Onsdag var jeg til presseevent hos Vero Moda, i deres
showroom hos Bestseller i Bredgade. Laura kunne af gode grunde ikke komme, så
jeg sagde ja til at tage afsted som udsendt fra bloggen. Deres Fall 2012
kollektion er rigtig fin. Den er simpel og klassisk feminin i både lyse farver
samt i den mørkere skala som mørkeblå og bordeaux. Jeg kan især godt lide den hvidmønstrede bluse med den mørkegrønne krave – den kommer ikke til sin ret på billedet, men i
virkeligheden er den skøn og ser lækker ud i kvaliteten. Fik et lille nys om,
at Alexa Chung også er vild med den, forståeligt! Der er mange læderdetaljer på
mange af deres itemes, og igen er der søde og fremhævede kraver på mange af
bluserne. Normalt shopper jeg faktisk ikke i Bestsellerbutikkerne, men må sige
at meget af tøjet blev godt præsenteret, og der var mange virkelig fede og
individuelle designs. Men vi må desværre vente lidt endnu, før tøjet rammer
butikkerne. Så vidt jeg er orienteret vil det blive tilgængeligt i julimåned.
Det ser ret pænt ud, synes jeg. Er heller ikke ligefrem en der bidrager sindssygt meget til Bestsellerkoncernens omsætning, men der er bestemt nogle fine ting iblandt. Og tusind tak til Kir for at sørge for et meget modeblogget indlæg ;)



































