søndag den 1. august 2010

Jeg hader Silver

Min lillebror er 5 år. Han kan godt lide at spille Gameboy og lege med Lego. Desværre kan han også godt lide at se noget japansk tegnefilm, der hedder 'Silver Fang'. Og det er lidt uheldigt, for det hader jeg. Sådan inderligt meget. Det ved han også godt, og derfor snakker han hele tiden om Akakabuto og Tågepasset og hvad det alt sammen ellers hedder.
En samtale mellem os om emnet kan foregå således:
"Tur fra helvede, det er fra Silver!" (og så ved jeg godt, han bare vil irritere mig)
"Viktor, lad nu være."
"Hvad bilder du dig ind officer, det er fra Silver!"
"Viktor!"
"Laura, hader du virkelig Silver?"
"Ja."
"Akakabuto!"

Jeg er nødt til at vise jer et billede af det, så I ved, hvad I skal holde jer væk fra. Det er ikke med min gode vilje, at jeg har sådan noget liggende på min computer, men det ville være fjollet at skrive om det, uden at vise det.

Nu ville det også være nærliggende at sige noget om, hvorfor jeg hader det, og det er den måde, det er tegnet på og hvordan deres munde bevæger sig, jeg får simpelthen hovedpine af det.

Mens dette indlæg blev til, har han været her på mit værelse og har kun snakket om Silver og løbet rundt om min seng og råbt "SILVERSILVERSILVER!!!" og da jeg søgte på Google efter billeder, flippede han fuldstændig ud og ville se ALLE billederne. Han er nu meget sød. Men det dér Silver, det må han gerne komme over. Snart.

Tilgengæld må jeg lige tilføje, at han også har god smag - jeg har blandt andet fået gjort ham glad for Doctor Who og Jonas Brothers. Så jeg skylder ham måske at se bare en lille smule af det dér hundefilm.

1 kommentar:

Henriettewybrandt sagde ...

Åh HØRT!!!

så er vi virkelig to.. jeg har aldrig gidet & bruge min tid på japansk tegnefilm.. syntes det er det mest forfærdelige der findes ( næsten )
Da jeg gik på efter skole for 5 års tid siden der var den skide ulv virkelig populær imellem mine veninder ... Noget af de eneste de kunne snakke om var den skide tegne film.. & jeg har stadig ikke fattet dem der gider og bruge tiden på ar se det..
så tro mig jeg forstår det virkelig :}