torsdag den 5. august 2010

Drømte mig en drøm i nat.

Jeg var i Afrika med en masse piger fra folkeskolen, fra mit gymnasie, fra min efterskole og nogle, der ikke eksisterer i virkeligheden. Det var rigtig hyggeligt, og vi sov i køjesenge, og jeg spiste rigtig mange leverpostejsmadder. En dag skulle vi på safari. Vi satte os ind i en kæmpestor jeep og så kunne vi se dyrene rende rundt omkring nede på jorden. Jeg havde en meget lang og smal leverpostejsmad med, som jeg forsøgte at spise, men det var lidt vanskeligt. Jeg var ret bange for at spilde noget på jorden, for der var løver dernede, og de kunne blive ret grådige. Pludselig var der en giraf bag jeepen, og vi blev allesammen mega bange. Jeg forsøgte at skjule min leverpostejsmad, og det lykkes også fint. Så kom der to afrikanske drenge op i jeepen, og dem snakkede jeg med, de var rigtig søde.

Så var der en anden drøm, hvor jeg var totalt Robert Langdon og skulle finde ud af noget med nogle koder, og der var ved at blive oversvømmet. Jeg kan ikke huske det så godt, men der var en sikkerhedsvagt, der var efter os, og det var meget vigtigt, hun ikke fangede os.

Sidste drøm var jeg i min skolegård med Amanda og en anden én, og så kom der to drenge forbi, som sagde noget, men jeg var ved at snakke med den anden person, jeg var med, så jeg hørte det ikke. Da de var gået forbi, sagde Amanda: "Ej, Laura, han spurgte efter dit nummer, og så hører du ikke engang efter!" Jeg spurgte hende hvem af dem det var, og det var ham til venstre. Han var vist lidt yngre end mig og havde rødt hår og briller med sort stel. Jeg spurgte ham, hvad han hed, og han hed Søren (hvilket jo var meget fint, for jeg vil gerne ende med en Søren). Og så spurgte han om han måtte få mit nummer. Det måtte han gerne.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Godt at vide at jeg ikke er den eneste med mærkelige drømme :)