Drømte mig en drøm i nat.

Ida og jeg så en film med Michael Cera, og så blev vi ligesom suget ind i den. Vi kom i en fængelscelle hver, og fik at vide at vi var den nye Gud (Ida) og den nye Djævel (mig). Den gamle Djævel var helt blågrå i huden, skaldet og hun havde en lang sort kjole på med en dramatisk krave. 

Der skulle vælges en 'hjælper' til os, tror jeg, så der kom flere og flere mennesker derned, som havde rørt vores liv. De skulle være der i 3 dage. Det blev holdt i et konferencecenter, og folk omkring os vidste ikke rigtigt, hvad det handlede om. Jeg var bundulykkelig, meget mere end Ida. Jeg begyndte at forvandle mig mere og mere, mit hår blev sort og fik en skæv pagefrisure og min hud blev mørkere. 

Jeg spurgte den tidligere Djævel om, hvor lang tid de havde været der, og hun svarede omkring 60 dage. Det syntes jeg lød rimeligt nok, til at holde ud i hvert fald, men jeg syntes det var uhyggeligt, hvor meget hun havde forandret sig på de 60 dage. Jeg spurgte, om jeg også ville blive skaldet, men det sagde hun, at det behøvede jeg ikke. Men mit hår havde allerede ændret sig vildt meget, og ingen kunne vide, hvor lang tid vi skulle være dernede.

Den sidste dag skulle der holdes afslutningsfest. Vi skulle låses fast til vores celler, som vi ville blive fanget i, når gæsterne var gået. Der var et stort kort, lidt ligesom planen over en undergrundsbane. Vi blev holdt fast af den gamle Djævel og den gamle Gud, mens der bredte sig nogle tykke streger ud over kortet. Sort for mig og rød for Ida. Bagefter fik vi at vide, at Idas mormor var meget syg. Jeg stod sammen med Linnea fra efterskolen (som åbenbart var Idas kusine), som græd meget stille. Jeg styrtede over til min mor og mine to brødre, for at fortælle dem, at jeg elskede dem og at jeg aldrig ville glemme dem, men min far var der ikke, og jeg kunne ikke se ham, så jeg gik helt i panik og tudede helt sindssygt.

Og så vågnede jeg.

Åh, det var uhyggeligt! Jeg vågnede med sådan et grædeansigt, selvom jeg ikke havde grædt i virkeligheden. Måske er jeg inde i en periode med uhyggelige drømme. Dem hader jeg.

New Moon og ååååh....!

New Moon var; flot, god og HOT!! Jeg er hverken Team Edward eller Jacob, men altså. Taylor Lautner var ret nice. Jeg kunne bare mærke hvor varm han måtte være, og blød og hvis jeg var Bella, som står pissetæt på ham HELE TIDEN, så ville jeg have megetmeget svært ved at lade være med at kysse ham! Og Edward var selvfølgelig også pæn, omend han var sygt hærget indimellem. Han er jo også træls i 2'eren.

Og det dér med Victoria i vandet, det er noget af det uhyggeligste jeg nogensinde har prøvet!!! Og det var dødskræmmende!

På vejen hjem på cykel legede jeg, at jeg var Bella, der blev jagtet af Victoria. Åndede på den dér specielle Bella-måde, tungt og stønnende, og jeg cyklede så hurtigt jeg kunne (som om et åndssvagt tohjulet køretøj fra Bilka kan slå en tørstig vampyr), mens jeg kaldte på Edward (læs; hviske-kaldte). Kørte endda over for rødt, mens jeg råbte (igen; hviske-råbe) "yes, I'm snatching, I am SNATCHING, there's a VAMPIRE after me!" Levede mig måske lidt for meget ind i det, for jeg var pænt bange til sidst, og det føltes som om der rent faktisk var nogen, der fulgte efter mig.

Øøj...

Det er lidt uhyggeligt

I dag skulle jeg have kemidobbelttime. Rimelig jammerligt. Og kedeligt. Men det blev det ikke. På sådan en dårlig måde.

Lige pludselig kunne jeg se Anja sad sådan foroverbøjet og det lignede hun græd, men Emilie, som sad ved siden af hende kunne ikke komme i kontakt med hende. Hende og Dan fik Anja ned på gulvet, hvor hun lå og hyperventilerede eller noget i den retning, hun hev i hvert fald meget efter vejret og havde kramper og alt muligt. Nogle af de andre holdt fast i hende, og hun var slet ikke til at komme i kontakt med. Der blev ringet efter en ambulance, som kom ret hurtigt, og resten af klassen blev lukket ud på gangen, hvor der var flere der begyndte at græde. Derefter gik vi ned i kantinen, hvor der var nogle lærere der fortalte om hvad der var sket osv. Ambulancefolkene havde givet hende noget ilt, og hun var kommet til bevidsthed, hvorefter de var kørt til hospitalet.

Det var virkelig skræmmende! Vores klasse er åbenbart en mega dramaklasse, for det er 5. gang der har været et anfald af en art. Det her var dog klart den allerværste!

Vi havde heller ikke rigtig undervisning bagefter, vi skulle bare slappe lidt af og så skrive nogle tal, så vi fik fri kl. 11.00.

Ret så scary.

Men hun er okay nu, så det er godt.