mandag den 5. juli 2010

Gode gamle hjem!

Så er jeg hjemme fra Roskilde! Av, hvor var det fedt! Jeg har lavet en maaasse ting - nævner i flæng:
- sovet i sindssygt varmt telt
- haft den samme fletning i en uge
- ikke været i bad siden lørdag d. 26.
- hørt en masse lækker musik
- blevet forelsket i Søren fra The Rumour Said Fire
- set Cyron Melville (TO gange!) og Magnus fra Ramasjang (muligvis ikke noget, jeg skal blære med mig, men han er pæn)
- drukket virkelig mange øl
- set nogle blogdamer
- blevet rundtosset af alle de pæne drenge
- gået konstant i røde All Stars, som er blevet rimelig mudrede til
- danset, grinet, snakket, scoret, drukket + tusind andre vidunderfulde ting, som I nok skal høre meget mere om!

Jeg kom hjem med bus kl. kvart over 5 her i morges. Tog afsted fra Roskilde kl. 1, og jeg er pænt smadret, men jeg kan ikke sove, når her er så lyst. Prøver nok på det alligevel. Og så skal jeg i bad. Åh bad!

Ingen kommentarer: