels pigehjerne.

Topshop, £125

De minder lidt om nogle Chloé støvler, tror jeg det var.
Hm, jo mere jeg kigger på dem, jo bedre kan jeg lide dem. Jeg synes snuden er rigtig fin og bootstrap'sene er meget pænere end mange andre jeg har set. Min mor sagde hun ville betale 2/3 af dem. 2 seks, jeg tjekker lige hvor meget det bliver i danske penge. 2 seks, som om det betyder noget? Det er jo ikke live, det her, Laura. Nå, men jeg tjekker lige. 1.007,87 kr. Og så fragt oveni. Men de er bare pæne. Og med plads til sokker. Og de passer til alle mine ting. Og man kan både have bukser og strømpebukser på.

Altså altså. Ligenu skal det være dem. Men jeg ved det ikke!

mandag den 31. august 2009

Hej efterår, så kunne du være her!

I morgen er det d. 1.september, eller som vi kender den bedst, den første efterårsdag! Og som det kedelige menneske jeg er, har jeg glædet mig rigtig meget. For ærligt talt, så vil jeg langt hellere have tykke sokker og strømpebukser på under mine kjoler end bare ben, der alt for tydeligt viser min bleghed og myggestik.
Men men men...! Så er der det evindelige spørgsmål om garderobe. For jeg føler mig slet ikke klar.
Jeg mangler:
- Støvler
- Varme trøjer
- En sort nederdel
- Sokker
- Strømpebukser
- En cardigan i en flot farve
Min mor og jeg var i H&M i dag, og jeg fik købt et par strømpebukser. Og der var en skønskøn cardigan i mørkerød, men jeg lod den hænge(!) for den skulle vaskes på sart og den så ud som om den hurtigt ville blive forvasket. Fornuftigt, Laura. Men jeg mangler stadig en cardigan.
Det helt store spørgsmål er støvlerne. Jeg har lidt et billede af dem i mit hovede, men det er så sindssygt svært at finde noget, der lever op til det. Må nok kigge lidt endnu. Der er trods alt stadig tid til at bruge mine tynde gårdssangersko.
Uh, hvor jeg glæder mig til at bruge min frakke!