fredag den 15. oktober 2010
Jeg har støvler og bukser på
Jeg er rigtig glad for dem, og jeg synes de er helt vildt fine. De kostede 25€, og jeg spurgte om jeg måtte få dem til 15, men det måtte jeg ikke. Men jeg måtte godt få et gratis tørklæde (det er det, jeg har i håret her), så det var ikke helt spildt. Og se, jeg havde bukser på (og det har jeg også i dag) - det fik jeg hele to overraskede kommentarer på.
I dag skal jeg til et musikarrangement og i morgen formiddag skal jeg på efterårsferie! Jeg skal besøge nogle efterskoleveninder ligesom jeg gjorde sidste år. Jeg glæder mig rigtig meget til at se folk igen. Sådan en nomadeuge er altså helt vildt rar, jeg føler mig rigtig "ung", kan I følge mig? Får så ikke lavet så mange afleveringer. Men dem kan jeg vel lave i toget.
onsdag den 13. oktober 2010
€€€
tirsdag den 12. oktober 2010
Je parle un peu français pt.4
mandag den 11. oktober 2010
Je parle un peu français pt.3
søndag den 10. oktober 2010
Je parle un peu français pt.2
lørdag den 9. oktober 2010
Je parle un peu français pt.1
I får dem i flere dele, for der er ret mange!
mandag den 4. oktober 2010
lørdag den 2. oktober 2010
Hej igen venner
Kom hjem fra Paris seeent i går. Jeg har haft det så sjovt, og jeg skal nok fortælle en masse senere. Nu vil jeg spise en macaron, som jeg købte i går. Jeg købte fire, men spiste kun én, fordi jeg var så mæt efter at have spist pomfritter og verdens bedste crêpe. Så jeg puttede de tre andre i min kuffert og de er naturligvis lidt smadrede nu.
Vi ses senere, mes amis! Hvordan har I haft det?
mandag den 27. september 2010
Hej igen Paris
Har ikke forprogrammeret nogle indlæg, så I må holde til lidt stilhed indtil på fredag. Eller, jeg skriver først lørdag, for jeg er i Danmark meget sent fredag aften.
Hej hej søde mennesker!
mandag den 24. maj 2010
Aaaw!
Det er et skønt billede det her; Paris, baby og tårnhøje sko - what's not to like?
Det er vist nok fra hendes egen hjemmeside... I think.
I really like Nicole Richie, and this picture is so cute.
søndag den 4. april 2010
Paris - Episode #5
30/3/10 kl. 16.24 – CDG Lufthavn
I går fandt jeg tilfældigvis de andre en halv timer før, og så spiste vi is, inden vi tog op til Montmartre og Sacre Coeur. Derefter tog vi hjem og så ud på en herrehyggelig restaurant med en helt vildt dejlig tjener. Jeg fik crème brulée, det smagte meget godt, men det fylder ret godt.
I dag har vi været med bus til Marais og så tilbage til hotellet for at hente bagage.
Jeg er ved at blive syg. Har ondt i halsen og snotter og mit hoved er ved at blive tungt. Og jeg GIDER ikke på arbejde i morgen! Jeg skal også i sommerhus i morgen… det gider jeg sådan set heller ikke. Jeg håber virkelig, der er trådløst internet!
//L
Oppe fra Sacre Coeur.
30/3/10 kl. 16.49 – CDG Lufthavn
Har lige spist en sandwich, som var sjasket til i sennep. Ikke lige mig. Udover at spise er der ikke meget, man kan lave i en lufthavn. Her er derfor en liste:
FOLK SOM (VISTNOK) IKKE ER FRANSKE, MEN (MED LIDT GOD VILJE) GODT KUNNE VÆRE DET:
Adrien Brody
Orlando Bloom
Outlandish (især Ham Der Synger og Ham Den Ligegyldige)
Basim
Emmy Rossum
Kirpigens mor
Alicia Keys
Ole Stephensen
Eva Kruse
Min faster
Min kusine
Ida Corr
30/3/10 kl. 17.55 – CDG Lufthavn
Jeg har aldrig prøvet at blive kaldt over højtaleren. Jo, i Føtex, men der arbejdede jeg jo. Men de har lige kaldt os over højtaleren, har ’Bjarke’ skulle gå til en eller anden skranke. Fuck, jeg freakede! Det er nu ikke noget mega slemt; flyet til Amsterdam, hvor vi skulle skifte til Billund er forsinket, så vi skal herfra Paris til København og så til Billund. Og så er vi et kvarter senere hjemme eller sådan noget. Jeg håber virkelig, de kan finde ud af bagagen. Selvom den gule jakke måske ikke er så flot, vil jeg gerne have den med hjem alligevel. Og alle mine andre ting. Mor og Niels står stadig deroppe og snakker.
Jeg har lige set en kvinde med hår til under bagdelen.
//L
Hvad der videre skete:
Det var så ikke et kvarter senere, det var to timer. Og bagagen var blevet sendt til Amsterdam. Som jeg havde forudset. Ydermere glemte min mor sin rygsæk i lufthavnen, så vi var nødt til at løbe tilbage efter den i silende regnvejr, lige da vi var næsten nede ved bilen, som selvfølgelig holdt allerlængst væk på parkeringspladsen. Vi fik bagagen den følgende aften, så det kunne have været værre. Men det var stadig ikke skægt.
Alle billeder kan ses her.
Paris - Episode #4
Jeg har aldrig været et sted så hipt og fancy som Colette. Jeg kan slet ikke følge med, når alle er så smarte. I det mindste var der lidt jeg kunne være med på, så jeg købte Facehunters bog. Så har jeg også været lidt hip. Jeg følte Colette havde brug for et separat indlæg, så jeg slutter her, men kommer igen lige bagefter.
//L
29/3/10 kl. 14.50 – Legeplads i Marais
SÅ jeg har sat mig ind på en legeplads med min lyserøde pose fra ’Free P Star’, min første franske vintageforretning. Egentlig er jeg ikke sikker på, den fortjener mærkatet vintage, da den mindede en del om en meget rodet Røde Kors-butik. I posen ligger nogle ting, som meget vel kunne vise sig at være alvorlige fejlkøb – eller, det går nok til 10€. Det er især en lille gul broderet jakke, jeg er usikker på. Ellers har jeg købt en rød cardigan med lidt hvide striber, et mørkerødt, mønstret tørklæde og en sort/hvid-stribet T-shirt. Jakken har skulderpuder – og de kan IKKE klippes ud.
Kl. 16.00 skal jeg mødes med de andre, der er inde i Notre Dame. Jeg håber, jeg ser lidt fransk ud, som jeg slentrer rundt alene hen ad rue’erne og avenue’erne. Men jeg tvivler.
Nu vil jeg finde den næste butik.
//L
Alle billeder kan ses her.
Paris - Episode #3
Sidder ved et bord i en stor kaotisk restaurant/café, hvor der er mad fra hele verden og venter på de andre, som henter mad. Vi har lige været på Louvre. Det var stort og uoverskueligt, men vi fik da set de ting, vi ville se. Mona Lisa var meget lille, men den var da meget flot.
Efter det her skal vi vist ud i/på (?) Jardin de Tuileries, som er det sted der altid bliver spottet på hos Stockholm Streetstyle. Desværre har jeg ikke klædt mig så pænt på i dag, så det bliver nok ikke så aktuelt.
Jeg tror, vi skal af sted nu.
//L
Makroner. Oh, so fashion.
28/3/10 kl. 17.48 – Udenfor Notre Dame
Vi gik så i Jardin de Tuileries og så et par spotbare mennesker, men det var ikke så vildt. Så tog vi op til Triumfbuen og så herop. Lige nu er vi på vej op på den anden side af kirken, så jeg står op og skriver. Eller går er det jo. Kirken er ikke så høj, som jeg troede, men den er i hvert fald stor, og den er sindssygt detaljeret.
Det er ikke så optimalt, denne skrivesituation, så jeg går igen.
//L
28/3/10 kl. 18.53 – Restaurant i Latinerkvarteret
Har bestilt vand, men det er ikke kommet. Og jeg har ombestemt mig mht. de franske drenge. Mange af dem er ret pæne. Og så har jeg fået en vane med at stirre. I går var jeg i metroen, på den ene perron og så kom toget på den anden side og en mørk mand (neger kan vi også sige) med dreadlocks sted ind og vi havde et meget sært og intenst moment, hvor vi stirrede på hinanden indtil toget kørte. Det havde jeg også i dag, men med en mørkhåret fransk dreng, meget pæn, på min alder.
De er derude, de pæne.
Nå, men her på restauranten har jeg fået mit vand og forret; tomat + mozzarella, alt sammen søbet ind i noget ækelt vineddikestads. Herefter var der kylling med urter. Urterne var så pomfritter, men det er jo faktisk også kartofler. Så var der is – jordbær og kaffe.
Jeg tror, vi skal hjem herefter.
//L
Ham her var på plakat i metroen. Flot fyr.
Alle billeder kan ses her.
lørdag den 3. april 2010
Paris - Episode #2
Er blevet indlogeret på hotellet, der er noget mere trashy end forventet. Fra lufthavnen tog vi adskillige tog og metro’er med kæmpe kufferter og mange mennesker.
Jeg må indrømme, at de franske herrer ikke er så flotte at kigge på, som jeg troede. De er alle sammen mørkhårede med krøller, og det er jo min yndlingsslags, men ikke lige i fransk udgave.
Nu sidder vi på et brasserie og venter på sandwich. Bagefter skal vi i Eiffeltårnet.
//L
28/3/10 kl. 9.40 – Hotellet
Eiffeltårnet havde naturligvis en kæmpelang slangekø af mennesker, faktisk hele tre af slagsen, én pr. Ben. Vi stod nok i kø i 1,5 – 2 timer og så kom vi op med elevator på 2. Etage. Enhver by med respekt for sig selv bør have noget højt, hvor man kan se udover byen. Således har London London Eye, København har Rundetårn og gode gamle Viborg har Domkirketårnet. Der var ret flot deroppe og jeg fik taget en masse mindre kønne billeder. Nu må jeg slutte, vi skal til Louvre. Jeg fortsætter senere.
//L
28/3/10 kl. 10.10 – Metroen
Så er jeg her igen. Vi kom så på 2. etage for toppen blev midlertidigt lukket. Vi gik rundt deroppe og besluttede os for at spadsere ned. Da vi var nede købte vi souvenirs (TURIST!) og gik videre for at finde noget at spise. Jeg kiggede op på tårnet og så, at vi kun havde været lidt under halvvejs oppe, og det havde altså virket som ret højt oppe. Måske tager jeg hele vejen i 2.g. Vi fandt en metro og tog hjem, hvor vi købte pizza og spiste det på værelset, mens vi så noget om digital kommunikation på BBC. Og gik i seng kl. 21.00. Ikke specielt pariseragtigt. Overhovedet. Men vi havde altså også været oppe i over 18 timer. Og havde gået rundt hele dagen. Mine ben rystede fuldstændig under mig. Vildt.
Jeg tror snart, vi skal af.
//L
Alle billeder findes her



































