mandag den 12. juli 2010

Drømte mig en drøm i nat.

Ida og jeg så en film med Michael Cera, og så blev vi ligesom suget ind i den. Vi kom i en fængelscelle hver, og fik at vide at vi var den nye Gud (Ida) og den nye Djævel (mig). Den gamle Djævel var helt blågrå i huden, skaldet og hun havde en lang sort kjole på med en dramatisk krave. 
Der skulle vælges en 'hjælper' til os, tror jeg, så der kom flere og flere mennesker derned, som havde rørt vores liv. De skulle være der i 3 dage. Det blev holdt i et konferencecenter, og folk omkring os vidste ikke rigtigt, hvad det handlede om. Jeg var bundulykkelig, meget mere end Ida. Jeg begyndte at forvandle mig mere og mere, mit hår blev sort og fik en skæv pagefrisure og min hud blev mørkere. 
Jeg spurgte den tidligere Djævel om, hvor lang tid de havde været der, og hun svarede omkring 60 dage. Det syntes jeg lød rimeligt nok, til at holde ud i hvert fald, men jeg syntes det var uhyggeligt, hvor meget hun havde forandret sig på de 60 dage. Jeg spurgte, om jeg også ville blive skaldet, men det sagde hun, at det behøvede jeg ikke. Men mit hår havde allerede ændret sig vildt meget, og ingen kunne vide, hvor lang tid vi skulle være dernede.
Den sidste dag skulle der holdes afslutningsfest. Vi skulle låses fast til vores celler, som vi ville blive fanget i, når gæsterne var gået. Der var et stort kort, lidt ligesom planen over en undergrundsbane. Vi blev holdt fast af den gamle Djævel og den gamle Gud, mens der bredte sig nogle tykke streger ud over kortet. Sort for mig og rød for Ida. Bagefter fik vi at vide, at Idas mormor var meget syg. Jeg stod sammen med Linnea fra efterskolen (som åbenbart var Idas kusine), som græd meget stille. Jeg styrtede over til min mor og mine to brødre, for at fortælle dem, at jeg elskede dem og at jeg aldrig ville glemme dem, men min far var der ikke, og jeg kunne ikke se ham, så jeg gik helt i panik og tudede helt sindssygt.
Og så vågnede jeg.


Åh, det var uhyggeligt! Jeg vågnede med sådan et grædeansigt, selvom jeg ikke havde grædt i virkeligheden. Måske er jeg inde i en periode med uhyggelige drømme. Dem hader jeg.

Ingen kommentarer: